Biografier til stamtavle nr. 32.

 

32-1. SEBASTIAN REIMERS.

Født 1671 i Bergen. Død sammesteds 1721.

Han var borger og velstående handelsmand i Bergen. Såvidt det fremgår af toldarkiverne var skibsprovi­antering hans hovederhverv.

   Han blev gift i Bergen ca.1692 med:

 

32-2. CATHARINA thor MØHLEN.

Hun var ved ægteskabets indgåelse skilt fra stifts­amtsskriver Christopher Johan Mohrsen, der døde i fængselet på Akershus efter 11 års indespærring. I norsk slekthistorisk tidsskrift nævnes, at i den periode af Norges historie, der "kaldes svindleriernes

epoke, var han storsvindleren par excellence". Han var bror til 4-9, der i Topsøe-Jensens og Marquards værk om danske søofficerer fejlagtigt anføres som søn af stiftsamtsskriveren. Dette er ikke rigtigt, hvilket klart fremgår af kommandør Mohrsens testa­mente, hvorefter stiftsamtsskriveran var ældre halvbroder til kommandøren.

   Eneste barn af dette ægteskab:

Rebecca Reimers (4-10).

 

------­

 

32-3. JOHAN REIMERS.

Født 1630, formentlig i Lüneburg. Død i Bergen o.1685.

     Indvandrede til Norge fra Lüneburg omkring 1655.

Fik borgerskab som guldsmed i Bergen 3/2 1669.

     Blev gift i Bergen 24/4 1670 med:

 

32-4. DIEDERICHE HANSDATTER MESSING.

Hendes data kendes ikke.

Søn: Sebastian Reimers (32-1).

JR. var allerede ved skatteansættelsen 1657 en af Bergens rigeste mænd.

 

------

 

32-5. JØRGEN thor MØHLEN.

Født 1640 i Hamburg. Død i København 25/12 1708.

   Efter JtM.s segl at dømme synes slægten at have været af tysk adel.

   Han var i sin ungdom udenlands (Holland, Frankrig og England, hvor han studerede og tilegnede sig sin tids bedste handelskundskaber) 10/11 1664 tog han borgerskab i Bergen. I borgerlisten er han indført som "Jørgen ter Meulen", en skrivemåde, han benyttede i den første tid, for derefter at gå over til den mere norske form "thor Møhlen".

   Han begyndte at drive eksport- og importforretning i forbindelse med skibsrederi, og blev i løbet af et par år en meget rig mand. Han bosatte sig på Strandsiden i Bergen, som fra l650-erne var blevet tilholdssted for den lokale handelsstand i modsætning til Bryggen, som var tyskernes tilholdssted. Mange handelsmænd var ind­vandrere fra Tyskland og Holland, som tog borgerskab i Bergen og giftede sig ind i bergenske familier.

   Da Christian V besteg tronen i 1670 blev gennemført en handelspolitik, som tog sigte på, at de norske købmænd skulle udkonkurrere den hidtil dominerende udenlandske skibsfart. Man ville gøre alt for, at pengene kunne blive i landet. Ved udbygning af flåden med de såkaldte defen­sionsskibe, d.v.s. handelsfartøjer, som også kunne bruges til sømilitære formål, mente kongen at have støttet sagen, og tM. købte da også et anseligt antal af disse skibe. I 1685, da kongen besøgte Bergen, og en aften var tM.s gæst, blev der afgivet salut fra 5 defensionsskibe, tilhørende tM., og i 1696 var han ejer af 9 sådanne skibe og medejer af seks.

   JtM.s skibe besejlede Holland, England, Frankrig og Tyskland. Sammen med andre redere besejlede han tillige Guineakysten og de vestindiske øer. Endelig bør nævnes en meget omfattende hvalfangst på Grønlandshavet. Det lykkedes tH. at få udvirket hos kongen - i en forordning af 1/8 1670 - at alle varer, som blev oplagt i Bergen, skulle fritages for den "eene Pro Cento", som tidligere havde været givet, "paa det Vilkaar, at bemeldte Varer føres lige fra de Steder, hvor de falder". 1673 begyndte han at drive rationel hvalfangst, nævnte år med 1 skib, 1674 med 2 skibe og 1675-76, med 3 skibe. Udbyttet havde været "svært god".

   2/8 1671 var der - ligeledes på tM.s foranledning ­blevet givet Bergens indbyggere tilladelse til at fange hval, torsk og sild og eksportere disse varer, hvorhen de ville - og uden at betale told.

   28/11 1676 sender tM. et udførligt andragende til kongen om privilegium på Grønlandsfarten for Bergens borgere, og appellerer til kongens ønske om at holde den udenlandske skibsfart i skak. Han beder ligeledes om, at udførselstolden på tran, hvalben o.l.  må bortfalde, og at der nedlægges forbud mod import af disse varer fra fremmede lande. Endelig beder han om - grundet mangelen på erfarne skibsofficerer - at sådanne, der er villige til at besejle Grønland, må fritages for "Skatt oc Tynge", i hvert fald i nogle år, samt at de, der vil uddanne sig til sådan Grønlandsfart, må blive fritaget for udskriv­ning til krigstjeneste.

   Der lå en særdeles grundig planlægning bag dette vidtløftige andragende. Den 3/4 1678 imødekom kongen blankt hans andragender, og han fik samtidig tilladelse til at anlægge en reberbane på Sydnes, hvor han i for­vejen havde store anlæg til udnyttelse af hvalproduktionen 1673-78 blev her tilvirket 4.244 tdr.tran og 1932 "våger" hvalben.

   Men tM. havde mange andre jern i ilden. 1670 var han begyndt at anbringe en del af sin kapital i manufaktur­varer. Anlæget af reberbanen var et skridt i denne ret­ning, men deres kapacitet oversteg snart Grønlandsfartens behov, og 22/1 1681 gav kongen ham tilladelse til at sælge varer fra reberbanen til andre skibe. 1678 fik han tilladelse til at leje et meget større areal af Bergens bymark, end han havde før. På denne lejekontrakt fik tM. 25/1 1680 Kongelig konfirmation for sig og sine arvniger.

   Han oprettede 1682 et saltbrænderi og et sæbekogeri, og på begge fik han privilegier, der sikrede ham eneforhandlingen i Norge - og delvis også i Danmark. Driften af manufakturerne blev yderligere udbygget ved et privilegiebrev, der udstedtes af kongen i 1684. Det hedder heri, at tM. i tillæg til de bedrifter, han allerede havde i gang, havde tilbudt en række manufakturer, "nemlig til Ulden Manufactur af Klede oc Bay, et Raspmagerie, et Farverie, et Hattemagerie, et hollandsk Seildugsvefverie, et Spicker­magerie, et Garberie oc et Fellberederie oc endelig een Krud-Mølle". JtM. fik, når fabrikkerne var komnet i drift, ret til at forbyde indførsel af varer, som han selv produ­cerede. Endvidere fik han toldfrihed for de varer (råstof­fer), som benyttedes i hans mange bedriffer. Sydnes fik han ved kgl. bevilling af 25/5 1689 ret til at kalde "Møh­lenpris", og det blev snart et industricentrum af store dimensioner.

   29/10 1681 udnævnte Christian V ham til kommercedirek­tør for hele Norge - et embede, der var specielt oprettet for ham. Kommercedirektøren fik rang med landsdommere i Danmark. Efter sin instruks af 29/8 1682 skulle han være mellemmand mellem de norske næringsdrivende såvel som de norske embedsmænd - og kollegierne i København, udtale sig om alle ansøgninger fra Norge af handels- og industripoli­tisk betydning og formidle, vurdere og eventuelt selv fremsætte forslag til nye virksomheder - og holde myndig­hederne i København á-jour med alt, der var af betydning for næringslivet. Den enestående tillid, der vistes tM. ved denne udnævnelse skyldtes utvivlsomt, at kongen interesserede sig specielt for ham, og gennem talrige per­sonlige samtaler med ham under hans mange ophold i Køben­havn, var blevet imponeret af hans initiativrige og fantasifulde virksomhed.

   Som kommercedirektør udfoldede han - som jo på alle andre områder - en energisk og årvågen virksomhed. Forslag og planer strømmede fra hans hånd til kommercekollegiet, planer til forbedringer, udvidelser og nyskabelser på alle forretningslivets felter. 1684 oprettede han Bergens første børs og fremsatte 1698 planer om oprettelse i Kø­benhavn af et bankinstitut efter engelsk mønster.

   Stillingen som kommercedirektør    kom ikke til at få varig betydning, fordi den i første række var knyttet til tM.s utallige virksomheder og båret oppe af hans impone­rende, magtfulde personlighed.

   I slutningen af 1690-erne indtrådte imidlertid en føle­lig konjunkturændring, og også tM. kom i økonomiske vanske­ligheder. I 1690 havde han sluttet aftale med det vestindiske kompagni om besejling af St.Thomas. Dette bragte tM. et tab på 76000 Rdl. 19/5 1694 sendte han kongen en klage. Han blev bedt om at fremsætte forslag til erstaf­ning, og foreslog da, at der blev givet ham tilladelse til at udstede egne banco-sedler til brug ved varekøb i det nordenfjeldske Norge, hvorved han ville blive sparet for kontante udlæg. Forbløffende nok blev dette godkendt af kongen.

   Netop i 1699 var tM.s økonomiske stilling meget an­spændt, men tilsyneladende har intet kunnet knække denne energiske natur. Han prøvede at genrejse sin private øko­nomi ved at forelægge Frankrigs statsmyndigheder et pro­jekt om reduktion af den franske valuta, men denne sag synes at være løbet ud i sandet.

   Samme år døde Christian V, som altid havde støttet tM. og den yderst sparsommelige, men tillige desværre meget snæversynede Frederik IV besteg tronen. Det gik fra nu af stærkt tilbage for tM.s virksomheder. I 1704 var der af de mange fabrikker kun sæbekogeriet tilbage. Et meget hårdt slag for ham var den omfattende bybrand i Bergen 19/5 1702, hvorved hans enorme privatbolig (Strandgaten 53) brændte totalt ned, men som sagt - intet kunne kue hans livlige ånd, og 2 måneder efter branden afleverede han til kongen i København en fuldt færdig og meget minutiøs plan for byens genrejsning med detaillerede gade- og husbeskrivel­ser og nøjagtige og udpenslede omkostningsoverslag.

I 1704, da tM. på det nærmeste var ruineret, fik han stillingen som kommerceråd ved kommercekollegiet i København, og selvom han fortsat lønnedes som kommercedirektør, betragtedes denne stilling i realiteten som nedlagt.

Når hans uhyre omfattende foretagender til slut gik nedenom, var en del af grunden vel nok, at de var blevet, så talrige, at han mistede overblikket, men den helt afgørende årsag var, at regeringens industri- og handelspolitik var totalt forfejlet. Efter fransk skik skulle der med vold og magt skabes en industri, der ikke var afpasset til landets behov eller de hjemlige markeder.

   Hvorom alting er står tM.s skikkelse for eftertiden meget lysende. Han var et eksempel på ubestikkelig hæder­lighed, hvad man må regne til sjældenhederne i den datidige norske handelsstand. Han er utvivlsomt den største handelsmand, Norge har haft.

   Han blev gift i Bergen ca.1677 med:

 

32-6. GIERTRUD MAGERS.

Død 1719 i Bergen.

Datter: Catharine thor Møh1en (32-2)

 

------

32-11. JÜRGEN THER MÜHLEN.

Død 1646 i Hamburg.

Fik 3/7 1635 borgerskab som købmand i Hamburg. Det anføres 12/9 1645, at han beboede "en Have med opstående Hus" i St.Michelis Strasse ved enden af St.Jacobistrasse. Ved skifte 21/1 1647 gik denne ejendom i arv til hans enke.

   Han var gift med:

 

32-12. CATHARINA. Hendes data kendes ikke, men hun giftede sig 2.gang

efteråret 1647 med en Matthias Lederbuhr.

De havde 3 børn: Margrethe, Heinrich og Jürgen (32-5).

 

------

 

32-13. HENRIK MAGERS.

Død 1671 i Bergen.

Han var velhavende købmand i Bergen. Var i 5 år byens næststørste skatteyder.

   Han blev gift ca.1637 i Bergen med:

 

32-14. MÆGTELE ANDERSDATTER.

Hendes data kendes ikke.

Datter: Giertrud Magers (32-6).

 

Henrik Magers var indvandret 1636 til Bergen fra Lüneburg.

 

------

 

 

Kilder til stamtavle nr. 32.

 

a) Norsk slekthistorisk Tidsskrift (Mohrsen)

b) Norsk biografisk Leksikon (5-11)

c) Wiesener: Slægten Mohr fra Bevern (5-6-11-12-13-14)

 

------