Biografier til stamtavle nr.15.

 

15-1. HANS NANSEN (den Yngre).

Født i København den 13/8 1635. Død sammesteds 9/7 1713 (Helligånds sogn).

   Han opdroges til handel og søfart. Sendtes 1652 i uddannelse til Danzig, foretog adskillige handels­rejser til Island, Holland og Preussen, og blev i 1655 det islandsk-færøske kompagnis "Vinterkøbmand" paa Fær­øerne, hvorfra han 1656 sejlede til Amsterdam. Her lærte han sømandskab og matematik, så sig om i Nederlandene og vendte 1657 tilbage til København, hvor han s.å. 11/8 af kompagniet blev ansat som købmand på Vestmannø, og de følgende år sejlede han mellem Island, Hamburg og Glückstadt, først på egnes og medrederes vegne, siden for det nyoprettede islandske kompagni, hvori hans far var en af hoveddeltagerne.

   Fra 1664 tog han bopæl i København, hvor han bl.a. ejede den gård, hvor Købmagergades Postkontor nu har til huse. Såvel ved sine familieforbindelser som ved ubestridelig dygtighed og formue, der i hans senere år svandt betydeligt ind ved handelsuheld, skibsforlis o.l. var han selvskreven til betydelige offentlige poster. 1670 blev han assessor i Kommercekollegiet, 1679 kom­merceråd og 1671 tillige assessor i admiralitets-kollegiet. 1685 blev han justitsråd og 1688 - skønt mod­stræbende - præsident i København og etatsråd. 1693 virkelig etatsråd. Havde sæde i talrige kommissioner, bl.a. ofte i de vigtige kommissioner for slottet.

  Han blev gift i København 21/11 1665 med:

 

15-2. ELISABETH PEDERSDATTER.

Født 24/8 1648 i København. Død sammesteds 23/2 1694 (Helligånds sogn). I ægteskabet var 2 sønner og 2 døtre

1)   Hans Nansen (1670-1716). Justitsråd, amtmand over

Dronningborg Amt.

2)   Margrethe Nansen (1672-1742) Gift med assessor i Hofretten Christian Mule (1654-l705).

3)   Sophia Nansen (6-14).

4)   Mikkel Nansen (1687-l747) Kancelliråd og landsdommer på Bornholm. Oldefar til polarforskeren Fritjof Nansen.

 

------

 

15-3. HANS NANSEN (den Ældre)

Født i Flensborg 23/11 l598. Død i København 12/11 1667, begravet i Helligånds Kirke.

   Han blev 7 år gammel sat "udi den tyske Skole, der at lære læse, skrive og regne". Ved faderens død i 1613 blev farbroderen Hans hans værge. Denne tog han 1614 med på sit skib på et handelstogt til Kola. Her så han for første gang polarnaturen og stiftede bekendtskab med det russiske sprog, hvori han fik så stor færdighed, at den danske regering hyppigt anvendte ham som tolk. På hjemrejsen besøgte han flere russiske byer, og kom i septem­ber 1615 til København, hvor han 1616 tog hyre som tolk på et skib til Rusland. 1618-19 førte han skib til Dan­zig og Rusland for borgmester Peder Svendsen i Helsingør. 1619-20 ledede han med held for regeringen en ekspedi­tion, der skulle søge at få pelshandel i gang i Petzjo­raegnen, påny overvintrede han i Kola og berejste den følgende sommer Hvidehavets kyster til lands over Chol­mogorij til Archangelsk.

   At man anså hans færd for en bedrift kan sluttes deraf, at Københavns dengang største købmand, borgmester Mikkel Vibe, straks efter hjemomsten tilbød ham plads på sit kontor, og inden længe gjorde ham til sin højre hånd. Den dygtige unge Flensborger knyttede fra nu af sin fremtid til hovedstaden, hvis handelsliv Christian IV netop i disse år på alle måder søgte at fremme.

   1621 indtrådte Nansen i det nystiftede "Islandske, færøiske og nordlandske Kompagni", og besejlede 1621-39 hver sommer de færøske og islandske havne og førte tilsyn med handelen der. 1627-39 havde han tillige det hverv om vinteren at forestå salget af de hjemførte varer i Glück­stadt. 1633 blev han aktionær i kompagniet. 1653 blev han participant i det afrikanske komnagni.

   Hans stigende velstand, hans fremragende evner som købmand og søfarer, gjorde ham efterhånden til en af borgerskabets spidser. 11/3 1639 blev han rådmand i Kø­benhavn og 6/3 1644 indsattes han af rigshofmester Cor­fitz Ulfeldt efter Christian IV.s ønske og med magistratsflertallets stemmer som borgmester i København. December 1639 – februar 1649 var han det islandske kompagnis forvalter (overdirektør). Fra december 1639 var han tillige laugsbroder i det danske kompagni (forgængeren for det danske skydeselskab). Han viede fra nu af sine kræfter til hovedstadens administration og politik.

   Han udgav 1633 under titlen "Compendium cosmogra­phicum" en håndbog i geografi, astronomi og nautik. Det er skrevet på klart dansk. Uden nogen forgænger i dansk litteratur og i over 100 år uden nogen brugelig afløser, vandt den meget stor udbredelse. Der udkom nye oplag 1635, 1638 og 1646, og den oversattes til islandsk. Kompendiet viser Nansen som en mand af et iagttagende og rationelt åndspræg, stærkt draget af de eksakte naturviden­skaber . Det stemmer med den karakteristik, som Christian IV, der havde lært ham at kende i Glückstadt, 1644 giver af ham som "indgetogen og stille". Hans hidtidige løbe­bane havde vist, at der var fremdrift og førerevner i ham, og at han var i besiddelse af et stort fond af vovemod.

   Da han i 1654 rykkede op på pladsen som den øverste af Københavns 4 borgmestre, stod han ubestridt som de danske borgeres førstemand, og det skulle vise sig, at borgernes store flertal sluttede op om ham i nogle af vor histories mest afgørende øjeblikke. Der er ingen tvivl om, at han var fyldt af borgerlig selvfølelse, og i sin virksomhed som købmand ustandselig havde følt det nedværdigende og hæmmende i adelens økonomiske privile­gier, og fra 1656 konstaterer man et begyndende samarbejde mellem borgerskabet og magistraten med front mod privilegiestaten.

   Efter at krigens og belejringens tryk havde hjulpet borgernes krav til sejr på papiret i borgerskabets privi­legier af marts 1659, stod Nansens navn på førstepladsen under de skrivelser fra magistrat og borgerrepræsentation i forening, som i januar - juli 1660 krævede tilsagnene fuldt gennemført og samme myndighed for Københavns magi­strat som hos magistraten i Danzig og andre frie, rigs­stæder. Det er noget usikkert, i hvilken grad Nansen kan betragtes som den ledende i den københavnske friheds- og lighedsbevægelse, men det er givet, at han i høj grad formåede at bevare og befæste sin stilling som borgerska­bets førstemand. Det var også ham, der havde den formelle overledelse af alle de borgerlige foranstaltninger til byens forsvar, og i denne forbindelse var byens første re­præsentant overfor kongen og kongens råd. på mødet på Køben­havns slot 9/8 1659, efter at budskabet om svenskekongens fredsbrud var kommet til byen, førte han ordet på borger­skabets vegne.

   Det siges, at Frederik III efter freden med Sverige kaldte Hannibal Sehested, hiskop Hans Swane og Nansen til sig på Københavns slot og indviede dem i sine planer om at berøve adelen overretten til lenene. Med sikkerhed vides det i al fald, at Nansen efter freden med styrke krævede en Stænderforsamling indkaldt for som hovedformål at få borgernes privilegier ført ud i livet og få gennemført en total reorganisation af finanserne, så skattebyrderne blev mere ligeligt fordelt.

   Når det den 10/9 1660 åbnede stændermøde endte med at overdrage kongen arveretten til riget og kassere håndfæstningen, har den politiske samvirken mellem Sehested, Swane og Nansen hovedæren herfor. Nansen var i den følgende tid arverigets talsmand.

   Den enevælde, som Frederik III nu byggede op, stod på mange måder i modstrid med det så kraftigt udtalte ønske om borgernes indflydelse på fremtidige stændermøder. Under arvehyldningen på slottet den 18/10 trak kongen Sehested og Nansen hen i en niche og drak så længe og muntert med dem, at den aldrende borgmester måtte lempes ned i sin vogn og køres hjem til Snaregade.

   Fra dette øjeblik var Nansens politiske rolle udspillet, for denne virksomhed havde til formål haft borgerskabets indflydelse i riget, og dette satte enevæ1den nu en stopper for, selvom den jo også satte en stopper for adelens uindskrænkede magtposition.

   28/10 1660 blev han assessor i statskollegiet og præsident i København. 26/2 1661 blev han assessor i højesteret og 1/10 1664 medlem af den store lovkommission. I november 1661 fik han den indflydelsesrige stilling som overinspektør for rigets handel og søfart. For sine store lån til kronen fik han udlagt en mængde krongods: 1225 tdr.hartkorn i Københavns, Frederiksborgs og Antverskov amter. Han havde en fiskedam på Blågårds jorder og en stor gård i Snaregade, hvor han havde samlet et stort og værdifuldt bibliotek, som gik i arv til sønnen Hans, men brændte 1679 sammen med Griffenfeldts, Mikkels svigersøn.

   Han blev gift 5/11 1626 i København med:

 

15-4. SOPHIE HANSDATTER.

Født i Slangerup 28/1 1602. Død i København 12/1 1674. Begravet i Helligåndskirken.

   3 børn blev voksne:

1)   Mikkel Nansen (1636-1673). Islandsk købmand. Hans datter Cathrine var i sit ægteskab med rigskansleren, grev Griffenfeldt, stammoder til en stor efterslægt.

2)   Dorte Nansen (1638-1675) Gift l.gang med borgmester i København Finn Nielsen (1594-1663) og 2.gang med ju­stitsråd Peder Pedersen Lerche til Rydgård (1614-1683).

3)   Hans Nansen (15-1).

 

------

 

15-5. PEDER PEDERSEN.

Født i Horsens 7/5 1608. Død 9/5 1669 i København. Begra­vet i Nikolaj Kirke (eget gravkammer).

   Efter at have fået sin første uddannelse i sin føde­bys latinskole blev han 1620 sendt til skole i Lübeck, og kom derefter i købmanden Jesper Rathopfs forretning i København. Forlod handelsvejen og kom i tjeneste hos forskellige adelsmænd, sidst som kældersvend og kornmåler hos Henrik Huitfeldt på Lillø. Rejste, en tid som købmand på østersøen, men efter sin hjemkomst blev han skriver hos slotsherren på Københavns slot.

   1649 ser vi ham som skriver på kongens store bryggers, og allerede 1660 som øverste skriver i rentekammeret, i hvilken stilling han forlenedes med kanonikater i Lund og Roskilde. 23/4 1655 blev han rådmand i København, for allerede 2 dage efter at indsættes af rigshofmesteren som borgmester.

   Det vides ikke, om han har spillet nogen politisk rolle i de efterfølgende begivenheder, men han forstrakte i ulykkesårene kongen med store summer, og fik herfor stort udlæg af krongods på Amager og på Lyngbyegnen. Han var en af direktørerne for det i 1655 oprettede salt­kompagni og var en af hovedparthaverne i det islandske kompagni. Blev 1661 medlem af den store lovkommission og 1669 assessor i højesteret, men døde kort efter.

   Gift i København 12/8 1636 med:

 

15-6. MARGRETHE CLAUSDATTER.

Død 1680. Begravet i Nikolaj Kirke. (22/10 1680).

Datter: (15-2).

 

------

 

15-7. EVERT NANSEN.

Født 1565. Død i Flensborg 22/12 1613.

Ejede sammen med sin bror Hans en stor købmandsforret­ning, der

drev udstrakt handel på Rusland.

   Han var gift med:

 

15-8. MAREN PEDERSDATTER, om hvem intet vides. Af børn kendes kun

sønnen Hans (15/3).

 

------

 

15-9. HANS PEDERSEN.

Død i Slangerup 1613/14.

Han var kæmner i Slangerup. Har muligvis periodevis været fungerende borgmester i Slangerup, men ses ikke på noget tidspunkt at være udnævnt til denne stilling.

   Han var gift med:

 

15-10. MAREN SIMONSDATTER SURBEK.

Død i København 1655. Gift 2.gang med købmand i København Henrik Berner (død 1632).

   Datter: Sophie Hansdatter (15-4).

 

------

 

15-11. PEDER PEDERSEN.

Død i Horsens ca.1635.

   Var købmand i Horsens.

Blev 1605 gift med:

 

15-12. ANNE NIELSDATTER, om hvem ingen oplysninger haves.

Af børn kendes kun sønnen Peder Pedersen (15-5).

 

------

 

 

Kilder til stamtavle nr. 15.

 

a) O.Nie1sen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse

(1-2­ 3-4-5-6-7-8)

b) Personalhistorisk Tidsskrift 1 R, 3 B. (alle).

c) Brickas biografiske Leksikon (1-2-3-4-5-6).

d) Dansk biografisk Leksikon (1-2-3-4-5-6).

e) Fr.Barfoed: De borgerlige Rigsdagsmænd 1660 (3-5)

f) Thostrup: Horsens. (5-6).

g) Erslews forfatterleksikon (3-4).

h) Fr. Hammerich: Hans Nansens levnet.(1-2-3-4-5)

i) Fredericia: Adelsvældens sidste dage.

j) Worms Leksikon over lærde mænd (3)

k) Kirkebøger for Helligåndskirken og Nikolaj kirke.

 

Disse kilder anser jeg for tilstrækkelig dokumentation for biografierne, men der er selvsagt utallige andre oplysninger i trykte kilder om så fremragende mænd, som stamtavlen omfatter.

   Om kæmner i Slangerup Hans Pedersen kan henvises til Frederikssunds og Slangerups historie.

 

 

------­