Biografier til stamtavle nr.25.

 

25-1. CHRISTOPHER GERTSEN MORGENSTJERNE.

Født 3/1 1619. Død 12/11 1679. Bisat ved Dale Kirke i Lyster.

   1647 var han blevet foged over Indre Sogn i Norge. Under den første del af sin embedstid boede han på foged­gården Rotne i Sogndal, men 1653 flyttede han ind i sin egen ejendom Flahammer inderst ved sognefjorden i Lyster sogn. Denne betydelige gård ejede han ikke fuldtud i be­gyndelsen, men købte 1653, da han flyttede ind, en part, der tilhørte Iver Vind. Yderligere ejede Corfitz Ulfeldt en part i gården, men CGN var eneste bruger. Han købte o .1658 også Ulfeldt ud. I 1678 hørte adskillige. odelsgårde til Flahammer.

   Som fogedens sædegård var Flahammer fri for alminde­lige skatter, og vedblev med at nyde denne frihed – også i enkens levetid. Han ejede foruden Flahammer adskilligt andet jordegods i Sogn, og var en meget rig mand.

   Han brugte aldrig slægtsnavnet Morgenstjerne, men slægtsnavne var i det hele taget sjældent brugt, hvilket tit er årsag til genealogiske besværligheder, fordi det besværliggør en nøjagtig identifikation. Fogeden, hvis håndskrift er sjælden kraftig, tydelig og smuk, og hvis regnskaber var særdeles ordentligt og sirligt affattede, underskriver sig slet og ret Christopher Giertsen.

   Gift 1656 i Bergen med:

 

25-2. BIRGITTE LUDVIGSDATTER MUNTHE.

Født i København 26/6 1634. Død på Flahammer 23/4 1708.

Bisat i Dale kirke. Kapellet sløjfedes 1859, og kisterne nedsattes på kirkegården. På hendes kiste stod denne ind­skrift: "Her under huiler / den hæderbårne og dydædle ­Matrone / Sal.Birgitta Munthe / Fød / Anno 1634 d.26. Juny. / Død / Anno 1708 d.23.April. /

Har Dyd og Gudsfrygt havt tillige Hjærte-Bolig

Og med Oprigtighed i et Bryst huilet rolig,

Da var det visselig i dennes yndig Sjæl,

Som nu for Lammets Stol i evig Fryd er vel.

I hendes Levetid hun mangt har maattet døie,

Taalt mangen Modgangsstund og Sorrigs Møye,

I enlig Enkestand i ni og tjuve Aar,

Men se nu Frydefuld hun for Guds Ansigt staar".

 

Af deres børn blev 6 voksne og antog navnet Munthe:

1)   Ludvig Munthe (1657-1708) Sognepræst i Vik.

2)   Otto Munthe (9-7).

3)   Birgitte Munthe (1662-96) Gift med oberst Georg Frederig von Krogh (1653-1721).

4)   Elisabeth Munthe (1666-86). Gift med etatsråd, justitiariuis i Overhofretten Hans Blix (1661-1715), senere adlet Blixencrone.

5)   Ingeborg Munthe (1668-1743) Gift 1.gang med foged over Indre Sogn Johan Hansen Rue. (1660-96) og 2.gang med fenrik og gårdejer Reier Henriksen Urdahl (1658-1148).

6)   Gerhardt Munthe (1671-1729). Oberst.

 

------

 

25-3. GERT CHRISTOPHERSEN MORGENSTJERNE.

Der vides intet om ham udover, at han 1620 er opført på mandtalslisterne som borger og handelsmand i Bergen.

   Han var gift med:

 

25-4. BIRGITTE CHRISTOPHERSDATTER GLAD.

Hun nævnes 1619-20.

Af børn kendes kun sønnen 25-1, i al fald med sikkerhed.

 

------

 

25-5. LUDVIG HANSEN MUNTHE.

Født i Tikøb præstegård 2/8 1593. Død i Bergen 12/3 1649.

Bisat "hæderligen udi en meget Folkerig Forsamling paa Mariæ Bebudelsis Dag 1649" under koret i Bergens domkirke.

   Da hans forældre døde 5/9 1601 med 2 timers mellemrum var LHH kun 8 år gamme1. Han blev derfor sat i huset hos sin farbror, kanonikus ved Lunds domkapite1, magister Ludvig Ludvigsen Munthe, der straks satte ham i Lunds skole, hvorfra han 23/4 1613 immatrikuleredes som student ved Kø­benhavns universitet. 11/5 1616 tog han graden som Baccalaureus philosophiae og blev samtidig øverste hører ved Lunds skole. Han frasagde sig denne stilling efter et par måneders forløb, fordi han ved juletid samme år fik tilbud fra Otte Lindenov til Borreby om at rejse udenlands som informator for dennes 2 sønner Tage (Tyge) og Otte. På denne sin første udenlandsrejse, der varede i 2½ år, besøgte LHM med sine to elever først Rostock, drog derpå over Lübeck, Lüneburg, Braunschweig, Kassel og Marpurg m.fl. steder til Giesen, hvor de var i over et år, og hvor de havde deres "Lossement hos den hæderlige og vidtberømte Theolog, Dr. Johannis Winckelmann". Herfra fortsattes turen til Frankfurt am Main, Leipzig, Jena og Wittenberg, hvorpå de rejste hjem.

   10/5 1619 blev han magister fra Københavns universi­tet, og kort efter drog han på anmodning fra Otte Linde­novs enke med den ene af sine tidligere elever og hans brødre Henrik og Holger Lindenov atter udenlands, først til Kassel, hvor de opholdt sig ved det fyrstelige kolle­gium et års tid, derfra drog de 1621 over Darmstadt, Hei­delberg, Speyer m.fl. til Strassburg, hvor opholdet varede over et år, og hvor de logerede hos professor, dr.theol. Tobian Speccerus. 1622 fortsatte rejsen til Basel og Tü­bringen, derfra over Nordlingen, Nürnberg, Bamberg, Coburg, Jena, Halle, Magdeburg, Lüneburg og Hamburg til København.

   1624 blev han sognepræst i Borreby og Löddeköping i Lunds stift. 5/6 1634 udnævntes han af Christian IV til kongelig hofprædikant og flyttede til København. Allerede 2½ år senere blev han udnævnt til superintendent (biskop) over Bergen stift, og indviedes til dette embede af Jesper Brochmand. Kongebrevet herom er dateret København 25/10 1636. Han kom dog først til Bergen i Marts 1637, fordi Bergen på den tid hjemsøgtes af pest og børnekopper. Af disse sygdomme mistede Bergen alene i 1637 2500 af sine indbyggere, hvilket giver et begreb om de sørgelige for­hold, hans kone og deres 10 små børn overtog det nye hjem.

Det var 13/3 1637 om eftermiddagen, de ankom til Bergen. Hans efterkommere har siden i Norge, og det er med rette, hans oldebarn (datterdattersøn) Ludvig Holberg erklærer, at "han billigt kan regnes blandt Norges Patriarker".

   Sit kald som biskop røgtede han efter samtidiges enstemmige vidnesbyrd med "megen Nidkjærhed og Troskab og udviste mageløs Flid og Vindskibelighed". Konrektor Edvardsen i Bergen siger: "Han ordinerede meget Godt i Menigheden til Guds Ære og dens Forfremmelse, og førte et kristeligt Levned for Verden". Han var en lærd mand, der havde en sjælden gave for at prædike, og hans prædikener havde kraft og virkning.

   1619 om foråret måtte Munthe foretage en besværlig rejse fra Bergen over Filefjeld til det 15 år tidligere anlagte Christiania, hvis første kirke kongen havde be­ordret ham til at indvie. Dette skete 10/3 1639, og kirken fik navnet Hellig Trefoldigheds Kirke.

   5/7 1640 opstod en omfattende ildsvåde i Bergen. Bispeboligen tilligemed de fleste andre offentlige byg­ninger: domkirken, Korskirken, rådhuset, katedralskolen og hospitalet brændte ned. Munthe lod efter branden ka­tedralskolen genopbygge og udvide med en femte klasse.

   I 1644 udgav han en katekismeforklaring "Guds Ords første Alphabet", et arbejde der vistnok må have været ret enestående for hans tid. Denne katekismeforklaring er genoptrykt i uændret skikkelse 1874.

   28/2 1649 var han tilstede i Bergens skole ved hans søn, Hans' afgang til Københavns universitet. Han følte sig da ikke rask. 2/3 var han om formiddagen i kirken. 9/3 tog sygdommen en alvorlig vending, og han lod domprovsten, magister Engelbrecht Jørgensen, kalde til sig, og modtog "Alterens Sacramente" 10/3 tog han hjertelig afsked med kone og børn - og mandag den 12/3 1649 "Morgen tre quarter til 7 slet" døde han.

   Han blev gift i Lunds domkirke 17/9 1624 med:

 

 

25-6. INGEBORG SØRENSDATTER FRIIS.

Født 1606 i Ribe. Død i Bergen 16/2 1654. Bisat i domkirken.

De havde 15 børn, hvoraf 3 døde som børn eller unge:

1) Frederik Munthe (1627-76) Kapellan i Gadstrup.

2) Abel Munthe (1628-76) Var i sit ægteskab med lektor theol. i Bergen Peder Nielsen Lem (1617-63) mormor til Ludvig Holberg.

3) Catharina Munthe (1629-74). Gift 1. gang med sognepræst ved Nykirken i Bergen Otto Rasmussen Stoud (1620-57) og 2.gang med borgmester i Bergen Søren    Jensen (1595-1665), endelig 3.gang med mnagistrats-præsident og kommercedirektør i Bergen Herman Johan­sen Garmann (1612-74)

4) Elisabeth Munthe (1630-65) Gift med rådmand i Bergen Christen Hansen Paus (død 1663).

5) Birgitte Munthe (25-2).

6) Maren Munthe (1635-1715) Gift med sognepræst i Holmedal Anders Johansen Grytten (død 1685).

7) Anne Munthe (1639-88) Gift med foged Iver Andersen (1630-88), dattersøn af 55/1.

8) Helvig Munthe (1642-ca.1700) Gift med købmand i Bergen Herman Schultz (død 1689).

9) Ludvig Munthe (1644-88) Hører ved Bergen latinskole.

10)  Søren Hunthe (1646-87) Sognepræst i Jølster.

11)  Ingeborg Munthe (1648-87) Gift med sognepræst til Grytten og provst over Romsdalens provsti Anders Christophersen Lem (død 1723), brorsøn til søsteren Abels mand.

12)  Hans Munthe (1625-1706) - skulle have været opført som nr. 1 (beklager). Borgmester i Bergen.

 

------

 

25-7. CHRISTOPHER MORGENSTERN.

Han var buntmager i Bergen. Synes at have tilhørt det "bedre selskab", idet han nævnes som en af gæsterne ved Hans Badskers bryllup, hvor alle egnens honoratiores med lensmanden Erik Rosenkrantz alle egnens adelsmænd var tilstede. 25/5 1565 skulle han have holdt bryllup Giert Burs datter, der døde inden bryllupet. Denne Giert Bur synes at have været en velhavende borger. Bur døde 23/5 1567 i Bergen.

   I "Familien Munthe" anføres, at CM er født "udi Sle­sen (Schlesien) i Offuerland", men der er tvivl om rigtigheden heraf, for som det står i stambogen, kan det også betyde, at det er Giert Bur, der er født nævnte sted.

   CM blev senere gift med en anden datter af Giert Bur:

 

25-8. (NN) BURSDATTER. Hendes data kendes ikke.

Søn 25-3.

 

------

 

25-9. CHRISTOPHER ERIKSØN GLAD.

Født ca.1560. Død i Vaage 1619.

Han havde 1585 i et par år været sognepræst i Øier, da han til herredagen i Oslo havde indgivet ansøgning om at få kongens part af korntienden af Øier præstegjæld, der beløb sig til 16 tdr., undertiden noget mere, eftersom høsten faldt ud. Han begrundede ansøgningen med, at han boede ved alfarvej og hele året var meget besværet af gæsteri både af offentlige tjenestemænd og andre rejsende. Han oplyste, at han med store omkostninger havde ladet præstegården opbygge efter ildsvåde, hvorfor han var kommet til agters i økonomisk henseende.

   På kongens "allernådigste Behag" bevilgede herredagen hans ansøgning ved mødet 17/8 1585.

   Den 14/8 1596 var han imidlertid blevet sognepræst i Vaage (formentlig fra 1592). Der var Han endnu sognepræst ved sin død. Han døde i løbet af 1619. Sønnen Erik fik 8/9 d.å. bestalling som sognepræst.Gift ca. 1585 med:

 

25-10. AASTE TORSTENSDATTER.

Død i Vaage 13/8 1630.

   Hendes smukt udhugne gravsten findes endnu ved hoved­kirken i    Vaage. Har tidligere ligget inde i kirken.:

"Her / huiler / Erlig oc gudfryctig Quinde Aaste Torstensdatter / Salig / H. / Christoffes Glad Hustru hvilken Gud / kallet / 13.Avg.1633 . Gud give hende med alle troens / Børn / Det evige Lif oc Salighet / Jeg tror Syndernis Forladel / se Legems Opst / andelse oc / efter / Døden det evige Lif."

   De havde flere børn:

1)   Erik Christophersen Glad (1588-1627) Sognepræst i Vaage.

2)   Anne Christophersdatter Glad (død 1631) Gift med sognepræst i Vaage Christen Mule (1600-43) sognepræst i Vaage.

3)   Søren Christophersen Glad (ca.1586-1668) Borger og handelsmand i Bergen.

4)   Knud Christophersen Glad (1595-1657) Sognepræst i Vik.

5)   Karen Christophersdatter Glad (død ca.1670) gift med borger i Bergen Simon Nilssøn, foged i sogn.

6)   Kirsten Christophersdatter Glad, gift med sognepræst i Lyster Mogens Skanke ("Svarte-Mons").

 

------

 

25-11. HANS LUDVIGSEN MUNTHE.

Født i Lübeck 1560. Død 5/9 1601 af pest i Tikøb.

Fra hans ungdom haves ingen efterretninger. Først 1585 er han sammen med broderen Ludvig ansat som pagehovmester ved det danske hof. Da Frederik den Anden god­kendte de to brødre som lærere, stadige selskabsmænd og bordfæller for sine sønner, kan man med sikkerhed slutte, at disse de første Munther i Norden, begge har været "vel optugtede" såvel i boglig lærdom som i gode sæder. 22/1 1585 blev han hertug Ulrichs tugtemester, men blev ikke ret længe i stillingen, for allerede 20/6 1586 blev han sognepræst i Tikøb ved Helsingør.

   Den 20/7 l593 fik han brev fra sin svoger, forstanderen for Sorø skole og klostergods, magister Hans Michelsen. Det må i denne forbindelse huskes, at HM fra sin tid som pagehovmester kendte kongen særdeles vel. Brevet lyder således:

   "Flittig Hilsen. Kjæreste Hr.Slægtning som og elskede Broder.

   Vor Allerberømmeligste Herre Fyrsten, min allermildeste Herre, har idag gået Dit Hus forbi, hvilket var mig kjært, for at ikke Hans Majestæt skulde komme til Dig uden at være ventet. Men imorgen kl.6 eller halv syv vil Du uden Tvivl kunde vente Hans Majestæt. Dersom Du   da sætter noget frem for Hans Majestæt, har jeg forstået, at det på den Tid vil være ham meget behageligt. Dette har jeg allerede betimeligen villet melde Dig, forat ikke Hans Majestæt skulde komme uventet til Dig. Men dersom det kunde ske, vilde jeg tilråde, at Du iaften sørgede for at faa bragt til dig en god Tønde Rostocker-Øl, forat Du kunde faa det saameget bedre afklaret til hans Ankomst. Ligeledes velkogt gods Oksekjød og Lammekjød i Sauce og en eller anden Steg. Det Øvrige veed Din Hustrue bedst Rede paa, saasom Hvedebrød og andet. Vin bringe vi selv med os. Lev vel, vær hilset med din kjære Hustrue og

Eders søde Børn. Jeg har iaften fået Brev fra Din Broder, ­hvori han beretter, at Eders Onkel, Dr.Johannes (= liv­lægen Johannes Paludan den Yngre) endnu opholder sig i Roeskilde; derfra tænker han sig til Frederiksborg og senere til Scandia (Skåne) til min Hustru.

Esrom 20de Juli 1593. Hans Michelssøn".

Gift 1587 med:

 

25-12. CATHARINA ARNOLDSDATTER DE FINE.

Død i Tikøb 5/9 1601 af pest - 2 timer efter manden. Deres gravsten i Tikøb kirke har følgende inskription:

   "Patri Suo Charissimo Dno: Johanni Munthenio Lubecensi Qui peste extinctus est 5. Septemb.Ao.16o1, Aetatis suae 41, Ministerij in hac ecclesia 15 et con­jugij 14. Et Matri Dulsiccimae Catharinae Arnoldi Filiae, Duabus post Maritum horis extinctae. Fratri charis simo Johanni Munthenio bimulo, eadem sum Perentibus die sepulto. Liberi superstitis Hoc officiosae pietatis monumentum posuerunt 1608. Memento mori".

   Børn:

1) Arnold Hansen Munthe (1590-1629) Lektor theol. ved gymnasiet i Lund. Fra ham nedstammer den svenske gren af familien Munthe, hvortil bl.a. hører lægen og forfatteren Axel Munthe.

2) Ludvig Hansen Munthe (25-5).

3) Elisabeth Hansdatter Munthe, om hvem intet vides.

 

------

 

25-13. SØREN CHRISTENSEN FRIIS.

Født i Ribe ca.1575. Død sammesteds 1611.

Havde i sin ungdom tjent hos lensmanden på Riber­hus. Tog 1606 borgerskab i Ribe og blev slotsskriver på Riberhus. Fra 22/7 1603 var han tillige hospitals­forstander.

   Gift i Ribe 5/2 1604 med:

 

25-14. MARINE HANSDATTER SVANING.

Død ca.1630. Hun var gift 2.gang med foged på Turebygård Oluf Jenssøn.

   Datter: Ingeborg (25-6).

 

------

 

 

 

Kilder til stamtavle 25.

a) Hartvig Munthe: Efterretninger om familien Munthe i ældre og nyere Tid (alle)

b) Brickas biografiske Leksikon (5-6)

c) Hatting: Præstehistorie for Bergen By og Stift (5-6)

d) Wiberg: Alm dansk Præstehistorie (11-12-5-6)

e) Zwergius "Det Sjællandske Cleresie" (5-6-11-12)

f) Lange: Norske Samlinger II (1-2)

g) Magister Engelbrecht Jørgensens Ligtale over biskop Munthe i kgl. bibliotek.

h) E.A.Thomle: Lidt om familien Glad i Norge (9-10)

i) Norsk Tidsskrift for Genealogi m.v. (1-2-3-4-7-8-9-10)

j) A.W.Rasch: Personalhisto.tidsskrift 1915 (1-3)

k) Ejler Nystrøm: Biografiske Efterretninger om Peter Munthe Brun og Ane Munchs Slægt (1-2-5-6-11-12-13-14).

l) Th.Hauch-Fausbøll og Hjorth Lorentzen: Patriciske Slægter III. (13-14).

m) J.F.Lampe: Bergen Stifts Biskoper og Præster (5-6-11-12)

n) Cawallin: Lunds Stifts Herdaminne (5-6)

o) Lengnicks Stamtavler (1-2-5-6-11-12)

p) Follin: Helsingborgs Historie (5)

q) Frede Terkelsen: Slægter (5-6-11-12-13-14)

r) Stamtavler over slægterne Olivarius og de Fine, ved L.H.F. de Fine Olivarius (11-12)

 

 

------­