Biografier til stamtavle nr.21.

 

21-1. KIELD LAURITSEN STUB.

Født 10/2 1607 i Varberg i Halland. Død 20/4 1663 i Ullensaker, 56 år gammel "under Prædiken paa an­den paaskedag". Hans billede hænger i Ullensaker kirke.

   Han gik i skole, først i Landskrona, derpå i Slagelse, og dimitteredes 1626 fra Københavns skole. Siden rejste han udenlands, gik i Braband i kejser­lig krigstjeneste og avancerede til ingeniørkaptajn. Vendte 1631 hjem og b1ev øverste hører ved Københavns skole. Drog atter udenlands, til Ne­derlandene og Frankrig, denne gang som informator for adelsmanden Gunde Langes børn og kraftigt understøttet af Ove Gjedde. 1632 var han indskrevet ved universitetet i Leiden. Efter at have foreta­get endnu en rejse som informator for statholder Christoffer Urnes børn, tog han 1635 magistergra­den i København, hvorpå han samme år kaldtes til sognepræst ved Christianias dengang eneste kirke. 1641 byttede han embede med sognepræsten i Ullens­aker, idet han var kommet i strid med borgmester Laurits Rhus eller Ruus, en brutal og trættekær mand, som søgte at lægge hindringer i vejen for en trolovelse, mens Stub tog de unge menneskers parti.

   Et par år senere udbrød krigen mod Sverige, og man fik nu stærkt brug for Stubs i fremmed krigs­tjeneste indhøstede erfaringer. Hannibal Sehested, der synes at have sat stor pris på Stub, opsøgte ham personlig i Ullensaker præstegård, og han fore­kommer herefter med titel af statholderens kammer­råd og rang som ingeniør-oberst. Han anlagde tal­rige skanser, redouter og magasiner. I begyndelsen var også rigets landpasser fra Trondhjem stifts sydgrænse ned til Baahus betroet hans overopsyn, og han lod her holde landevagt.

   Han virkede ivrigt for at skaffe oplysninger fra den svenske side af grænsen, og lod trykke forskellige småskrifter på svensk, som han lod fordele blandt de svenske bønder og Dalkarle for at berolige dem, sålænge Nordmændene ikke trængte ind over grænsen. Han spillede en hovedrolle i disse egne, og vandt - vel også i kraft af sin gejstlige stilling - almuens tillid. Det var imidlertid meget langt fra Stubs nationale og humane indstilling, at han havde den ringeste fordel ved denne sin virksomhed - tvært imod led han store tab.

   Han fik 1648 bevilget en del kirketiender som vederlag for det "daglige Gjesterie, der forlangtes paa hans ved en af Rigets Hovedveje beliggende Præstegaard".

   I det kgl.bibliotek i Stockholm findes et ek­semplar af hans - i 1883 genoptrykte "Akershusiske Akters første Kvartals summariske Beskrivelse paa nærværende Aar 1644" - en meget væsentlig kilde til krigens historie.

   Fra hans tid som sognepræst i Christianis stam­mer følgende lille, fornøjelige historie: En af hans gamle krigskammerater fra Braband var en dag - under et besøg i den norske hovedstad - gået i kirke. Stor var hans forbavselse, da han ser Stub dukke frem på prædikestolen, og han kunne ikke tilbageholde følgende udråb, der rungede gennem kirken: "Kilian - Kilian (Kield), wer Teuffel hat dich auf den Cantzel geführet?".

   Han blev 1647 provst over Øvre Romerike og Solør.

Han var første gang gift med Karen Glostrup (død 1641),

2. gang, med Gulhild Andersdatter (død 1651) og 3. gang ca 1653 med:

 

21-2. MAREN MIKKELSDATTER.

Født 1612 i Vang i Hedemarken. Død i Christiania 14/2:1669. Blev 16/2 "indsat i Bogladen, og straks den næste Morgen udtagen, med alle Klokker og den største". Bogladen var et kapel i Trefoldigheds kirke, der tidligere havde været udlejet til en

af byens boghandlere.

   Stub havde i sine 3 ægteskaber følgende børn:

1)              Niels Stub (1638-1723) Assistentsråd i Frederikshald.

2)              Michael Stub (død1683) Sognepræst i Norderhoug.

3)              Matthias Stub (død 1696) Justitssekretær i Overhofretten i Christiania.

4)              Catharina Stub (7-10)

5)              Gunille Stub (død 1717) Gift med sognepræst i Spydeberg: Hans Lauritsen (død 1695).

 

-------

 

21-3. LAURITS KIELDSEN STUB.

Født ca.1570. Død i Hishult 1631.

Han blev 1606 sognepræst i Hishult og Fagerhult ved

Hallandsåsen ca.30/35 km vest for Båstad.

   Han var gift med:

 

21-4. MARGRETHE HANSDATTER.

Det eneste, jeg ved om hende er, at hun var fra Varberg, muligvis datter af en præst der. Når søn­nen Kield er født i Varberg kunne det jo tyde på, at de har været på besøg hos familien i Varberg på det tidspunkt.

   Af børn har jeg kun kunnet finde 2 døtre:

1)              Kield Lauritsen Stub (21-1)

2)              Magnhilde Lauritsdatter Stub, der var gift 1.gang med sognepræst i Løiten Peder Svendsen (død 1639) og 2.gang med dennes efterfølger Even Baardsen (død 1668).

 

------

 

21-5. MIKKEL ANDERSEN AALBORG.

Født i Aalborg o.1580. Død i Vang i juli 1626, 46 år gammel.

Han blev 7/4 1610 sognepræst i Vang i Hedemarken. Fik omtrent samtidig et præbende i Hamar domkapitel. Han er forfatter til "Anitiquit, udaf Wang Sogn paa Hedemarken i Opsloe Stifft, beskreven af Michaele Andreae Aalburg. Ao.1623". I kirken maleri af MAA med inskription "Do.Michael Andreæ Aalburgen­sis, Vocatus 1610, ex hac vitae emigravit 1626".

   Han blev gift 1611 med:

 

21-6. KAREN LAURITSDATTER.

Død 1669 på Skattum i Vang.

   Hun havde 1. gang været gift med Haagen Mogensen Gyldenår, der døde 1610 som sognepræst i Vang, og blev gift 3.gang med sognepræst i Vang Hans Henriksen Prytz.

Af børn i ægteskabet med MAA kendes:

1)              Maren Mikkelsdatter (2l-2)

2)              Karen Mikkelsdatter (1614-66) Gift med major i Norges hær Poul Michelet (1585-1660).

3)              Mikkel Mikkelsen (1618-1700) Ejer af gården Skattum i Vang.

 

------

 

21-13. LAURITS JENSEN.

Død i Ringebu 1587.

Der vides intet om ham udover, at han 1585 var sognepræst i Ringebu i Oslo og Hamarstift. 16/8 nævnte år fik han på herredagen i Oslo kongetien­den af Ringebu (20 tdr.korn), fordi han havde ringe indtægter, mange mindre børn, og var besværet af meget gæsteri.

   Hans hustrus navn kendes ikke, og af børn kendes kun Karen Lauritsdatter (21-6).

 

------

 

 

Kilder:

a)   A.C.Bang: Den norske Kirkes Gejstlighed i Reformationsaarhundredet 1536-1600.

b)   Bastian Svendsen: Gejstligheden i Oslo og Hamar Stift.

c)   S.Finne-Grønn: Slægten Michelet.

d)   Trondhjemske Samlinger 1909.

e)   W.A. Worsøes Slægtebog (anetavlerne).

 

 

 

------­