Biografier til stamtavle nr.13.

 

 

13-1. JOHANNES HAUGH.

Død ca.1650 i Ribe.

Slægten stammer fra Østrig. Den siges i den af højesterets­assessor Berthel Hauch 1720-29 udarbejdede stamtavle (slægts­bog) at være udvandret ca.1570 med 2 brødre "af fornemme Adelig Schlegt". Det har dog til dato været umuligt at på­vise forbindelsen til den vitterligt eksisterende østrigske adelsslægt af dette navn.

   Den ene af de nævnte brødre slog sig ned i Oldenburg, den anden drog videre til Jylland.

   12/9 1623 fik Johannes Hauch borgerskab som Jubilerer (Juveler, guldsmed) i Ribe.

     Han blev gift i Ribe ca.1637 med:

 

13-2. ANNE JENSDATTER.

Født 1605 i Ribe. Død sammesteds 8/8 1659. De havde 10    børn, hvoraf 2 døde som små, en drog til Holland, 1 til England og 1 til Strassburg. Af de resterende 5 kendes kun sønnen Jørgen Johansen Hauch (6-7)

 

------

 

13-5. JENS ANDERSEN GULDSMED.

Død 1647 i Høirup.

Var en særdeles velsitueret studehandler i Ribe. Drev ud­strakt studehandel på Holland.

   1625 indtrådte en ulykkelig begivenhed, der totalt vendte op og ned på ægteparrets tilværelse, idet han den 31/7 1625 dræbte sin bror, borger i Ribe og kaptajn ved landfolket Hans Andersen. De nærmere omstændigheder var følgende:

     De var nævnte dag sammen med nogle venner samlede hos deres næstældste bror, Søren, i dennes have udenfor Nørre­port i Ribe, hvor der fandtes en "Pilkentavl" - en slags brætspil. Sørens have har formentlig været et offentligt forlystelsessted. De to brødre blev uenige om spillet, og Jens rejste sig for at gå, men ulykkeligvis vendte han sig om for at betale. Hans drog da sin kniv og angreb broderen. De tilstedeværende søgte forgæves at holde på ham, men han rev sig løs og løb efter Jens, der imidlertid var nået ud i gården. Han måtte nu i selvforsvar trække sin kniv – Hans fik et stik i brystet og døde hurtigt. Samtlige tilstedeværendes vidnesbyrd faldt til gunst for Jens, der efter alles dom var et venligt og yderst fredeligt menneske.

   10/9 1625 afsagde Tovs- og Sandemændene ed, hvorefter drabet erklæredes for nødværge, og Jens "svores til sin fred".

   Herredsfogeden - Mads Lime - indstævnede sagen for borgmester og råd, formentlig efter tilskyndelse af lens­manden, Albert Skeel, i hvis tjeneste Hans havde stået som kaptajn. Retten kom nu til det resultat, at Jens sikkert kunne være undveget, hvis han virkelig havde villet, og at han derfor "ej kunde Fred nyde".

   Da sagen blev appelleret var Jens flygtet - måske straks efter drabet. Den 23/3 1626 skænkede Christian IV Jens' kone og børn hans boslod, som efter den ændrede dom var tilfaldet kongen. Jens boede til sin død hos sin yngste bror, sognepræsten i Høirup og Spandet Christen Andersen, medens hans enke blev boende i Ribe til sin død.

     Han blev gift i Ribe 7/7 1604 med:

 

13-6. LISBETH ANDERSDATTER KLYN.

Hun var født 6/12 1585 i Ribe, og døde sammesteds 1/9 1659.

   I ægteskabet var følgende børn:

1)   Anne Jensdatter (13-2)

2)   Anders Jensen Guldsmed (død 1658) Guldsmed i Ribe.

3)   Søren Jensen Klyn (død 1675) Rådmand i Frederikshald.

4)   Mette Jensdatter Klyn. Gift med en Jørgen Mikkelsen i nærheden af Horsens.

5)   Lene Jensdatter Klyn (død ca.1680). Gift med rådmand

          i Randers Jens Nielsen (død 1668).

     6)   Kirsten Jensdatter Klyn (død 1671) Gift med borger i

          Ribe Jens Witack (død 1669).

     7)   Peder Jensen Hegelund (død 1670) Sognepræst i Højrup.

 

------­

 

 

 

13-11. ANDERS LYDICHSEN GULDSMED.

     Han nævnes 1599-1617 som guldsmed og rådmand i Ribe.

     Var gift med:

 

13-12. KAREN CHRISTENSDATTER FRIIS.  

     Hun nævnes -1617/23-.

        Børn:

     1)   Lydik Andersen (død 1616) Rådmand i Ribe.

2)              Søren Andersen Guldsmed (død 1626) Købmand, rådmand og

     guldsmed i Ribe.

3)   Hans Andersen (1577-1625) Borger i Ribe og kap­tajn i landfolket.

4)   Engelbrecht Andersen -1600/1611- Købmand i Ribe.

5)   Jens Andersen Guldsmed (13-5) og

6)   Christen Andersen Klyn (død 1650) Sognepræst i Høirup og Spandet.

 

------

 

13-13. ANDERS SØRENSEN KLYN.

Født i Ribe 16/11 1552. Død sammesteds 4/5 1598, endnu ikke fyldt 46 år.

   Handelsmand i Ribe. Kom i november 1573 i slags­mål med en af sine jævnaldrende bysbørn - Poul Hansen, og dræbte denne i knivkamp. Der fulgte en lang retssag, og først mellem jul og nytår 2 år senere læste byfoge­den "Fred oc Beskjærmelse over Anders Søffrensøn for det drab, som han desværre kom for Skade at begaa".

   Der findes et i 1576 af Hans Amerinus trykt latinsk hyldestdigt til AS, som man derfor må formode har kun­net latin. 1577 var han majgreve. Det var normalt kun unge adelsmænd, der udtoges hertil. Når man har taget AS skyldes det utvivlsomt faderens allerede dengang anselige stilling og store rigdom.

   November samme år nød han en ære, som var meget ualmindelig for en borger i hans unge alder, idet slots­præsten ved Københavns slot, magister Anders Sørensen Vedel, tilegnede ham en lille bog med salmeoversættel­ser. "Til erlig, vijs oc velack Mand, Anders Søffrinsøn, Borgere udi Ribe, min besynderlig gode Ven, til it ringe Tacknemmeligheds Tegn for mange oc store Velgier­ninger, som mig aff Eder ere beuiste".

   En stor arv efter forældrene satte ham i stand til kraftigt at udvide sin handelsvirksomhed. Han blev nu den største lejer af byens jorder, især enge af hensyn til studehandelen på Hamburg og til Holland. 7/1 1580 fik han kongens tilladelse til at udtappe vin "i potte- ­og kandevis". Han har tillige befattet sig med fiske­handel. Tolderen i Ribe fik 8/11 1593 kongelig befaling til at betale AS den tørfisk, som var leveret til hofholdningen på Koldinghus. Han ejede flere "Fiskerboder" i Sønderho og var tillige skibsreder.

AS købte adskillige ejendomme, og ejede størsteparten af Nederdammen i Ribe samt flere ejendomme i Grønnegade, hvor han holdt vinkælder. Han lod mange huse i Ribe genop­bygge efter den omfattende brand i september 1580. Han var byens næststørste skatteyder.

   I 1582 var han blevet hospitalsforstander og 22/7 1588 tillige rådmand. Udover dette var han i flere år Fenrik og fanebærer i borgervæbningen.

   Det ville føre alt for vidt her at komme ind på de utallige retstrætter, AS var involveret i. Hans sidste strid var med herredsfogeden, Søren Bramming udenfor svi­gersønnen, biskop Peder Hegelunds hus. Bramming var bevæb­net med et sværd, som han opbragt gjorde brug af og sårede AS slemt. Dette skete 1/5 1598. AS blev båret ind i sviger­sønnens hus, hvorfra lægen ikke turde lade ham flytte i 2 dage. Først om eftermiddagen 3/5 blev han båret hjem til sit eget hus, hvor han 4/5 døde af sine alvorlige sår. Den 7/5 blev han begravet i St.Kathrine kirke. Ved begravelsen lyste drabsmanden manddrab over den døde, hvilket i datidens juridiske sprog betød, at han vel erkendte at være drabsmand - men ikke morder.

   Han blev gift 29/6 1572 i Ribe med:

 

13-14. KIRSTINE LAURITSDATTER.

Født i Ribe 24/11 1552. Død sammesteds 17/10 1634.

Hun videreførte med stor dygtighed og brændende energi ægtefællens mangeartede forretninger, og foretog talrige forretningsrejser til Hamburg og København, hvilket dengang var ret enestående for en kvinde. Hun synes at have hørt til den type, der intet tør overlade til andre.

Af deres 4 sønner fik de 2 en voldsom død i diverse slagsmål, en tredie - Hans - blev henrettet i Ribe 22/12 1604 for mord - 20 år gammel. De øvrige børn var:

1)   Anna Andersdatter Klyn (1575-1640) Gift med biskop i Ribe Peder Jensen Hegelund (1542-1614).

2)   Karine Andersdatter Klyn (1577-1615). Gift med handelsmand i Ribe Niels Hansen (1568-1621).

3)   Lisbeth Andersdatter Klyn (13-6).

4)   Marine Andersdatter (1587-1631) Gift med en Peder Jacobsen i Ribe.

5)   Frederik Klyne (1589-1657) Sognepræst i Vindinge og Kvislemark.

6)   Ingeborg Andersdatter Klyn (1593-1634) Gift med lægen, domherre i Ribe Christen Lauritsen Bording (1570-1640), forældre til udgiveren af den første danske avis "Den Danske Mercurius", digteren Anders Bording.

 

------­

 

Kilder:

a)   J .Kinch: Ribe Byes Historie og Beskrivelse, (alle)

b)   F. Friis-Petersen: Slægten Friis fra Ribe (11-12)

c)   Samlinger til jydsk Historie og Topografi, l.(alle)

d)   Frede Terkelsen: Slægter (13-14).

e)   J. Vahl: Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, Borgmester i Varde o.1500. (alle).

f)   W.A.Worsøes slægtsbog ved H.H. ivorsøe og H.Aarup(11-12).

 

 

------