Biografier til stamtavle nr.57.

 

57-1. NIELS AAGESEN (eller Auchensen):

Han nævnes i årene 1615-30 som købmand i København. Var meget rig, og ejede en stor gård i Købmagergade. Ca.1610 købte han gravsted i Nikolaj kirke.

   Nævnes som en af Københavns "32 mænd", der var datidens borgerrepræsentation, hvis virksomhed var indskrænket til rådgivende virksomhed for borgmestre og magistrat.

   Han var gift med:

 

57-2. DORTHE JØRGENSDATTER ALTEWELT.

Hun var enke efter islandsk købmand i København Jens Kiem, og havde i dette ægteskab sønnen Jørgen Kim (død 1645), der ligeledes var islandsk købmand i København. I ægteskabet med Niels Aagesen havde hun datteren Anne Nielsdatter (30-12).

Det kan ikke ses, hvornår Niels Aagesen og Dorthe Altewelt er begravet i ovennævnte gravsted, men Jørgen Kiem blev begravet der 1645, og svigersønnen Jens Madsen 1652.

 

------­

 

57-5. JØRGEN ALTEWELT.

Nævnes 1590/1615 som købmand og borger i Roskilde.

Hans Hustrus navn er ubekendt, men han havde følgende 6 børn:

1)     Dorthe Altewelt (57-2).

2)     Sophia Altewelt. Gift med købmand i København Peder Otto von Angel.

3)     Johan Altewelt (død 1625).

4)     Karen Altewelt. Gift med en Peder Jensen.

5)     Else Altewelt. Gift med borgmester i Holbæk Herman Egertz.

6)     Albert Altewelt (Død 1657) Magister, sognepræst i Ringsted.

 

------­

     Kilder:

a)     O.Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse.

b)     S.H.Finne-Grønn: Familierne Treschow og Wiel.

c)     Personalhistorisk Tidsskrift III.

 

 

------