Biografier til stamtavle nr.28.

28-1. PEDER NIELSEN KAASBØLL.

Født på Fyen ca.1650. Begravet i Helligåndskirken i København i maj 1693.

Han kom i sin ungdom til Norge, og fik 20/2 1672 bestalling som foged over Ørkedalen med en løn på 200 rdl. 21/4 1677 blev han stiftsamtsskriver i Trondhjem stift med 300 rdl. i årlig løn. 27/11 1686 blev han tillige magistratspræsident i Trondhjem, og hans indtægter som sådan bestod i en forholdsvis andel i Akcissen.

Kaasbølls private forretningsforhold var mangeartede og yderst indviklede. Han synes at have været, indspundet i det væv af foretagender, som rentemester Henrik Müller var interesseret i. Han var en betydelig jordegodsejer, havde andele i flere norske bjergværker samt andele i Røros og Løkkens kobberværker.

Han var ejer af gården Devle på Strinden og havde en stor gård i Trondhjem, hvor senere Norges Bank fik til huse. En mærkelig anekdote fra Christian V. s besøg i Trondhjem 1685 fortæller, at Kaasbøll, da kongen havde ladet sig forlyde med, at han ville besøge Griffenfeldt i Munkholm-fængselet, modtog en anonym advarsel med ordene:

"Hvis han ikke i Morgen, om Kongen vil til Munkholmen, siger, at der ikke er een eneste Baad, hvorpaa Kongen kan betro sig, skal det koste hans og hans Families Velfærd".

Da sammenbruddet kom over hovedet på rentemester Müller, synes han at have trukket Kaasbøll med sig i sit fald. Mellem de to mænd var der åbenbart væsentlige ligheder i den moralske forretningsopfattelse. Da kreditorerne i firserne faldt over Henrik Müller, var også Kaasbøll indblandet i en mængde retstrætter om pengeaffærer.

De lå indbyrdes i proces med hinanden, og Kaasbøll fik i 1688 ret til at gøre udlæg i Müllers godser i Norge.

I begyndelsen af halvfemserne gjorde Kaashøll en rejse til København, hvor han opholdt sig længe for at ordne sine spegede affærer, og hvorfra han ikke vendte tilbage til Norge. I egenskab af stiftsamtsskriver var han kommet i stor restance med sine regnskaber og blev derfor 1692 afsat fra begge sine embeder. Han blev sat i arrest i Kastellet, hvor han døde.

Der var i 1692-93 utrolig meget skriveri om indsendelsen af Kaasbølls regnskaber. Da han var død viste det sig, at boet skyldte kongens kasse 21.000 rdl. en dengang meget betydelig sum. Gården i Trondhjem solgtes for 1.700 rdl., andelen i Løkkens kobberværk for 6.500 rdl. Parterne i Røros købte værket selv for 9.200 rdl.

Han blev gift 30/12 1674 i Trondhjem med:

28-2. MILDE EILERSDATTER SCHØLLER.

Født i Trondhjem 21/9 1655, døbt 30/9 s.å. Død 1711 under pesten i København. Begravet i Helligåndskirken.

Af børn kan nævnes den fremragende artilleriofficer, generalløjtnant Peter Kaasbøll, sognepræsten ved Helligåndskirken, magister Eiler Kristoffer Kaasbøll, datteren Anne, der var gift med tolder på Molde Ludvig Iversen Munthe, en dattersøn af 25-5, og datteren Ellen (9-10).

------

28-3. NIELS KAASBØLL.

Ubekendt. Nævnes som amtsforvalter i Odense, hvilket ikke kan være rigtigt. Har muligvis været forvalter på Kogsbøl, det nuværende Holckenhavn. Hans hustru også ubekendt.

------

28-5. EILER CASPERSEN SCHØLLER.

Født 21/4 1628. Død 14/12 1700. Begravet i Trondhjems domkirke.

Han studerede 1647 i Leiden. Blev ca.1652 foged over Fosen len. 25/2 1664 blev han rådmand i Trondhjem og 27/8 1681 overhofretsassessor. Havde 5/6 1672 fået konfirmation på odlsgods i Trondhjem amt, tilfaldet ham efter faderen, og 29/5 1680 for sig og ægte descendenter tilladelse, "at hvad Jordegods de enten nu eje eller herefter bekomme, det må de nyde med lige Frihed som Adelen eller Kjøbenhavns Indbyggere". Arvede gården Kirkesætter efter sin svigerfar.

Han blev gift i Trondhjem domkirke 1/11 1653 med:

28-6. GUNILLE MELCHIORSDATTER FALCH.

Født på Kirkesætter 6/1 1628. Død sammesteds 23/2 1662. Begravet i St.Margrethe Kirke sammesteds (d.v.s. i Hevne) 7/3 s.å. Manden gift 2.gang 1664 med Susanne Christophersdatter Tønder (1640-1675). Begravet i St.Margrethe Kirke i Hevne.

Børn:

1) Milde Eilersdatter Schøller (28-2).

2) Ellen Schøller (1659-1689) Gift med sognepræst i Kværnes Hans Hagerup.

3) Karin Schøller (1662-1708) Moderen død ved hendes fødsel. Gift med foged Jacob Rosenvinge.

4) Susanne Schøller (167l - ?) Gift med kapellan i Kværnes Nicolai Tostrup.

------

28-11. CASPAR CHRISTOPHERSEN SCHØLLER.

Født 28/1 1582 i Ribe. Død 6/5 1661, begravet i Trondhjem domkirke 12/5.

Han sattes tidligt "udi Regner oc Skrifver Skole udi bemeldte sin Fødeby". Kom efter forældrenes død 1594 i huset hos sin senere svoger, rådmand i Haderslev Laurits Christensen, derefter 1598 til broderen Iver Schøller, der da var slotsskriver på Dragsholm i Fårevejle sogn, hvor han i 4 år var ansat ved de kgl. skatters opkrævning. 1606 nedsatte han sig som handelsmand i Trondhjem. I krigen 1612 var han løjtnant ved hæren i Jæmteland, men forlod hæren ved krigens slutning og beskikkedes, 1614 til kæmner i Trondhjem. 1617-22 var han stiftsskriver i Trondhjem stift samt foged over Selbo fogderi. 1622-32 var han overformynder i Trondhjem. 1628 blev han ved broderen Eilers død eneejer af gården Gjølmø i Ørkedalen. Efter denne bror arvede han tillige stillingen som ombudsmand og forvalter over Bakke klosters len, hvilken stilling han beklædte i 16 år (1628-44).

Allerede 1621 havde kongen indrømmet ham ærkediakonens præbende, i Trondhjem domkapitel. Dette havde han i 40 år til sin død. Han var nogle gange udnævnt til borgmester i Trondhjem "som han af sær kongelig Naade er bleven forskaanet for formedelst andre vigtige forhindringer".

Gift 11/1 1607 i Trondhjem domkirke med:

28-12. ELLEN CHRISTENSDATTER JYDE.

Født i Trondhjem 11/8 1587. Død sammesteds 6/7 1657.

De holdt sølvbryllup 11/1 1657. I ægteskabet var 16. børn, hvoraf 9 døde som børn. De øvrige 7 var:

1) Karen Schøller (1607-65) Gift med rådmand i Trondhjem Peder Madsen Hjort.

2) Christen Schøller (1609-1677) Borgmester i Køge. Hans søn, landsdommer Rasmus Schøller blev adlet 1679.

3) Iver Schøller (1611-1695). Borgmester på Christianshavn.

4) Anne Schøller (1615 - ?). Gift med foged Ole Mecklenburg.

5) Hilleborg Schøller (1617-1708). Ugift.

6) Eiler Schøller (28-5)

7) Christoffer Schøller (1630-1681) Vicelagmand, ejer af Gjølmø.

------

28-13. MELCHIOR JACOBSEN.

Fødselsår ubekendt, men formentlig o.1590. Døde 16/5 1639 på en embedsrejse til Vinje annekskirke, hvor han kørte i vandet ved Hevne.

Ifølge kongelig befaling af 13/8 1618 blev han kaldet til sognepræst i Hitteren i Trondhjem stift. Han opholdt sig med kongens tilladelse af 2/12 1619 mest på sin gård Kirkesætter, der var præstegård under Hevne sogn, der var annekteret Hitteren. Ved mageskifte med kongen af 27/2 1637 blev han ejer af Kirkesætter, der som foran nævnt gik i arv til svigersønnen (28-5).

Han synes i udstrakt grad at have været ven af bordets glæder. Det var ved hans bryllup i Hevne, det gik så lystigt til med drik og sang og dans, at biskop Arrebo viste en så uforsigtig adfærd overfor nogle tilstedeværende kvinder, at det førte til hans (bispens) afsættelse og forvisning til sognepræstestillingen i Vordingborg.

Han blev gift i Hevne kirke i august 1619 med:

28-14. MILDE MIKKELSDATTER.

Død 1655. I ligprædikenen over datteren (28-6) kaldes hun af en eller anden ukendt grund Milde Øndensdatter.

Børn:

1) Mikkel Melchiorsen (død o.1675) Sognepræst i Melhuus.

2) Gunille Melchiorsdatter Falch (28-6).

------

Kilder til stamtavle nr.28.

a) E.Rygaard: Slægtebogsoptegnelser. (alle)

b) Gjessings Jubellærere (1-2-3-4-5)

c) Personalhistorisk Tidsskrift 2 R, V B, 3 R 2-3 B og 5 R 5 B (alle)

d) Hornemanns Stamtavler VI (Schøller)

e) Generalløjtnant P.Kaasbølls genealogiske Samlinger i Rigsarkivet (alle)

f) E.Nystrøm: Peder Munthe Bruns og Ane Munchs Slægt. (alle)

g) Rørdam: Arreboes levnet.

h) Brickas biografiske Leksikon (1-2)

i) Norsk biografisk Leksikon (5-6).

j) Lengnicks Stamtavle Schøller.

k) Edw.Bull: Kristianias Historie II.

l) Anders Daae: Borgmestre i Trondhjem før 1665, i Tronhjemske Samlinger, 1915.

------