Biografier til stamtavle nr.11.

 

 

11-1. MOGENS JACOBSEN.

Født 10/3 1650 i Århus. Død i Slagelse på sin 48-årsdag

10/1 1698.

Der vides intet om hans liv, før han i 1675 dukker op som handelsmand i Slagelse. Han må imidlertid være faldet godt til blandt medborgerne, for fra 1678-1696 var han rådmand i byen, og 25/1 1696 blev han valgt til byens borgmester.

   Han ligger begravet i St.Mikkels Kirke, hvor hans imponerende ligsten endnu ses. Den har følgende indskrift:

 

"Herunder hviler den i Lifvet hos alle behagelig, efter Døden hos Gud salige Borgemester Mogens Jacobsen, som ved sin Indgang i Verden, der skeede i Aarhus i 1650 den 10.Martij, kom i det lefuendis Hantal oc Register i sin Fremgang i Verden, var i de retlefuendis Sarnquem oc kierligen indleved sig med hans efterladtte Hustrue Karen Clemmensdatter, velsignet med 4 børn, 2 sønner oc 2 Døtre. Gik saa siden hen paa Dydens Trappe til Ære oc Berømmelse her til Raadstuen i 20 Aar, indtil han den 10.Martij 1698, da Gud hjemfordrede hans dyrebare Sjæl efter at hand ved 48 Aars priselig Lefnet i alle berømmendis Minde havde gjort sig udødelig. Thi tro Kiærlighed oc Oprigtighed var indtil det Hjerte brast. I sin Udgang af Verden kom han uel i de dødis Tal hos os, men i de himmellefuendis hos Gud, huor hans Kiereste skal samlis til sin sal.Mand, naar det behager Gud at afhente hinde, som skede 17__ i hendis Alder __ Aar."

   Gift med:

 

11-2. KAREN CLEMENTDATTER.

Hende og hendes oprindelse har jeg intet kunne finde om.

Jeg har intet kunne finde i kirkens begravelsesnotater, og ligstenen har ikke fået tilføjet hendes dødsår og -dato. Det er naturligvis muligt, da manden jo døde ret ung, at hun har giftet sig igen? Hun levede i al fald i 1711, da hun solgte sin gård, beliggende ved postgården, til stads­musikanten i Slagelse, rådmand Samuel Jahn. Dette kunne selvfølgelig tyde på, at hun er brudt op fra byen?

   Af børnene kendes kun 5-11.

 

------

 

11-3. JACOB MICHELSEN.

Født 1615 i København. Død i Århus 24/4 1678. Be­gravet i domkirken.

   Han var købmand i Århus, hvor han ejede en stor gård på hjørnet af Immervad og Lille Torv samt fra 1674 en mindre nabogård, kaldet, "Peder Michelsens Eje". Endelig ejede han en gård og nogle boder på Brobjerg og nogle boder ved åen nær op til Sten­trappen. Nævnes 1653 som rådmand i Arhus og blev 13/1 1670  borgmester.

   Gift ca.1645 med:

 

11-4. SIDSEL JACOBSDATTER.

Født 1619 i Århus. Død sammesteds 10/4 1674. Begra­vet i domkirken.

Børn: Johan, der blev købmand i Middelfart, Anne, der blev gift med skomager Claus Vintermand i Køhen­havn, Lisbeth, der arbejdede på Københavns HospiitaL, og Mogens (11-1).

 

------­

 

11-9. JACOB NIELSEN.

Død i Århus 19/6 1661.

   Han var handelsmand i Arhus, hvor han tog borgerskab 1639. 1648 blev han takserborger og 1649 kæmner. 1650 blev han oldermand for Købmandslauget, 1651 Overformynder og 1661 kort før sin død rådmand.

   Gift 1.gang ca.1615 med:

 

11-1O. ANNE JENSDATTER.

Født ca. 1593 i Gosmer. Død i Århus ca.1650.

Han gift 2.gang med Karen Nielsdatter (død 1673).

   Af børn kendes kun datteren Sidsel (11-4).

 

------

 

 

Kilder:

a) Arnskov: Bogen om Slagelse. (1-2)

b) Th.Hauch-Fausbøll: Personalhistoriske samlinger II. (1-2)

c) Anna Thestrup: Eligerte Mænd i Aarhus (3-4-9-10)

d) J.Hofffmeyer: Aarhus Bys Historie (3-4-9-l0).

e) K.Schytte: Aarhus Domkirke (3-4)

 

------