Biografier til stamtavle nr.5.

 

 

5-1. JØRGEN MOGENSEN WEINHOLT.

Født på Hagestedgård 29/9 1747. Død 1806 i København.

          Han var 1766, i kondition hos amtsforvalter Jens Rosted

på Billesborg og blev 1769 skriver hos samme.

Var efterhånden forpagter af Ottestrup i Ørslev, Saltø i Karrebæk og Store Frederikslund ved Slagelse. Derpå var han i 10 år ejer af Liselund i Kindertofte og tilsidst forpagter på Vesterbygård under grevskabet Lerchenborg.

Han var gift med:

 

5-2. MARGRETHE RASMUSSEN.

Om hende vides intet udover, at hun 14/4 1806 fik bevilling

til at hensidde i uskiftet bo og omsider skifte med sam­frænder.

Der var i dette ægteskab 13 børn, hvoraf 9 døde som små. De øvrige 4 var:

1)   Carl Adolph Weinholt (1779-1866). Justitsråd, bestyrer

af den optiske telegraf i Nyborg.

2)   Hanne Henriette Weinholt (1-10).

3)   Hans Mandix Weinholt (1791-1879). Vejopsigtsfører i

     Holbæk Amt.

4)   Eline Marie Weinholt (1796-1836). Gift med toldkontrollør

     Laurentius Christian Grandjean (1793-1853).

 

------

 

5-3. MOGENS HANSEN WEINHOLT.

Døbt 23/7 1700 i St.Mikkels Kirke i Slagelse. Død i Nykøhing Sjælland 9/9 1769.

        I sjællandske stifts korrespondanceprotokol 1767-70

ses følgende notat:

        "Paa Byfoged Mantix Forestilling om Mogens Weinholt

fundet druknet 9. sept. 1769 om Morgenen Kl.lO i Fiskeparken

paa Byfogedens Jord ved grønne Havestræde. Resolution: Da af herom indsendte Synsforretning og Medici Attest ikke haves mindste Soupcon, at den afdøde enten sig selv skulle have ombragt, eller af andre noget voldeligt tilføjet, men at han af blot Vaade er omkommen, saa tillades hans døde Lege­mes Begravelse paa sædvanlig Maade".

Han overtog ca.174l forpagtningen af Hagestedgård, men allerede i slutningen af 1740-erne flyttede familien til det nærliggende Hjembæk sogn, og derfra til Nykøbing Sjælland,

døde på en fisketur. Han havde 1731-41 været ride­foged på Hagestedgård.

Gift 2/11 1741 med:

 

5-4. ELLEN MARIE ROSE. Døbt 14/11 l7l5 i Gunderslev Kirke.

Hun boede efter mandens død i Valløby, og døde 2/10 1790 hos sønnen på Vesterbygård. Begravet 7/10 1790 i Jordløse. Havde l.gang været gift med mandens forgænger som forpagter på Hagestedgård Jørgen Dinesen (1706-41), i hvilket ægteskab, hun blev stammoder til en stor efter­slægt (bl.a. Karen Blixen f. Dinesen). I ægteskabet med Weinholt kun sønnen 5-1.

 

------

 

5-7. HANS DANIELSEN WEINHOLT.

Født i Slagelse ca.1649. Død sammesteds 1711 (før 20/3, hvor enken fik bevilling til at hensidde i uskiftet bo).

11/4 1691 blev han byfoged i Slagelse, hvor han o.1693 tillige blev postmester.

Gift 15/6 1696 i St. Mikkels Kirke i Slagelse med:

 

5-8. ANNE MARIE MOGENSDATTER.

Døbt i St.Mikkels Kirke i Slagelse 11/10 1676. Død o.1735.

Efter Weinholts død blev hun trolovet med Rudolph Friedrich Lassen, der døde lige inden bryllupet, hvorfor hun 2/8 1712 fik bevilling til, at det barn, hun skulle føde ham, måtte betragtes som ægte. Hun blev derpå 1713 gift med Monsr. Jens Mantix i Slagelse.

Børn:

1)   Mogens Hansen (5-3).

2)   Anna Weinholt (1702-73). Var 1769 forpagter på Ulstrup­gård efter sin afdøde mand Niels Randrup.

3)   Karen Weinholt (1704-65) Ugift.

 

------

 

5-9. ANDERS PEDERSEN ROSE.

Født o.1688. Begravet i Nørre Eskilstrup 3/5 1740.

Efter Dr.Louis. Bobé's notater menes han at være søn af den Peder Jørgensen Rose, der 28/7 1675 i Holmens Kirke blev indsat skibspræst.

Han var i mange år ridefoged på Gunderslevholm og blev o.1730 universitets godsforvalter med bolig i Nørre Eskilstrup. Hans smukke håndskrift findes som forlover i Sode­rup Kirkebog 1735.

Gift 1712 med:

 

5-10. ALHED MARIE FERSLEV.

Døbt 26/10 1691 i Skelby. Begravet l8/2 1738 i Nørre Eskilstrup. 

Børn:

1)   Ingeborg Andersdatter Rose (1713-78). Gift l.gang med forpagter på Sæddingegård Jacob Andersen Dall (1689-1763) ­

og 2.gang med forvalter på Øllingsø Christen Olsen.

2)   Peder Andersen Ferslev (1714-53). Forvalter på Bækkeskov.  Kaldte sig da Rose, senere Ferslev.

3)   Ellen Marie Rose (5-4).

4)   Anna Rose (1720-65) Gift med købmand i Rødby Peder

Rudolph Wolf (død ca.1755).

5)   Karen Andersdatter (1721-55) Ugift.

6)   Mette Chirstine Andersdatter (1726- ?) Gift med Willads   Swingelberg i Stubbekøbing.

7)   Niels Banner Rose (født 1735). Var 1753 i kondition hos

     en farver i Rødby.

8)   Daniel Andersen (1737- ?). Var 1753 i tjeneste i Roskilde.

 

------

 

 

Kilder til stamtavle nr. 5.

 

a)   Kirkebøger for St.Mikkels Kirke i Slagelse og for

     Gunderslev, Nr.Eskilstrup og Skelby kirker. (3-4-7-8-9-10).

b)   Designation over Samfrændeskiftebreve i Kjøbenhavn etc. l77l-l809. (1-2).

c)   Th. Hauch-Fausbøll: Personalhistoriske Samlinger II (alle). d)     Soderup Kirkebog 1735 (9).

e)   Arnskov: Slagelse Bys Historie. (7-8).

f)   Slagelse Sct. Michaels Kirke og Sogn i 600 Aar ved

P. Severinsen og Chr.Axel Jensen.

g)              H.F.Grandjean: Stamtavle over familien Grandjean. (1-2).

 

 

 

------