ITALIEN 2024
Det hele startede da jeg var
ca. 12 år. Jeg havde fået en violin i fødselsdagsgave, og min far havde købt bogen
”Violinen” af Hans Dalgaard (Jul Gjellerups Forlag 1956), som blandt andet
fortæller om den italienske violinsamler Luigi Tarisio.
Jeg har læst bogen flere gange siden, og også i 2019, hvor jeg fik den idé at
lave en tegnefilm om Luigi Tarisio. Jeg gik straks i
gang med filmen, og blev færdig med den i efteråret 2020, hvorefter jeg lagde
den på YouTube.
Det var en stor overraskelse
for mig, da jeg fik en e-mail fra Sergio Cantoia fra
Torino, Italien. Det var den 27. oktober 2023.
Han fortalte mig, at han er
efterkommer af en bror til Luigi Tarisio, og at min
lille film var blevet opdaget af en pige i den komite som Sergio er formand
for, og hvis formål det er at skaffe Luigi Tarisio et
mindesmærke i hans fødeby Fontaneto d’Agogna. Sergio var overrasket over, at jeg som dansker
havde lavet en film om Luigi Tarisio fra Italien.
Sergio og jeg har været i
næsten daglig mailkontakt siden, og vi besluttede at filmen skulle versioneres
til italiensk. Og ikke nok med det, for den blev også versioneret til engelsk,
fransk og portugisisk. Disse versioneringer arbejdede jeg på i vinteren
2023-24.
Sergio inviterede os til
Italien, og vi besluttede at det skulle være i uge 18 i 2024. Vi lejede en
autocamper i 14 dage, og startede turen d. 25 april.
Vi ville undgå motorveje, og
kun køre på små fredsommelige veje. Det betød at GPS’en førte os igennem små
byer med skiftende hastighedsbegrænsning. 100, 80, 70, 60, 50, 40 km i timen,
og desværre også 30 km, som vi så for sent. BLITZ - Øv. Jeg kørte ca 45 km i timen, og hvad det koster i bøde, vil vise sig.
Herefter valgte vi at køre på
motorvejen. Det var både hurtigere og mere afslappende.
Vejret var ikke det bedste.
Det regnede ret meget, og det var koldt. Efter et par overnatninger på
campingpladser, nåede vi mandag 29 april kl. ca 14
frem til Fontaneto d'Agogna
hvor Sergio og Teresa har deres sommerhus.
Vi blev vel modtaget, og vi startede vores besøg med
en udflugt til en lille idyllisk havneby ved navn Orta
San Giulio, som lå ved søen Lago d’Órta. Vi sejlede
ud til en lille tæt bebygget ø, Basilica San Giulio,
hvor vi blandt andet besøgte kirken.
Terese, Sergio og Britta.
På vej hjem, besøgte vi en lille sø med en kilde, som
sender frisk drikkevand op fra 30 meters dybde.
Aftensmåltidet bestod af typiske italienske retter. Vi
fik tilbud om at sove i deres stue, men vi valgte at sove i autocamperen.
Tirsdag 30 april.
Vi besøgte en skole hvor elever på 14 - 15 år skulle
se tegnefilmen om Luigi Tarisio, og jeg fortalte på
engelsk om mit arbejde med tegnefilm.
En lærer oversatte til italiensk. Britta fortalte
herefter om det danske skolevæsen, og om dansk kultur og demokrati, og om vores
monarki.
Om eftermiddagen blev vi vist rundt i området, og vi
besøgte en enlig dame som boede på et stort, og noget forfaldent slot.
Hun fyldte ikke meget i de store højloftede rum.
Efter besøget i slottet, så vi et monumentalt
krigsmindesmærke udført af Sergios onkel, Luigi Teruggi,
som er kunstner, og også i slægt med Luigi Tarisio.
Vi besøgte Luigi Tarisios
barndomshjem hvor han blev født i 1796.
Huset så naturligvis helt anderledes ud da Tarisio var barn. Stort set alt er fornyet, men det
selvbærende murestensloft er bevaret.
Onsdag 1 maj.
Det er den store dag hvor
mindesmærket for Luigi Tarisio skulle afsløres. Et
vejskilt. Mange mennesker var mødt frem. Flere at Sergios fætre og kusiner.
Hele komitéen for Luigi Tarisios minde hvor Sergio er
formand, byens borgmester, og så selvfølgelig Britta og mig, og vi følte os
næsten som æresmedlemmer, for vi blev hyldet og hilset
fra alle sider.
Der var mange personer til stede på vejen hvor
afsløringen fandt sted, men desværre begyndte det at regne.
Jeg mødte Sergios onkel, kunstneren Luigi Teruggi,
Han var også fuld af taknemmelighed over min indsats
for Luigi Tarisios minde med filmen, og han forærede
mig en medalje han havde fremstillet, som også var et krigs
mindesmærke ligesom det store monument vi så om tirsdagen.
Vejskiltet blev afsløret af en politibetjent, hvilket
gav højtideligheden et officielt præg.
Borgmesteren og Sergio holdt taler.
Afsløringens hovedpersoner var byens borgmester i
midten, Sergio til højre, – og mig til venstre.
Om eftermiddagen var vi på restaurant sammen med
borgmesteren og hele komitéen. Der var omkring 50 til bords.
Jeg blev fejret med en kage.
Om aftenen var komitéen og borgmesteren samlet i
kommunens multifunktionsrum på Rådhuset.
Filmen blev vist både på italiensk og dansk.
Jeg holdt tale på engelsk.
Sergio oversatte til italiensk. Der var to musikanter som spillede. Først
spillede PierMario, en mand på vores alder, på
keyboard. Han spillede Menuet til Luigi og et par af mine andre numre, som han
havde fundet på min hjemmeside. Bagefter spillede en ung pige, Viola, musik af J.S. Bach, på violin. Jeg lånte hendes violin, og
spillede et par danske folkemusik numre. Herefter kørte vi tilbage, efter en
fantastisk dag.
Torsdag 2 maj.
Sergio og en fætter, og Britta og jeg, kørte til Cremona for at besøge violinmuseet.
Mig, Stradivarius og Britta.
Et museum fyldt med fine gamle Cremona
violiner. Amati, Guanerius, Bergonzi,
Stradivarius og mange andre mestervioliner. Alle anbragt i glasmontre.
Andrea Amati (1505-1577). Violin ”Carlo IX” 1566.
Andrea Guarneri (1626-1698).
Violin fra 1659.
Antonio Stradivari
(1644-1737). Violino Golden Bell 1668.
Antonio Stradivari. Violino ”Clisbee” 1669.
Der var mange andre genstande udstillet. Værktøj til
fremstilling af violiner. Andre strengeinstrumenter mm. Vi sluttede af i
museets boghandel, og jeg bemærkede at Sergio købte
en bog. Da vi kom hjem, viste det sig at bogen var til mig, fra komitéen til
Luigi Tarisios minde. En flot bog, som beskriver
Messias violinen i tekst (italiensk og engelsk) og flotte detaljerede fotos. En
flot bog som jeg er meget glad for.
Fredag 3 maj.
Om formiddagen kørte vi med Sergio til en lokal
vingård. Vi troede at det var en lille vingård, men det viste sig at den
faktisk var ret stor.
Vi blev vist rundt, og sluttede af med at smage på
vinene. Vi købte 3 flasker med forskellige vintyper.
Om eftermiddagen kørte vi i 2 biler
til byen Vercelli for at se udstillingen
"Viotti og Stradivarius".
Viotti
var en italienske komponist og violinist. Også her var der udstillet mange fine
violiner, blandt andet en af Vuilaumes fine kopier af
Messias violinen.
Mig og Vuillaumes fine kopi
af ”Mesias” fra 1868.
--- og Britta
Om aftenen gik vi på restaurant, og fik flere typiske
norditalienske retter, og vi fik vin ad libitum.
Lørdag 4 maj.
Vi fik morgenmad, og yderligere nogle gaver. Sergio
kørte på indkøb, og købte forskelligt mad og drikke til vores hjemtur. Vi tog
kærligt afsked med Teresa og Sergio og pigen fra byen som havde fundet filmen
på YouTube. Hun forærede os en stor gorgonzola ost.
Farvel og tak for denne gang. Sergio insisterede på at
vi skal ses igen, gerne i hans lejlighed i Torino. Ja nu må vi se. Gennem hele
opholdet havde jeg svært ved at føre samtaler, på grund af min dårlige hørelse,
men Britta klarede det godt. Jeg var glad for at hun kunne være min tolk og
rejsefælde.
DET VAR EN HELT FANTASTISK TUR.
Link til ”LUIGI TARISIO og
violinerne” (på dansk)
https://www.youtube.com/watch?v=hMTe-ZNdDbg
Link til ”LUIGI TARISIO ed i
violini” (på italiensk)
https://www.youtube.com/watch?v=Gj1BjKE4WWQ