Biografier til stamtavle nr.22.

22-1. MATTHIAS BRUN.

(ca.1635-1675).

Om ham vides intet, udover at hans far utvivlsomt hed Hans, og at han ernærede sig som handelsmand i Trondhjem. Han har sikkert hørt til byens "førende lag" henset til, at han blev gift med en datter af byens magistratspræsident og kommercedirektør.

Han blev gift i Trondhjem 1658 med:

22-2. MAGDALENE LORENTZDATTER.

Født 1640. Død på Røros 6/3 1702.

Efter mandens død blev hun ca.1676 gift med organisten ved Røros kirke Volquart Jöns (død 1695), en til Trondhjem indvandret Rendsburger. Han var tillige købmand og gæstgiver og havde ret til at handle med drikkevarer og tobak. Han drev tillige gårdbrug og varetog kørsel for Røros kobberværk. 12/3 1689 oprettede han testamente til fordel for hustruens eneste barn - Johannes Brun (8-11). Ved hans død fortsatte hans enke sammen med sønnen den mangeartede virksomhed.

------

22-5. LORENTZ FRANDSEN.

Død i Trondhjem i maj 1671. Begravet 20/5 fra Vor Frue kirke "med alle klokker".

Var i l640-erne ene-forvalter over Dønnegodset i Helgeland. 7/5 1665 - samme år som magistratspræsidenter indførtes i Norge - blev han af kongen beskikket til "Presidenit oc Directør offuer Commereien udi den fornemme Handelsstad Trundhiem". I denne anledning blev der i Christiania trykt "En lofflig Erindring oc Løke-Ønskning", en lidt lovlig sen løke-ønskning for en to år gammel begivenhed.

LF fik 9/5 1665 - 2 dage efter udnævnelsen – rejsepas til en rejse til Bergen "saa oc at forschaanis for Rettens Betienelse i Trundhiem naar fornøden giøres".

Han var den første magistratspræsident i Trondhjem.

Stillingen var en direkte følge af enevældens indførelse, idet det var formålet, at en sådan præsident foruden at være magistratens øverste chef skulle føre nøje tilsyn med byens handelsmænd og være et bindeled mellem borgerne og regeringen. Dette fratog selvsagt borgerne al indflydelse, og hans virksomhed gik da heller ikke af uden gnidninger. Hidtil havde borgmestre og rådmænd været byens mest fremstående mænd, og udgået fra de slægter, der var byens mest velståenda, mens præsidenten var løsere tilknyttet, da han var embedsmand og kunne forflyttes fra den ene by til den anden efter regeringens forgodubefindende.

LF hørte til den nye kreds af initiativrige borgere, som byggede sin position på mellemhandlervirksomhed fra producent til eksportør. Han havde drevet udstrakt Nordlandshandel. Sammen med lensherren Preben von Ahnen var han blandt de første til at eksportere torskerogn, og de oprettede i forening et hvalkompagni.

LF havde således en meget kontrollerende og enevældig stilling. I 1670 sender udliggerne på Nordmøre alvorlige anklager mod ham til regeringen i København. Som løn for stillingen som tilsynsførende med handeles (kommercedirektør) skulle han have ½ skilling for hver dalers værdi af varer, der var ind- og udført over byen, hvilken aflønningsform var yderst fiffigt bestemt fra regeringens side, idet de forskellige præaidenter jo derved var personligt stærkt interesserede i, at alle varer blev toldklareret. Udliggernes klage omfattede mest trælasten. De klagede over, at de måtte give LF mere end købmændene i byen gav. De kan dog ikke skjule, at LF var en brydsom mand, og gør alle mulige krumspring for at give indtryk at, at stillingen som kommercedirektør var totalt overflødig. LF fremkom med et godt modargument: som kommercedirektør var han inspektør for ulovlig handel - og enhver vidste, at sligt gik i svang blandt udliggerne.

Omtrent samme tid kommer klage fra et dusin "Trondhjemmere" over Lorentz, "som aldrig kan være Kongen eller Landet til gode for en Skilling". De beder sig fritaget for hans hårde åg i tillid til, at kongen mere har byens vel i tankerne fremfor een mands "Welløst och Ofwerflødighed". Mellem linjerne skinner det tydelit frem, hvad der er det største besvær: det er Lorentz' påstand om, at kommercedirektørens stilling er nødvendig og til stor ntte ved at han "stor undersleb udi toll- og tiendevesenet hindrer mad annet sligt". For denne klage var borgmestrene og rådet, altså magistratspræsidentens underordnede - samt nogle borgere ansvarlige. Der kom intet ud af klagerne, simpelthen fordi de altfor tdeligt viste, at det, man var allermest irriteret over, var at den lokale øvrighed skulle ledes af en mand, for hvem staten var arbejdsgiver.

Der er ingen tvivl om, at LF var en både dygtig og hård mand, hvilket naturligvis ikke bedrede forholdet til befolkningen, og især ikke til den mindre lovlydige del af denne. Efter LF's død stod stillingen som præsident ledig i en længere årrække, indtil den blev overtaget af Peder Kaasbøll (28-1).

Han blev gift o.1637 med en søster til købmand og stadskaptajn i Trondhjem Marcus Jacobsen Angell:

22-6. SOPHIE JACOBSDATTER ANGELL, der må være død o.1665. Han blev

gift 2.gang 1672 med Fulche Fremmersdatter (ca.1650-1694)

Af børn kendes kun:

Magdalene Lorentzdatter (22-2).

------

Kilder:

a) Anders Daae: Borgmestre i Trondhjem før 1665 i Trondhjemske Samlinger, 1915.

b) Tb. Bull: Biskop i Bergen Johan Nordahl Brun og hans slegt.

c) Bjørn Sogner: Trondhjem Bys Historie.

------