2002.
Vi bygger hus. 56 minutter.
I 2001 startede vi byggeriet af
vores nye hus. Omstændighederne var at Rasmus og Bente (vores søn og
svigerdatter) ønskede at overtage vores ejendom. Vi var ikke parat til at
flytte eller bytte bolig, så vi tænkte mulighederne for at imødekomme deres
ønske igennem. Selfølgelig kunne vi vente til Britta og jeg var klar til
plejehjemmet, men det har forhåbentlig så lange udsigter at det ikke kunne
komme på tale. Vi fik den idé at bygge et nyt hus, en ”aftægtsbolig”, ved siden
af det gamle hus, og dermed lave et bofællesskab på matriklen. Vi undersøgte
mulighederne for at bygge, og vi fandt ud af at vi kunne få tilladelse til en
tilbygning på max 90 m2. Herefter lavede jeg tegninger af huset som vi kunne
tænke os. Vi søgte om byggetilladelse, og den fik vi i starten af 2001. Og så
kunne vi gå i gang med byggeriet. Det blev et selvbyggerhus, hvor jeg, med stor
hjælp fra Rasmus, byggede huset fra grunden, naturligvis men autoriserede
håndværkere hvor det var påkrævet. Vi startede byggeriet i april 2001, og afslutte
det i juni 2002.