Jakob Koch. Født 17 januar 1945 på Frederiksberg. Søn af civilingeniør Niels Koch (1912-1960) og Maren Kirstine Koch (1912-1986), født Find, datter af kunstmaler Ludvig Find.
Som dreng tegnede jeg meget, og i skolen fik jeg af tegnelæreren "hædrende omtale" for mine tegninger.

Som 13 årig deltog jeg i en tegnekonkurrence for børn, udskrevet af "Scaniadam automobiler".
Konkurrens opgave var at tegne en Ford Anglia.
Med denne tegning vandt jeg en andenpræmien som var en cykel.

I 2021 hyggede jeg mig med at give tegningen liv, og jeg lavede denne korte GIF animation.

Jeg var som barn dybt fascineret af tegnefilmmediet, og det skyldtes primært den fantastiske fantasiverden som åbnede sig på lærredet i den københavnske biograf Metropol, som viste tegnefilm af den amerikanske tegnefilmmester Walt Disney. Fra jeg var 12 år lavede jeg små tegnefilm med familiens 8 mm smalfilmsapparat. Det blev til 6-8 små film fra 30 sek. til ca. 5 min. I starten arbejde jeg med flyttefilm, og den første film handlede om flyvningens historie. Det blev til en lille 5 min. film i sort/hvid, for det var for dyrt med farvefilm.

Uddrag fra min første tegnefilm fra 1958 "Flere Former For Flyvning" på 5 minutter.
Filmen var lavet som flyttefilm, men et par af scenerne, bl. andet denne med Eifeltårnet, var animeret på papir, og derefter klippet ud, og lagt løst på baggrunden under fotograferingen. Den oprindelige film er blevet vandskadet, men tegningerne fra denne sekvens er bevaret, og animationen kunne derfor rekonstrueres.

Sammen med 2 klassekammerater, som også havde stor interesse for tegnefilm, kontaktede jeg i 1959 Nordisk Tegnefilm med henblik på et besøg i studiet. Vi tre 14 års drenge fik en aftale i stand, og blev venligt modtaget og vist rundt i tegnefilmstudiet af Kirsten Steinaa, som sammen med sin mand, Ib Steinaa, var leder af Nordisk Tegnefilm. Stærkt inspireret af besøget på Nordisk Tegnefilm, gik jeg hjem og startede et nyt filmprojekt. Nu skulle det være en "rigtig" tegnefilm, i fuldanimation, og trukket op og farvelagt på celloluid. Det blev til en lille 2 min. tegnefilm, "Geden", og også denne film blev lavet i sort/hvid.

Her ses en scene fra den lille 2 min. tegnefilm "Geden" fra 1960. Den oprindelige film er vandskadet, men tegningerne fra denne scene er bevaret, og animationen kunne derfor rekonstrueres.

Det største af mine amatør-tegnefilmprojekter var en ca. 4 minutters tegnefilmatisering af det romerske sagn om "Androkles og Løven", som handler om slaven Androkles, der på grund af det hårde slaveliv flygter ud i ørkenen. Her finder han en løve som er såret af en torn i poten. Androkles hjælper løven, og fjerner tornen fra dens pote. De to bliver gode venner. Imidlertid bliver Androkles indfanget af soldater, og bliver ført tilbage til sin herre. Androkles bliver som straf dømt til at blive kastet for løverne, og da dette sker, møder han sin løveven, og de bliver genforenet i glæde. Androkles bliver benådet, fordi han "besejrede" løven. Filmen var fuldanimeret i en naivistisk tegnestil, som var hurtig og uforpligtende at arbejde med.

Scenebilleder fra min ca. 4 min. lange tegnefilmversion af "Androkles og Løven" fra 1961.
Den oprindelige film er desværre vandskadet, men tegningerne er bevaret, og derfor kunne disse ovenstående scenebilleder og animationer rekonstrueres.

Efter realeksamen kom jeg i tømrerlære med henblik på en uddannelse som arkitekt, men der var to andre ting som interesserede mig mere. Tegnefilm og musik, og tegnefilmen skulle blive mit levebrød, mens musikken blev en meget væsentlig hobby. På grund af drømmen om en karriere med tegnefilm, hoppede jeg i 1962 fra min tømrer-læreplads, hvorefter jeg kontaktede Ib Steinaa på Nordisk Tegnefilm i håbet om at blive antaget som elev. Der blev aftalt et møde, og med hjælp fra de små 8 mm amatør-tegnefilm fik jeg en elevplads, som jeg påbegyndte 1 nov. 1962. Elevlønnen var 150,- kr. om måneden.

1962-1964. Elev på Nordisk Tegnefilm som var en underafdeling af Nordisk Film, og der var ansat 16 personer i Nordisk Tegnefilm. Ib Steinaa var kunstnerisk leder og instruktør, og hans kone Kirsten Steinaa var produktionsleder, økonomi- og personalechef. Der var ansat 3 animatorer: Walther Lehmann, Flemming Jensen og Harry Rasmussen. En tekstmand ved navn Helge Christiansen. En designer, Ulla Grau. 3 animatorelever, Anton Fredsø som blev udlært kort tid efter min ansættelse, Eric Møller og mig. 4 piger tog sig af cell. arbejdet: Annalise Andersen, Eva ?, Lisbeth Jensen og Anette Lorenzen. En trickfotograf: Poul Dupont, og en fotografassistent: Hasse Christensen. Jeg blev sat til at lave animationsøvelser, og ind imellem blev jeg også brugt i produktionen, enten som mellemtegner eller farvelægger. Og sidst i min elevtid fik jeg også opgaver af mere selvstændig karakter. Sommeren 1963 var en travl periode i Nordisk Tegnefilm, for her skulle kort-tegnefilmen "Han hun og pengene" færdiggøres. Hele personalet blev sat på overarbejde sommeren igennem, og jeg deltog med forskellige funktioner i produktionen. Jeg var mellemtegner, farvelægger og også animator på nogle enkelte scener. Blandt andet animerede jeg nogle scener med pengesedler som hvirvlede gennem luften.

Teknikken bag tegnefilmproduktionen havde min store interesse. I min fritid eksperimenterede jeg blandt andet med stereoskopisk tegnefilm, og jeg indkøbte til formålet en gammel 16 mm filmfremviser, som havde et akseludtag der roterede een gang pr. 2 billeders fremvisning. Jeg forlængede denne aksel, og på den monterede jeg to "vinger" af sort pap med en afstand som svarede til øjenafstanden. Vingerne var monteret modsat i forhold til hinanden, og når man kiggede igennem de roterende vinger, blev der lukket for hvert andet billede for skiftevis højre og venstre øje (se illustrationen). Derefter lavede jeg en enkel stereoskopisk animation af en "meteorsværm" som kommer svævende imod beskueren. Animationen blev fotograferet således at hver andet billede på filmstrimlen skulle ses af venstre øje, og hvert andet af højre øje. Jeg fotograferede animationen, fremkaldte filmstrimlen og kørte den på den specielle fremviser. Stor var begejstringen da jeg så "meteorstenene" komme flyvende imod mig. Det virkede, men det var kun et eksperiment, som ikke havde nogen som helst praktisk betydning, idet der kun var een person ad gangen som kunne opleve den stereoskopiske effekt.

Illustration af princippet bag den filmprojektor som jeg ombyggede til mine eksperimenter med stereoskopisk tegnefilm. Når de sorte 'vinger' roterer, vil de lukke for hvert andet billede for skiftevis højre og venstre øje.

Rekonstruktion af den oprindelige animation fra 1964. Den stereoskopiske effekt kan opleves ved at kigge "på kryds", således at højre øje ser på det venstre billede, og omvendt.
(Det kan være en hjælp at holde en finger oppe mellem computerskærmen og næsen. Kig på fingeren, alt imens du flytter den frem og tilbage, indtil de to billeder smelter sammen til eet.)

I sommeren 1964 blev jeg indkaldt som soldat, og måtte derfor stoppe på Nordisk Tegnefilm, og da jeg sagde farvel til Ib Steinaa, blev jeg ved samme lejlighed erklæret for udlært.

1964-1966. Soldat, Højskoleophold, udenlandsrejser og forskellige små job.

I 1966 overvejede jeg at finde andet erhverv, men tegnefilmen trak stadig i mig, så derfor undersøgte jeg mulighederne i branchen. Der var 3 filmselskaber i Danmark som producerede tegnefilm på det tidspunkt: Nordisk Tegnefilm, hvor jeg havde været elev, Bent Barfod Film i Hellerup, og Hamberg & Beckendorff, som netop havde skiftet navn til Spectrum Film Studio. Jeg havde hørt at Nordisk Tegnefilm var ved at lukke, så der ville jeg ikke søge tilbage. Jeg nåede aldrig at overveje Bent Barfod, for jeg havde hørt at Spectrum Film manglede arbejdskraft, så der ville jeg prøve lykken.

1966-1970. Spectrum Film Studio. Uopfordret søgte jeg ansættelse i Spectrum Film i Ryesgade på Østerbro. Det viste sig ganske rigtigt at der var behov for en mand mere. Jeg kom til ansættelsessamtale hos Børge Hamberg, som var chef for tegnestuen, og han så mine medbragte tegninger og linetests fra tiden hos Nordisk Tegnefilm. Jeg blev ansat i okt. 1966, med en månedsløn på 1900 kr.

Animationstegninger fra nogen af de øvelser jeg udførte i min elevtid på Nordisk Tegnefilm i 1963, og som sammen med en rulle med ca. 60 meter 16 mm skitsefilm (linetest) hjalp mig til ansættelse hos Spectrum Film i 1966.
Tegnestilen på ovenstående animationstegninger er tydeligvis påvirket af Ib Steinaa og Nordisk Tegnefilm.

Spectrum Film producerede kortfilm og reklamefilm både som tegnefilm og realfilm. Firmaets ejere var Børge Hamberg og Leif Beckendorff . Børge Hamberg var som sagt leder af tegnefilmafdelingen, og han var pioner i dansk tegnefilm idet han var én af de ledende kræfter i ”Fyrtøjet”, den første danske lang-tegnefilm fra 1946. Leif Beckendorff var tidligere fotograf og lydmand, og han var økonomisk direktør i firmaet. Hamberg og Beckendorff kendte hinanden fra Bent Barfod Film, hvor de begge havde været ansat. I Spectrum Film var der desuden ansat en pige, Lis, til cell. arbejde, og et antal skiftende kontordamer. Jeg blev kastet ud i den ene opgave efter den anden, og eftersom firmaet var så lille og havde så få ansatte, måtte jeg påtage mig alle produktionsforløbets opgaver, lige fra kundekontakt, idé, storyboard, over animation til fotografering og klipning. Det var her i firmaet jeg lærte tegnefilmhåndværket til bunds, og jeg anså Børge Hamberg for en fremragende og meget behagelig leder af tegnestuen.

Her står jeg ved trickkameraet i Spectrum Film 1968.

Et halvt årstid efter min ansættelse, blev Flemming Jensen ansat. Han blev faktisk ansat til dels på min anbefaling, idet jeg blev spurgt til råds af Leif Beckendorff. Flemming var animator i Nordisk Tegnefilm mens jeg var elev, og jeg havde stor respekt for hans evner som tegner og animator. Han blev fritstillet da Nordisk Tegnefilm lukkede. Ib Steinaa startede sit eget firma efter Nordisk Tegnefilms lukning.

Lis skulle giftes, og tog i 1967 sin afsked. Birgit Bennedbæk, som netop havde afsluttet en tegneruddannelse på Kunsthåndværkerskolen, blev herefter ansat som tegner med ansvar for cell. arbejdet.

Leif Beckendorff og Børge Hamberg var meget forskellige af personlighed, og de kom tit i voldsomme diskussioner om firmaets drift. Det endte med at Beckendorff købte Hamberg ud, og det satte Børge Hamberg i stand til at købe et rækkehus, og han var meget glad for sin nye status som ansat i firmaet med fast løn (4.500 kr. mdl.)

For mig blev det til nogle gode og lærerige år med mange udfordringer i et behageligt arbejdsmiljø, og jeg anser denne tid i Spectrum Film for min virkelige læretid. Her lærte jeg at styre en produktion fra start til slut, hvorimod jeg i Nordisk Tegnefilm ”kun” lærte animationshåndværket. Foruden tegnefilm producerede Spectrum Film også reklamefilm, industrifilm og kortfilm, og mange freelance filmfolk var i perioder tilknyttet firmaet, og der var ofte stor aktivitet i det lille filmselskab. Af filmfolk som i perioder havde sin daglige gang i Spectrum Film, var lydmand og instruktør Ole Askmann, instruktør Hans Henrik Jørgensen, filmfotograferne Rolf Rønne, Michael Salomon og Peter Roos og mange andre. Kunstmaleren og filminstruktøren Helge Ernst lavede en kortfilm, ”Opbrud”, med grafikeren Palle Nielsens kunst. Det var en ikonografisk film, og jeg var trickfotograf på filmen, og havde derfor et tæt samarbejde med Helge Ernst. Børge Hamberg og Birgit Bennedbæk lavede en animeret kortfilm med maleren og grafikeren Mogens Zielers tegninger: ”Multityder”.

I perioder hvor der ikke var så meget gang i tegnefilmproduktionen, gik jeg ind som assistent ved de øvrige filmproduktioner.

Den 8 marts 1968 blev jeg gift med Britta. Vi havde fået en lille lejlighed i Møllegade nr. 24 på Nørrebro. Den 15 august fik vi vores første søn, Rasmus.

I en periode i 1969 var det svært at skaffe tegnefilmopgaver til Spectrum Film, og Flemming Jensen blev sagt op. Han startede herefter som selvstændig fra sin lejlighed i Livjægergade. Senere lejede han et butikslokale i Ryesgade, og herfra startede han firmaet Tegnefilm I/S sammen med Harry Rasmussen. Firmaet skiftede senere navn til Anima Film. Jeg fortsatte imidlertid som ansat i Spectrum Film, men havde en drøm om på et tidspunkt også at forsøge mig som selvstændig tegnefilmproducent.

Tegneren og grafikeren Ib Antoni, som bl. a. var kendt for sine Cirkus Benneweis plakater, havde sin gang i Spectrum Film i en periode da Holland havde indført reklamer i TV. Ib Antoni havde lavet ide og design til nogle små reklamefilm, ”Joris Driepinter”, som opfordrede børn til at drikke 3 glas mælk om dagen. Flemming Jensen lavede de tre første film som var i sort/hvid, og da Flemming stoppede i firmaet, lavede jeg de næste 2 film, som var i farver. Det var planen at der skulle laves en hel serie ”Joris Driepinter” film, og Tegnefilm I/S lavede også et par stykker, men det fik en pludselig ende, da Ib Antoni på tragisk vis omkom ved branden på Hotel Hafnia i 1973.

I 1969 søgte Birgit Bennedbæk væk fra Spectrum Film. Hun blev afløst af en tegner ved navn Winni, som var ansat i firmaet i ca. 1 år, hvorefter hun søgte tilbage til det firma hun kom fra. Børge Hamberg kontaktede herefter Birgit, for at tilbyde hende genansættelse i Spectrum Film, og til hans store glæde, tog hun imod tilbudet. Kort før hun skulle starte igen, blev Børge Hamberg syg. Han følte sig dårlig, og gik hjem fra arbejdet. Han var sygemeldt et par dage, og en forårsformiddag i april fik vi i Spectrum Film den chokerende og triste meddelelse at Børge Hamberg var afgået ved døden. Det kom fuldstændig bag på os, for vi var ikke klar over at han faktisk havde været meget syg. Godt nok havde han haft en del sygefravær samme forår, og var ofte gået tidligt hjem fra arbejdet grundet maveproblemer. Men at det var kræft, anede vi ikke. Den direkte dødsårsag var en tilstødende blodprop. Børge Hamberg døde d. 27 april 1970 i en alder af kun 50 år.

Det var et stort tab for Spectrum Film, og et stort savn for mig og de øvrige ansatte som havde så tæt kontakt til Børge Hamberg. Han var et dejligt menneske. Han elskede at fortælle, dels om sit arbejde med tegnefilmproduktion, hvor ikke mindst tiden med ”Fyrtøjet” spillede en stor rolle. Desuden fortalte han med stor entusiasme om sin store lidenskab: Martinus kosmologi.

Spectrum Film blev aldrig så attraktiv som arbejdsplads for mig efter Børge Hambergs død, og i slutningen af 1970 valgte jeg at blive freelance. Jeg afsluttede mit ansættelsesforhold og sagde farvel til en fast månedsløn på 2200 kr.

1970. JAKOB KOCH tegnefilm – (JK tegnefilm). Jeg startede som selvstændig d. 1. oktober 1970 i en erhvervslejlighed på Nørrebrogade 116. I starten havde jeg indgået en fast-freelance-aftale med Leif Beckendorff for Spectrum Film, og jeg fik de fleste opgaver herfra, men efterhånden valgte kunderne at kontakte mig direkte. Faktureringen af de forskellige opgaver gik iflg. den indgåede aftale igennem Spectrum Film. Min fordel ved denne aftale, var, at jeg havde fri adgang til firmaets trickborde, og at Spectrum Film dækkede div. omkostninger, primært til cell.arbejdet, som Birgit Bennedbæk fortsat udførte. Hun følte sig dog meget alene, og valgte efter kort tid at tage sin afsked. Hun valgte herefter at uddanne sig til pædagog. Efter et par år solgte Leif Beckendorff firmaet til reklamebureauet ’Laura’, og jeg blev dermed frigjort fra aftalen.

Arbejdsopgaverne i JK tegnefilm var stort set af samme karakter som i Spectrum Film: reklamefilm, industrifilm, kortfilm, sekvenser til kortfilm, filmtekster, trickfilm og kameraarbejde. Jeg var vant til at være ene ansvarlig for produktionen, så det faldt mig meget naturligt at være helt alene i mit eget een mands firma. Det største problem var, at jeg ikke havde noget trickkamera, så jeg måtte i starten leje mig ind forskellige steder. Jeg fik dog hurtigt anskaffet mig noget brugeligt kameraudstyr. Det første kamera jeg anskaffede mig, var et 35mm Pathe kamera som var ombygget til enkeltbilledoptagelse. Jeg købte det af Leif Beckendorff for en symbolsk pris. Jeg tror det var 200,- kr. Beckendorff havde sprøjtemalet kameraet himmelblåt. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi det skulle se smart og dekorativt ud på en hylde i hans kontor. Det kunne i hvert fald ligne ham. Et kamera skal være sort – synes jeg. Ikke mindst et trickkamera som ikke må reflektere lys, så derfor brugte jeg tid og kræfter på at rense og male kameraet matsort. Jeg fik sat det i stand, og lavede eksponeringsprøver på det. Resultaterne var tilfredsstillende, og jeg kunne nu bruge kameraet i min produktion.

Den 13 juni 1971 fik Britta og jeg vores anden søn, Jeppe. Vi følte stærk trang til at flytte på landet, og i maj måned 1972 flyttede vi til et lejet skovløberhus i Vemmetofte mellem Karise og Fakse Ladeplads. Vi var dog ikke flyttet længere væk fra København end at jeg kunne køre dertil i bil på under en time. Det var i sandhed en forandring at flytte fra Nørrebros Runddel til en skov i Vemmetofte. Herfra drev jeg min virksomhed de næste 5 år.

Centralfilm i Oslo havde jeg i min tid i Spectrum Film oparbejdet et godt samarbejde med. Allerede det første år jeg var i Spectrum Film, overvejede Beckendorff at opbygge er filial i Oslo med mig som leder. Jeg var med på ideén, som dog aldrig blev gennemført. Da jeg blev selvstændig, blev Centralfilm i flere år min største og mest stabile kunde.

I 1976 lavede jeg en film om regionalplanlægningen i Storstrøms Amt, og den gav penge til udbetalingen til vores eget hus. I april 1977 flyttede vi til vores nyindkøbte hus på Østerskovvej 13, som ligger imellem Karise og Dalby, og der har vi boet lige siden.

Gennem min gode kunde, Centralfilm i Oslo, fik jeg kontakt til en norsk jente, Kine Aune, som havde skrevet manuskript til en kort-tegnefilm: ”Kjennføtterleken”, og da det lykkedes at få produktionsstøtte gik vi i 1977 i gang med arbejdet. Hun havde store ambitioner, men pengene var små. Jeg brugte mange kræfter på at holde projektet nede på et niveau som passede til økonomien, og der blev konstant skåret ned på idéerne som flød frit fra Kine Aune. Filmen var lang tid undervejs, og blev først færdig i 1981. Jeg måtte affinde sig med et ganske stort underskud. Det var Kine Aunes første arbejde med tegnefilmproduktion, men hun har siden manifesteret sig som en produktiv tegnefilm- og film-instruktør i Norge.

Scenebillede fra "Kjennføtterleken", som behandlede det for tegnefilm usædvanlige emne, at have et fysisk handicap.
© 1981 Kine Aune og Jakob Koch.

I 1981 lavede jeg 6 TV- OPS- spots for Minerva Film: ”Spar på energien – lyt til din energist”.

    I 1982 købte jeg det selv samme 35mm Crass kamera, som jeg havde arbejdet med i Spectrum Film. Kamera blev hurtigt mit primære levebrød, for efterhånden specialiserede jeg mig mere og mere som trickfotograf, og det gav en hel del arbejde.
     Jannik Hastrup fra Dansk Tegnefilm Kompagni hyrede mig som fotograf på langtegnefilmen ”Samson og Sally” fra okt. 1982 til juni 84. Det var en filmatisering af Bent Hallers bog: ”Hvalernes sang”.
     I marts 83 blev jeg hyret af Jakob Stegelmann som trickfotograf på langtegnefilmen ”Valhalla”. Det var et meget ambitiøst projekt, og produktionsforløbet var meget turbulent. ”Valhalla” blev iværksat af Jakob Stegelmann, Jeff Varab og Jørgen Klubien, på basis af Peter Madsens tegneserie af samme navn. Jeff og Jørgen havde arbejdet som animatorer i Disney studierne, og ambitionen var at lave en tegnefilm som kunne måle sig med Disneys film. Jørgen Klubien sprang imidlertid fra inden filmen kom rigtigt i produktion, og senere fulgte både Jakob Stegelmann og Jeff Varab efter. Filmen blev, efter en masse problemer, produceret færdig, men jeg var kun med i den optimistiske og forventningsfulde startfase, hvor produktionsselskabet, som på det tidspunkt hed ”Asgård Film”, holdt til i Nansensgade. Da de købte deres eget trickkamera og trickbord, var min rolle som fotograf udspillet, eftersom jeg ikke ville fastansættes og køre til København hver dag, og dermed svigte mine øvrige kunder. Samarbejdet med Asgård Film stoppede i dec. 83. Jeg har fotograferet ca. 12 minutter i begyndelsen af filmen, her iblandt den lange frise som indleder filmen. Den blev tegnet af Peter Madsen på en 5 meter lang papirrulle, og den blev fotograferet i enkeltbilleder. Det var før computerens indtog i tegnefilm-produktionen. Af ren og skær forglemmelse fra Swan Films side, fik jeg ingen credit på filmens sluttekster.

Mit trickbord sat op til en multiplanoptagelse i 5 planer til en scene i starten af "Valhalla".
Foto: © 1983 Jakob Koch.

”Valhalla” projektet tiltrak en masse unge mennesker som ville lave tegnefilm, og der blev etableret en tegnefilmskole hvor der blev uddannet en masse animatorer og farvelæggere. Mange af dem fortsatte i branchen efter ”Valhalla”, og det betød en forøget konkurrence for os som var aktive før Valhalla.

Jeg fortsatte aktiviteterne i mit eget firma, og plejede mine trofaste kunder efter bedste evne. Bl. andet lavede jeg fra april til juni 84 en reklametegnefilm ”Yoggi” til Norge. Filmen modtog en pris ved en reklamefilmfestival i New York, og den modtog et diplom ved tegnefilmfestivalen i Anneci.

I oktober 1984 blev jeg hyret af Per Lygum som trickfotograf til den kendte ”Tuborg Julebryg” reklamefilm, som har kørt i biografer og TV hvert år siden. Per Lygum mødte frem hos mig sent på eftermiddagen dagen før deadline for aflevering af arbejdskopien. Han havde medbragt alle nødvendige tegninger og cells til reklamefilmen, med de var ikke færdig-farvelagt. Han fik anvist et arbejdsbord, hvor han kunne lave det sidste farvelægningsarbejde. Alt imens gik jeg i gang med fotograferingen, som dog blev afbrudt på grund af ventetiderne, mens de farvelagte cells tørrede. Arbejdet blev afsluttet tidligt den efterfølgende morgen.

Se Tuborg Julebryg på YouTube.

Fra marts 86 til oktober 87 arbejdede jeg som trickfotograf og animator på Jannik Hastrups anden lange tegnefilm: ”Strit og Stumme”. Georges Stoyanoff animerede figuren ”Stumme”, men i en periode hvor Georges vor forhindret, blev han afløst af mig, som animerede flere scener med ”Stumme”

Fra maj 89 til sept. 90 arbejdede jeg som trickfotograf på Jannik Hastrups tredje lange tegnefilm: ”Fuglekrigen”, og desuden var jeg på samme film mellemtegner for Harry Rasmussen, som animerede musen Ingolf.

Fra maj 89 arbejdede jeg i et årstid som animator på den svenske langtegnefilm ”Kalle Stopp och Grodan Boll – på svindlande eventyr”. Arbejdsindsatsen blev desværre ikke så effektiv som ønsket, på grund af det samtidige arbejde som fotograf på ”Fuglekrigen”. Af samme grund videregav jeg animeringsarbejdet til flere af scenerne fra ”Kalle Stropp og Grodan Boll” til Harry Rasmussen.

I marts 93 blev vores yngste søn, Jeppe, dræbt i en trafikulykke. Han blev 21 år gammel. Det kom til at betyde at jeg prioriterede andre ting i livet højere end det at lave tegnefilm. Der var andre og vigtigere ting at bruge tiden på, så jeg opsøgte ikke arbejde, og jeg begyndte at sige nej til opgaver som ikke interesserede mig. Jeg brugte megen tid på at skrive et filmmanuskript om vores søns liv og død. Filmen blev dog aldrig lavet, men det var en fin sorgterapi.

Fra april 94 til sept. 94 arbejdede jeg som trickfotograf på Jannik Hastrups fjerde lange tegnefilm: ”Aberne og det hemmelige våben”.

I løbet af de næste 5-6 år gled jeg stille og roligt i baggrunden i tegnefilm-branchen. Tegnefilmproduktion på computer, og de nye tegnefilmproduktionsselskaber som opstod i kølvandet af ”Valhalla”, specielt A-Film, udgjorde en konkurrence, som jeg hverken kunne eller ville hamle op med. Der blev længere og længere mellem opgaverne. Jeg brugte mindre tid på tegnefilm og mere på musik. Jeg har spillet violin fra 12 års alderen, og har dyrket mange musik genre, primært klassisk og jazz, men da vi flyttede på landet i 1972, stiftede jeg bekendtskab med den danske folklore – spillemandsmusikken – og har dyrket den lige siden. Jeg spiller sammen med min kone, Britta, som spiller harmonika. Vi er spillemænd, og har spillet i flere folkedanserforeninger i det sydsjællandske, og vi har deltaget i stævner og festivaler rundt omkring i ind- og udland. Desuden har jeg fungeret jeg som spillemandsinstruktør på diverse kurser.

Jeg arbejder fortsat med tegnefilm, men arbejdet har skiftet karakter. Trickbordet og Crass kameraet er gået på pension, og computeren har taget over. Jeg føler mig stærkt inspireret af de muligheder computeren giver, og det har resulteret i flere småproduktioner på hobby basis.
Det startede med at jeg hjalp Harry Rasmussen med at færdiggøre en 6 minutters tegnefilm over H.C.Andersens eventyr ”Det er ganske vist!”, som har været over 33 år undervejs. Filmen blev produceret på computer, og blev færdig i foråret 2006.

Arbejdet med computeren har inspireret mig så meget, at jeg har påtaget sig være webmaster for Harry Rasmussen på 2 hjemmesider: Tegnefilmhistorie.dk og Livets Eventyr.dk. Desuden har jeg min egen hjemmeside: Androkles.dk

Jeg har været i tegnefilmbranchen i over 40 år, heraf 35 år som selvstændig. Jeg har haft ca. 850 opgaver af forskellig karakter, specielt som underleverandør af reklametegnefilm, tegnede sekvenser til kortfilm og diverse trickfotografiske opgaver.
Da jeg i 2005 fyldte 60 år, lukkede jeg mit firma JK tegnefilm.

Filmografi for Jakob Koch:

Tegnefilmsekvenser til kortfilm (listen ukomplet):
Focus på sundheden (1971) Disamatic (1972) Niro Atomizer (1973) ETA (1973) Fællestrafik (1974) Braatens flysikkerhet (1977) Departementet (1977) Regionplanlægning i Storstrøms Amt (1977) Velbekomme (1978) Disamatic (1978) LO (1979) DFDS Jombo Coaster (1979) Kiroproktik (1980) Betong i vei (1980) Kreditforeningen (1980) Førstehjælp ved hjertestop (1981) Trafikstøj i Københavns Kommune (1981) Sikker på motorcykel (1981) Rør dig mere (1982) De danske oste (1983) Klim-Borden (1984) Metal (1984) Det moderne maleri (1986) Tidevand (1986) Atomfysik og virkelighed (1986) Peter Faber (1988) Kvantefysikkens lære (1989) Teorien om alting (1997)

Ikonografiske kortfilm:
Det Moderne Maleri Impressionisme (1973) Det Moderne Maleri Expressionisme (1973) Det Moderne Maleri Surrealisme (1973) Skak (4 film. 1977)

Korte tegnefilm:
Kjennføtterleken (1981. Anim. Foto. Produktion) En god dag at gø (1998. Foto.) Tirsdag morgen (1998. Foto.) Det er ganske vist! (2006. Computer. Lyd. Produktion)

Lange tegnefilm:
Valhalla (1983. Foto.) Samson og Sally (1984. Foto.) Strit og Stumme (1987. Foto. Anim.) Fuglekrigen (1990. Foto.) Kalle Stropp og Grodan Boll (1991. Anim.) Aberne og det hemmelige våben (1994. Foto.)

Reklametegnefilm (listen ukomplet):
Peanøtt rull (1973) Soft & Dri (1973) Sparebanken (1973) Malkyl (1973) Bokklubben (1974) Kreditbanken (1978) Bokklubben (1978) Frisko (1979) Anthon Berg (1980) Krone kaffe (1981) Norges Røde Kors (1982) Hellesen (1984) YOGGI (1984) DANO (3 stk. 1985) Yoghurt "snork" (1985) Yoghurt "klokke" (1985) 3x34 (1988) Sun cola (1988) Chrunch (1988) Danefrost (1989) Håndværksbageren (1989) Albani (1989) Håndværksbageren præmiebrød (1990) Kvickly Solstik (1992) Danefrost (1991) Totalkredit (1991) Dagli´ Brugsen (1991) Kvickly Solstik (1992) FUN(1993) Vandfaldet (1996)

TV-spots (listen ukomplet):
Bedriftssundhedstjeneste (1979. Anim. Foto.) Dyrtidsfond (1980. Anim. Foto.) Balancekunst (1980. Foto.) Energisten (6 stk. 1981. Anim. Foto.) Posttakst (1982. Anim. Foto.) Hold hjertet ungt (1984. Anim. Foto.)

Tilbage til START

_______________