Biografier til tavle nr. 1.

 

 

1-1. PETER FREDERIK KOCH.

Født i København 22/4 1832. Døbt i Frue Kirke 5/8 s.å. Faddere var hans morfar, efter hvem han opkaldtes, hans faster Else Eggersen og en anden fasters mand kammerråd, slotsforvalter på Christiansborg Isaak Hansen.

Død i København 11/6 1907. (Vestre Kirkegård).

1850 blev han student (privat). 19/1 1857 cand.jur. og assistent i justitsministeriet. 30/6 1864 blev han fuldmægtig i justitsministeriet og fra december 1869 til marts 1871 var han tillige konstitueret vicepolitidirektør i København.

27/3 1871 udnævntes han til assessor i kriminal- og politi­retten. Blev 25/2 1872 medlem af bestyrelsen for livsforsik­ringsanstalten af 1871 (nu Statsanstalten for Livsforsikring). 8/7 1878 blev han assessor i landsover- samt hof- og stads­retten og 2 år senere - 29/9 1880 næstformand i Sø- og Handels­retten.

1882 - 90 var han formand for kunstforeningen og 1882 - 98 medlem af borgerrepræsentationen (31/3 1884 - 30/3 1885 og 1/4 1895 - 29/3 1898 var han viceformand og i mellemtiden. (30/3 1885 - 1/4 1895) var han forsamlingens "repræsentative og upartiske formand". 12/1 1884 blev han medlem af direktionen for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn og 9/11 1885

assessor i højesteret. Januar 1886 tiltrådte han stillingen som formand for kommissionen til overvejelse af eventuelle ændringer i den for det kongelige kunstakademi gældende ord­ning og blev 5/11 1887 medlem af indkøbskomiteen for den kg1. maleri- og skulptursamling. 21/11 1888 valgtes han til for­mand for bestyrelsen for statsanstalten for livsforsikring. Udnævntes 27/11 1897 til justitiarius i højesteret. 1903 blev han medlem af kommissionen til Christiansborg slots genopførelse.

     Han berømmes i avisartikler m.v. for sin fine kunstfor­ståelse og for sin evne til på en neutral måde at skære igennem i politiske tvister i borgerrepræsentationen og træffe afgørelser, der blev anerkendt fra alle sider.

 

Gift i Frue Kirke i København 19/4 1859 med:

 

1-2. ADAMINE  WILHELMINE MATHILDE HAUCH.

Født 9/4 1831 i Sorø. Døbt i Sorø Klosterkirke 30/4 1831.

Faddere: farfaderen, gehejmekonferensråd Hauch, direktør Estrup og professorerne B.S.Ingemann, P.Hjorth og lektor Lütken.

Hun døde i sit sommerhus i Ellekilde 21/1 1910 og blev begravet på Vestre Kirkegård.

Hendes svoger, Jens Christian Hostrup, betegner hende i sine erindringer som "en smuk, sydlandsk pige, der spil­lede og sang, skønt hun kun havde en lille stemme, men med et smukt foredrag".

    

I dette ægteskab var 9 børn, 3 døtre og 6, sønner:

1)   Jørgen Hansen Koch (1861-1935), formand for Sø- og Handels­retten.

2)   Ida Mathilde Koch (1862-1936). Klosterfrøken i Vemmetofte.

3)   Karen Johanne Koch (1864-1915). Klosterfrøken i Vemmetofte.

4)   Inger Marie Koch (1866-1956). Klosterfrøken i Vemmetofte.

5)  Svend Koch (1867-1943) cand.polyt. Direktør for Frederiksberg kommunes tekniske forvaltning.

6)  Peter Frederik Koch (f.1868) Søløjtnant. Udvandrede 1906 til Amerika. Senere skæbne  ubekendt.

7)   Johannes Carsten Koch (1871-1934) Trafikassistent ved D.S.B.

8)   Hans Henrik Koch (1873-1922). Arkitekt.

9)   Einer Koch (1875-1926.) cand. jur. Formand for Overværgerådet.

 

 

1-3. JØRGEN HANSEN KOCH.

Født på Christianshavn 4/9 1787. Døbt 25/9 s.å. i Frelsers Kirke. Faddere var Jomfru Pelt, jomfru Lund og d'herrer Cappe og Kragh. Han døde 30/1 1860 i København (Frue sogn) og blev begravet på Assistents Kirkegård.
  Han startede som tømrersvend, blev derefter elev af C.F.Hansen og det: kongelige Akademi for de skjønne Kunster. 21/4 1809 fik han myndighedsbevilling og vandt. samme år akademiets lille og store sølvmedalje, 1811 den lille guldmedalje og 1816 den store guldmedalje på opgaven: et militærsygehus. 1810 blev han af C.F.Hansen ansat som konduktør ved råd- og domhuset, senere tillige ved Frue Kirke, men fortsatte samti­dig sine studier ved akademiet. 26/11 1817 fik han akademiets rejsestipendium i 3 år, og var 1817-22 med støtte såvel fra nævnte rejsestipendium som fra de kgl. finanser i Italien, Grækenland, Sicilien, Frankrig og England. I Rom, traf han akademiets præces, prins Christian (VIII), hvis venskab han vandt og beyarede til dennes død. Han fulgte med prinsen til Napoli, senere til Frankrig og England. 1/3 1821 blev han medlem af akademiet i Napoli, 20/10 samme år af kunstakademiet St.Lucca i Rom, 15/9 1822 af kunstakademiet i Firenze.
  Lige efter hjemkomsten blev han - 30/12 1822 - enstemmigt agreeret ved akademiet i København på projekter til et uni­versitet og et kunstmuseum. 17/5 1823 udnævntes han til kgl. bygningsinspektør og til hofbygmester. 10/7 s.å. fik han overdraget bestyrelsen af bygningsvæsenet ved Vemmetofte adelige jomfrukloster, og blev 5/1 1838, bygmester ved samme. 22/3,1827 blev han medlem af administrationen for bygnings­væsenet, og restaurerede s.å. det kgl. hofteater. Udnævntes 1/8 1829 til virkelig justitsråd. 7/3 1831 medlem af det  kgl. akademi for de skønne kunster på ”et Landslot med hofkapel og teater". Blev 3/8 l832 virkelig etatsråd. 23/3 1835 blev han professor i arkitektur ved akademiet og 1844 akademiets di­rektør. Skønt genvalg ifølge fundatsen ikke kunne finde sted, blev han 1847 udnævnt påny ved en kgl.resolution.
  Blev 26/9 1845 medlem af akademiet i Stockholm. Udnævntes 30/3 1848 til konferensråd og 16/1 1850 til bygningsdirektør. 19/12 1855 tog han sin afsked som bygningsdirektør og professor. Han var den sidste hofbygmester og den sidste bygnings­direktør. Siden hans tid har bygningsinspektørerne været de øverste inden for statens bygningsvæsen.
  Kochs virksomhed som hofbygmester var i overvejende grad bestemt af hans venskabelige forhold til kongen. Da kronprins Frederik (VII) i 1828 holdt bryllup med Frederik VI. s datter Vilhelmine, havde Koch indrettet det Brockdorffske palæ på Amalienborg til dem. Det indre blev helt restaureret, og der blev skabt et smukt trappeparti med søjler. Samtidig ind­rettede han en sommerlejlighed til dem på Frederiksberg slot i de krumme fløje ved slotsporten. Da prinsen 1841 var blevet guvernør på Fyn og indgik sit andet ægteskab, indrettede Koch deres lejligheder på slottet i Odense og på Frederiksgave ved Assens. Han restaurerede Bernstorff slot, som Christian VIII købte i 1842. Af offentlige bygninger, Koch har opført, kan nævnes rådhusene i Store Heddinge og Rudkøbing, kirken i Sæby i Horns herred, og katedralskolerna i Roskilde, Hillerød og Odense. Han har ydet fortrinlig interiørkunst. Smukke ek­sempler herpå kan ses på Amalienborg og i det smukke palæ i Bredgade (hjørnet af Fredericiagade), som han 1835 byggede for grosserer A.N.Hansen (senere overtaget af kaffegrosserer, etatsråd Gamél - og nu Sø-Forsikringsejendom).
  Han deltog ligeledes i dommerkonkurrencen om et museum for Thorvaldsens værker. Som bekendt blev Bindesbølls projekt antaget, men det var udelukkende Kochs fortjeneste, at kongen skænkede den kgl. vogngård ved Christiansborg til formålet.
  I hans gæstfrie hjem i Ny Kongensgade samledes spidserne i kunstens og åndens verden: Oehlenschlæger, Hauch, Weise o.m.a. Aftenerne her, hvor digterne læste op af egne værker, afslutte­des nogle år med optræden af de italienske sangere, der på den tid optrådte på Hofteateret.

 

Han blev gift i Holmens Kirke 15/8 1828 med:

 

1-4. IDA WULFF.

     Født 11/10 1806 i København. Døbt i Holmens Kirke 14/11 1806.

Faddere var mormoderen, fru Weinholt, jomfru Findt, biskop Jansen og kammerjunker Bardenfleth. Død 19/11 1876 i København (Helligånds sogn) og begravet på Assistents kirkegård.

I ægteskabet. var 3 sønner:­

1)   Jørgen Hansen Koch (1829-1919) Overlærer, Randers lærde skole.

2)   Peter Frederik (l-l) og

3)   Hans Henrik Koch (1836-1903) Viceadmiral.

 

------

 

 

1-5. JOHANNES CARSTEN HAUCH.

Født 12/5 1790 på gården Rød ved Frederikshald (Halden) i Norge, som ejedes af morfaderen Niels Tank (7/1).  Død i Rom 4/3 1872 og begravet på den protestantiske kirkegård ved foden af Cestius­pyramiden og i nærheden af John Keats grav.

  Han boede til sit 8de år i faderens embedsbolig i Bergen. Kom derefter i huset hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardangerfjorden. Naturen her satte sit livsvarige præg på hans sind, så han hengav sig til drømmende naturbetragt­ning.

  Han var i besiddelse af et stort personligt mod, rask og øvet i alle legemlige færdigheder. Georg Brandes indleder sin fortrinlige skildring af Hauch i "Fem danske Digtere" med flg. "Den, som en sommerdag, i 1805 på en bestemt tid var gået over Langebro, havde jævnlig kunnet være vidne til den scene, at en halvvoksen dreng med sine kammerater roede ud til en gammel Kinafarer, klatrede op i tovværket til en højde af ca. 34 fod, og fra denne højde sprang ned i vandet, hvor han viste sig som en fortræffelig og lidenskabelig svømmer. Denne dreng var den unge norske skolediscipel C.H., og den forvovenhed og ubesin­dighed, hvorom dette træk vidner, var betegnende for hans natur". Der er talrige eksempler, der peger i samme retning, men lad os se på hans data:

  Han blev først sat i skole hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardanger. Dog havde han i kortere­ tid fået en absolut nødtørftig oplæring hos madam Popp i Vejten. Tiden hos pastor Hertzberg var vel nok den tid, der satte sit stærkeste præg på CH, og som han altid var glad for at mindes. Denne herlige tid fandt dog en brat afslutning ved faderens udnævnelse til stiftsamtmand over Sjælland med bopæl i Køben­havn. De kom til at bo i den gamle staldmestergård ved Frede­riksholms Kanal. Nu blev han sat i det Schousboeske Institut i Helliggejststræde, hvorfra han blev student. Han blev student 1808, lidt forsinket, hvilket skyldtes, at han 1807 deltog som frivillig i Livjægerkorpset i Københavns forsvar mod Englænderne. Så begyndte han efter faderens ønske at studere jura, men opgav snart dette for at slå ind på sin store interesse: naturviden­skaberne.

  Han blev en personlig ven af Oehlenschlæger og var meget virksom i sit forsvar for denne under "Tylvtestriden". Han debuterede selv som digter med lyrik, der var stærkt præget af sværmerisk naturopfattelse. Oehlenschlæger stillede sig tvivlende overfor Hauchs evner, og han besluttede at opgive poesien, tog magisterkonferens og blev 1821 dr.phil. på en af­handling om de rudimentære organer hos de højere dyrearter. Denne afhandling blev 1822 optaget i Blainville' s "Journal de­ physique". På et rejsestipendium tog han i maj 1821 sydpå. Var 1 år i Paris, hvor han omgikkes Cuvier - derefter 1. år i Nizza, hvor han studerede Middelhavets dyreverden. Her tvang en til­tagende svaghed i det ene ben ham til at afbryde studierne og førte ham fra det ene badested efter det andet, indtil lægerne i Neapel i marts 1825 gennemførte en amputation af foden.

  Under hans legemlige og sjælelige forpinthed vågnede hans poetiske drift påny, men tvivlen om egne evner vendte også stærkt tilbage, og han forsøgte selvmord. Dette mislykkedes, men betegner et vendepunkt i hans liv, hvorved han kom ind i en positiv kristendom, og fik en stadig voksende ligevægt i sindet. Var 1826 i Rom, hvor han kom meget sammen med Thorvaldsen, Bødtcher og Freund. Han besøgte Tieck i Dresden, og vendte tilbage til Danmark i 1827, hvilket år han blev lektor i naturvidenskaberne, ved Sorø Akademi.

  1823-24 skrev han i Neapel eventyret "Hamadryaden”, derefter "Bajazet", "Tiberius" og "Gregor VII", alle skrevet på udenlandsrejsen. 1841: "Svend Grathe", 1850: "Marsk Stig”, 1849: "Søstrene på Kinnekullen", 1852 "Æren tabt og vundet” og "Tycho Brahes Ungdom".

  1834 var Hauch begyndt på sine romaner: ”Vilhelm Zabern" (1835), "Guldmageren" (1836), "En polsk Familie", "Slottet ved Rhinen", "Saga om Thorvald Vidførle", "Robert Fulton” (1853) og "Fortællingen om Haldor" (1864). De er brede og gammeldags i stilen, men er fængslende ved deres karaktertegninger.

  l842 udgav han ”Lyriske Digte", 1861 "Lyriske Digte og Romancer" og endnu et bind "Lyriske Digte'" i 1869.  Det er uden tvivl Hauchs lyrik, der længst vil bevare hans navn, gennem­vævede som de er af Hauchs reflekterende, lidt tunge alvor og "en fornem Sjæls Foragt for Verdens Glimmer og for Fejghed og Svaghed, men også af begejstret og uselvisk Kærlighed til de evige Værdier og det menneskeligt store" (Brandes).

  1846 blev Hauch professor i nordisk sprog og litteratur ved universitetet i Kiel, men måtte flygte ved oprørets udbrud i 1848 og blev 1851 Oehlenschlægers efterfølger som professor i æstetik ved Københavns universitet. Han var en kort overgang i slutningen af 1850-erne direktør for Det kgl. Teater, en stilling som han ikke egnede sig til, men var 1860-71 teaterets censor. Har udgivet to prægtige erindrings-bind: "Minder fra min Barndom og Ungdom" (1867) og "Minder fra min første Udenlandsrejse" (1871). Blev først etatsråd, senere konferens­råd.

  Hauch hører ikke til de største i vor litterære guld­alder, men er uden tvivl periodens nobleste og mest særprægede personlighed. Han var som Chr. Richardt kaldte ham "Lyrens kla­reste Stjerne". Ved Det kgl. Teaters mindefest for Hauch på dennes 100-års-dag den 12/5 1890 havde Chr.Richardts til anledningen skrevne prolog følgende vers, der på en måde gengiver Hauchs liv i "en nøddeskal":

 

"Som Gut han sprang ved Hardanger Fjord,

Der stod hans Vugge i høje Nord

Under den stille Stjerne.

Der lytted han tyst til Fossens Fald,

Til Bølgens Brusen og Lurens Gjald

I det Fjerne.

 

Som Yngling han vandred ved Øresund,

Og drømte hos Fuglen i grønne Lund

Under den stille Stjerne.

Men Bøssen han greb, da Briten kom

Og vælted herind sin graadige Flom

Fra det Fjerne.

 

Som Mand han forsked på Land og Vand

Dybt ved den vinblå Middelhavsstrand

Under den stille Stjerne.

Der vendtes hans Lykke, der stod hans Strid,

Der fandt han sin Gud i sin Trængselstid

I det Fjerne.

 

Og i Rom - ved Tiberens gule Strøm,

Der greb han sin første Digterdrøm

Under den stille Stjerne.

Tegned Tiberius og Gregor,

Stærke Tider i stærke Ord

I det Fjerne.

 

I Rom han lagde sin Vandringsstav,

Nu grønnes dernede hans stille Grav

Under den stille Stjerne.

Hvor Hjertet vågned til Sangens Magt

Der holder Cypressen om Støvet Vagt

I det Fjerne".

 

   Hans store efterfølger i professoratet, Georg Brandes, skriver om en af Hauchs forelæsninger: "Han talte dengang om lyrisk poesi. Tankeindholdet og begrebsbestemmelserne betød vel ikke meget, men når han med en alvor, som røbede den indviede, og med en begejstring, som rørte stærkere, fordi den udgik fra en olding, talte om den ungdommelige kærligheds poesifrembringende evne, om digterens særegne evne til at udtrykke det, som alle andre har på hjerte, men som ingen kan sige uden han, om poesiens magt til gennem en sang som Marseillaisen at drive tusinder af ellers ubetydelige mennesker til at foretrække døden for trældom og skam, da blev hans blik stift og lysende som en seers. Det kraftige grå hår om den høje fantasirige pande stod som en glorie ud til siderne - og den, der var ung og modtagelig nok til at få det fulde, uforfalskede indtryk, løb, når forelæs­ningen var endt, ned ad trapperne og ud på kirkepladsen med en henrykkelse i sit bryst, der svarede til den, der havde lyst ud af den gamle talers øjne".

  17/2 1872 - 15 dage før sin død - sendte han Københavns dagspresse følgende brev:

  "Af alle de unge Mænd, som jeg i den Tid, jeg har været Professor ved Universitetet, er kommen i Berøring med, ved jeg ingen, der i æstetisk Begavelse og Kundskaber i denne Retning kan sættes ved Siden af cand.mag. Georg Brandes, hvorfor jeg ubetinget anser ham for at være den mest berettigede til at beklæde den Post, som nu ved min Død er bleven ledig”.

 

Gift i Slotskirken i København 18/2 1829 med:

 

1-6. FREDERIKKE ELISABETH (kaldet RENNA) BRUN JUUL.

Født i Helsingør 13.06.1811. Døbt samme dag (Olai Kirke).

Fadderne var: mosteren Otille von Munthe af Morgenstjerne og hendes forlovede kammerjunker, statssekretær Ulrik Frederik Anton de Schouboe, en anden moster Anna Dorothea von Munthe af Morgenstjerne og hendes mand generalløjtnant Christian Høegh-Guldberg samt regimentskirurg Møller. Død på Frederiks­berg 24.03.1896. Bisat i Bispebjerg Krematoriums urnehal.

  Hun mistede tidligt sine forældre og kom i huset hos sin moster, Henriette Bodilla Birgitte og dennes mand, kontread­miral Christian Wulff (bror til 1-9). Hun traf Hauch ved et besøg hos Oehlenschlæger. Han blev inviteret til Petersgård, og i 1828 stod følgende annonce i adresseavisen:

    "Vi har herved den Glæde for Slægt og Venner at bekendt­gøre, at vor elskede Plejedatter Renna Brun Juul har indgået For­lovelse med dr.phil. Carsten Hauch, Lektor ved Sorø Akademi.

Henriette og Chr.Wulff".

Hun var et meget særpræget og højt begavet menneske med stærke sympatier og antipatier. Politisk var hun tilhænger af den frembrydende socialisme. Hun blev arresteret sammen med tal­rige andre efter "slaget på Fælleden" (Pio, Geleff og Brix), men løsladt dagen efter. Hun døde for egen hånd efter en lang natlig samtale med svigersønnen, biskop Rørdam.

 

I ægteskabet var 8 børn:

1)   William Frederik Hauch (1829-1906) Overtelegrafist.

2)  Adamine Wilhelmine Mathilde Hauch (1-2).

3)  Christiane Georgine Elisabeth Hauch (1832-1903) Gift med digteren og præsten Jens Christian Hostrup (l818-92).

4)  Ovinia Frederikks Marie Hauch (1834-1915). Gift med biskop, dr. theol. Thomas Skat Rørdam (1832-1909:).

5)  Adam Gottlob Oehlenschlæger Hauch (1836-1914). Rektor ved Roskilde Katedralskole.

6)   Albertine Lovice Hauch (1839-44).

7)  Ludvig Alfred Hauch (1845-1938). Forstinspektør ved Bregent­ved.

8)   Otilia Margrethe Hauch (1847-75). Gift med botanikeren, dr. phil. Peter Andreas Heiberg til Søndersø (1837-75).

 

------

 

 

1-7. JØRGEN HANSEN KOCH.

Født på Christianshavn 28/1 1746. Døbt i Frelsers Kirke 31/1 1746 ("Hans Christian Skibbyggers Søn Jørgen") Faddere: Mette Høffner og Jens Jørgensen. Død på Christianshavn, hvor han var skibbygmester og ejede et større skibbyggeri.

 

Gift i Frelsers Kirke 20/3 1782 med:

 

1-8. ANNE CATHRINE FOLCKERSEN.

Døbt i København 15/1. 1758. Død på Christianshavn 1/11 1809. 5/5 1798 udstedtes kgl. bevilling for den længstlevende til at hensidde i uskiftet bo. De havde 9 børn, hvoraf kun 5 blev voksne:

1)   Else Maria Koch (1784-1806)

Gift med hofguldsmed og ordens­juveler Poul Resen Eggersen (1778-1844).

2)   Jørgen Hansen Koch (1-3)

3)   Heinrich Hansen Koch (1791-1808) Styrmand på en kaper.

4)   Christiane Amalia (1792-1874) Gift med slotsforvalter ved Christiansborg Slot, kammerråd Isaak Hansen (1787-1862)

5)   Lovisa Friderica Koch (1795-1855). Gift med distriktslæge i Maribo, justitsråd Jacob Nicolai Wilhjelm (1793-1881)

 

------

 

 

1-9. PETER FREDERIK WULFF.

Født 26/11 1774 i København. Døbt 5/12 1774 i Holmens Kirke.

Faddere: kommandør Ulrik Kaas, kaptajn Tønder, Agent Bodenhoff, morfaderen Peter Johansen og mosteren Anna Elisabeth Peders­datter. Død 2/2 1842 på hjemvejen fra et besøg i det kgl. teater. Begravet på Holmens Kirkegård, hvor hans grav endnu findes (1977).

  5 år gammel - 1780 - blev han volontær kadet. 1788 kadet.

Fik 1793 Gerners medalje. Blev 1794 sekondløjtnant, 1799 pre­mierløjtnant, 1808 kaptajnløjtnant, 1813 kaptajn, 1825 komman­dørkaptajn og 1834 kommandør. 1840 blev han kontreadmiral..

  1799 - 1801 var han med fregatten "Havfruen" i eskadre, i Middelhavet. 1802 blev han løjtnant ved Søkadetkorpset og på opmåling i Lille-Bælt. 1803 med kadetskibet, orlogsskibet ”Se­ieren", 1804 chef for briggen ”Fama” som tender for kadetskibet. 1806 næstkommanderende ved søkadetkorpset og 1807 chef for brig­gen ”Lougen” med station under Norge. Her fordrev han 1808 den engelske orlogsbrig ”Childers” og erobrede briggen ”The Seagull”, der i længere tid havde været meget generende for den sydnorske handelsflåde. 1809 vendte han tilbage til Søkadetakademiet.

  1810 chef for kadetbriggerne ”Tigress” og ”Lolland”. 1811 chef for kanonbådsdelingerne ved Fyn og Langeland, senere ved Ærø og derpå i Store Bælt. 1812 assisterede han med sine kanonbåde en ved Gedser grundstødt russisk fregat. 1813 - 14 og 20 - 23 var han hvert år chef for kadetskibene, henholdsvis briggerne ”Fal­ster” og ”Møen”. 1824 var han ligeledes chef for kadetskibet, der dette år var fregatten ”Freja”, med hvilket prins Christian (VIII) sejlede til Bornholm. Denne rejse gav anledning til en kompetencestridighed mellem Wulff og kadetchefen, kontreadmiral Sneedorff, som ville have kommandoen ombord under kronprinsens rejse, et ønske Wulff modsatte sig, og som indbragte Sneedorff en irettesættelse fra kongen. Samme år afløste Wulff Sneedorff som kadetchef, og i denne egenskab var han 1826 med korvetten ”Najaden” som chef. 1839 blev han generaladjudant og jagtkaptajn. 1841 afgik han som chef for Søkadetkorpset.

  Wulff afsluttede P. Foersoms oversættelse af Shakespeares værker, og har oversat Thomas Moore og Byron, bl.a. Byrons ”Manfred” (1820). Wulffs egen digteriske produktion er ganske uden betydning. Han skrev ”Rimede Smaating og Efterligninger” (1813). Indholdet svarer ganske nøje til titlen. Nogle mindre digte samledes efter hans død i ”Poetiske Arbejder af P. F.Wulff” (1844).

  I hans hjem på Søkadetakadermiet var bl.a. H.C.Andersen, Oehlenschlæger, hofbygmester Koch og Weise hyppige gæster.

  Hans fint dannede hustru havde en heldig indvirkning på hans varme, men heftigt opbrusende sind. Ved hans død skrev Oehlen­schlæger et meget svulstigt mindedigt og H.C.Andersen følgende vers til Wulffs børn:

 

”Det var som Hjemmet ej var Hjemmet meer,

Thi den I elsked mest er lagt i Graven.

Uhyggeligt det er hvor øjet seer,

Kun Sne og nøgne Træer er i Haven.

Her, hvor han planted hver en Blomst, der gror,

Hvor Duft og Farvepragt ham sødt fornøjed,

Hvor han opelskede sit Rosenflor,

Saae Blomsten, som den ses med Digter-Øjet.

 

Snart er det Vaar, da straaler jo Guds Sol,

De nøgne Træer skal grønne Grene bære.

Den første, friske, duftende Viol,

Den vil et Smil fra Eders Fader være.

Da skal I see det rige Rosen-Flor,

Som han opelsked - det vil da udspringe.

En Foraars Hilsen i hver Rose boer.

De kiære Børn den skal hans Hilsen bringe”.

 

Gift 1803 (vistnok på et orlogsskib) med:

 

1-10. HANNE HENRIETTE WEINHOLT.

Født 12/10 1784 på Liselund i Kindertofte sogn. Død 5/9 1836 i København (Holmens sogn). Begravet på Holmens Kirkegård.

4 børn:

1)   Hanne Henriette Friderica Wulff (1804-58). Ugift. Bekendt for sin udstrakte brevveksling med H.C.Andersen.

2)   Ida Wulff (1-4)

3)   Jørgen Peter Frederik Wulff (1808-81) Admiral. Hans datter­datters søn er digteren Piet Hein.

4)   Christian Nicolai Wulff (1810-56) Kaptajn i flåden.

 

--­----

 

1-11. FREDERIK HAUCH.

Født 25/8 1754 i København. Døbt 28/8 1754 i Garnisons Kirke. Død 27/10 .1839 i den kgl.Staldmestergård ved Christiansborg Slot. Bisat 2/11 s.å. i Holmens Kirkes kapel. 1841 flyttet til Assistents Kirkegård.

  Kom 1766 som page under pagehovmesterens opsyn. Blev 18/4 1770 kammerpage med tilladelse til at studere ved Sorø Akademi, hvor han havde været et halvt år, da han fik sin afsked som kammerpage med 400 Rdl. i Vartpenge. Hans ansøgning om at beholde kammerpagelønnen blev tilbagesendt med Struen­sees personlige påtegning: ”Der Gehalt des Supplikannten wird zurückgehalten, bis er durch die That zeigt, dass er eine solche Gage verdientn”.

  Han forlod akademiet 1713 og tog samme år dansk juri­disk eksamen (10/8) og blev kammerjunker. Studerede 1773-75 i Göttingen, fik 9/9 1775 pas til Frankrig, og var hjemme igen 1777, da han blev auskultant i højesteret. 4/9 1779 blev han kammerherre. Var 1781-89 amtmand over Smålenenes amt i Norge, hvor han 1/7 1789 blev stiftsamtmand over Bergen stift ­og amtmand over Søndre Bergenhus amt. 23/9 1802 udnævntes han til stiftsamtmand over Sjællands stift og amtmand over Københavns amt og Færøerne. 22/5 1803 hvid ridder og s.å. ekstraordinær assessor i højesteret. Blev 31/12. 1810 ifø1ge et kongeligt reskript generalpostdirektør og medlem af post­kassepensionsdirektionen. 29/1 1811 gehejmekonferensråd. Afgik fra embedet 1833.

  ”Der er ikke tvivl om, at han var en både dygtig, arbejdsom, og samvittighedsfuld embedsmand, men han var dog næppe kommet til at indtage så fremragende stillinger, som tilfældet blev, hvis han ikke havde haft meget indflydelsesrige talsmænd ved Hove. Det gælder i al fald om ham som om så mangfoldige af enevældens vigtigste embedsmænd med adelige navne, at de ikke behøvede arbejde sig langsomt op ad de forskellige trin på embedsstigen, og at deres udnævnelser ikke skyldtes indstillinger fra ved­kommende kollegier - men simpelthen kabinetsordre eller andre magtsprog fra den enevældige monark”.

 

Gift i Frederiksstad 1/6 1784 med:

 

1-12. KAREN TANK.

Døbt 29/8. 1764 i Frederikshald. Død sammesteds 23/4 1802.

Sønnen, Carsten Hauch, hævder i sine erindringer, at moderen i sin ungdom havde været uddannet ved Brødremenigheden i Christiansfeldt, hvad der efter hans opfattelse havde givet hendes sind et skær af dyb alvor og uendelig vemod. Mærke­lig nok har jeg ikke fundet hendes navn i brødremenighedens arkiv, der ellers er ført med usædvanlig omhu og akuratesse. Jfr. bemærkningerne under hendes far (7-1).

   

     De havde 4 børn:

1)   Annette Sophie Marie Hauch (1785-1855) Ugift. Vemmetofte.

2)   Andreas Niels Hauch (1786-1847) Sorenskriver i Heggen og Frøland i Smålenenes amt.

3)   Ovine Frederikke Hauch (1788-1832) Ugift. Førte hus for faderen efter moderens død.

4)   Johannes Carsten Hauch (1-5)

 

---------­

 

1-13. SVEND BRUN JUUL.

Født 6/7 1774 på gården Øxningen ved Nærøy i Norge. Døbt, 12/8 1774 i Nærøy Kirke i Trondhjems stift. Død i Helsingør 4/6 1813, endnu ikke fyldt 39 år.

  Han blev 1793 student med laud. fra Trondhjems skole, var 1796-1805 alumne på Valkendorfs Kollegium. Tog 19/6 1801 juridisk eksamen ligeledes med laud. og blev 1807 adjungeret og 10/7 1810 virkelig byfoged i Helsingør.

 

Han har oversat:

1)   Norry: De Franskes Tog til Ægypten (1799).

2)   Saltzmann: Mærkværdige Mænds Levnedsbeskrivelser (1800).

3)   Frankrigs første Consul Buonapartes Levnet og Bedrifter (1800).

4)   Den Døvstumme. Historisk Skuespil i fem Akter (efter Bouilly: l’Abbé de l’Epeé) (1801).

5)   Papirarbejderen eller Anviisning til at forfærdige alle­haande Arbeider af Pap, at male, lakere og forgylde dem, samt tilbereede de dertil nødvendige Farver. (1802 efter Blaches tyske original).

6)   Mundt: Præsten Smith i hans huuslige Kreds. Samtaler og

Fortællinger for Børn, Frit oversat. I-III. (1802).

7)   Lafontaine: Moralske Fortællinger, bind X Euphrosyne.

(1803)

8)   Campe: Nye Samling af mærkværdige Reisebeskrive1ser for

Ungdommen, bind III (1804).

9)   I Archiv for de nyeste og mærkværdigste Rejsebeskrivelser.

a)   Georg Vancouvers Opdagelses Reise i den nordlige Del af

     Sydhavet. I-II. (1802).

b)        Mi1et-Mureau: La Perouses Rejse omkring Verden II-III.   

     (1800-1801).

c)   James Wilsons Missions-Reise idet stille Sydhav. (1804)

d)   Ant.Galland: Reise til Ægypten. (1806).

Sammen med T.L.Cron har han skrevet ”Geographie over Konge­riget Danmark” (udgivet 1816 efter hans død).

 

Af selvstændige arbejder har han skrevet:

1)   Naturhistorisk, oeconomisk og tecknologisk Handels- og

Vareleksikon I-III (1807-12)

2)   Geografisk Haand-Lexikon I-III (1803-5) og

3)   Den rene Matematik (1805). Indgår tillige som bind VIII i

Funkes "Lærebog for Borgerskoler.

 

Gift 7/9 1810 med:

 

1-14. HELENE ELISABETH VON MUNTHE AF MORGENSTJERNE.

Født 4/3 1781. Død i Helsingør 9/7 1820, 39 år gammel.

Deres eneste barn, den da 9-årige datter Frederikke E1isabeth

Brun Juul (1/6) blev sat i huset hos sin moster Henriette, der var gift med ejeren af Petersgård ved Kalvehave, kontre­admiral Christian Wulff (bror til 1/9).

 

------

 

 

Kilder til stamtavle nr. 1.

 

a)   Berlingske Tidende 5/3 1872 (5-6)

b)   Breve fra og til C.Hostrup v/Elisabeth Hostrup (1-2-5-6)

c)   Brickas biografiske Leksikon (alle minus 7-8)

d)   Danmarks Adels årbog 1947 (1-2-5-6-11-12)

e)   Dansk biografisk Leksikon v. Engelstofft (alle minus 7-8-13-14.)

f)   Danske og norske Søheltes Bedrifter v.With (9)

g)   Efterretninger om Familien Munthe i ældre og nyere Tid ved Hartvig Munthe.(13-14)

h)   Et Liv genoplevet i Erindringen af J.L.Heiberg (5-6-9-10)

i)   Erindringer, af J.C.Hostrup (1-2-5-6)

j)   Fem danske Digtere, af Georg Brandes (5)

k)   Forfatterleksikon, Erslews (5-613-14)

l)   Forfatterleksikon, Ehrencron-Müllers (5-6-9-10-13-14)

m)   Levnet, af Oehlenschlæger (3-4-5-6-9-10).

n)   Minder fra min Barndom og Ungdom af J.C.Hauch (5-11-12)

o)   Mit Livs Eventyr, af H.C.Andersen (3-4-5-6-9-10)

p)   Patriciske Slægter v/Th. Hauch-Fausbøll III., (1-2-3-4-7-8)

q)   Personalhistoriske Samlinger I og II (9-10-11-12)

r)   Peter Johansen til Petersgaard og hans Descendenters Slægts­register, v/V.Bruhn (1-2-3-4-9-10)

s)   Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, borgmester i Varde o.1500. v/J.Vahl. (1-2-5-6-11-12)

t)   Slægtshåndbogen, af Th. Hauch-Fausbøll. (1-2-3-4-7-8)

u)   Søofficersskolen 1701-1951 v/R.Steen Steensen. (9)

v)   Thorvaldsens Museums Historie v/Brun og Fenger (3)

w)   Tilbageblik på et langt Liv, af Marie Rørdam (1-2-5-6-11-12)

x)   Uddrag af Breve til P. Hjort. (5-6)

y)   Vi stolte Adams Slægter, af Niels Barfoed. (5-6).

 

Herudover skal henvises til diverse kirkebøger. Det er klart, at der for så relativt kendte aners vedkommende kan henvises til talrige andre kilder, f.eks. hele den efterhånden enorme brev­veksling mellem H. C .Andersen og Henriette Wulff og vice versa, men de her anførte kilder er tilstrækkelige til at verificere det i biografierne anførte.

 

------