http://www

Uddannelse: Lærte Tømrerhaandværket og kom paa Akad., hvor han avancerede Marts 1808 fra første til anden Bygn.sk.; vandt 1809 den lille og den store Sølvmed., 1811 den lille Guldmed.; blev 1810 Konduktør for C. F. Hansen ved Raad- og Domhuset; senere tillige ved Frue Kirke; besøgte samtidigt Akad. og vandt her den store Guldmed. 1816 (EtMilitærsygehus). Stipendier: Akad. 1816; Fonden ad usus publicos 1817 og 21. Rejser: 1818-22 Italien, Grækenland, Frankrig, England. Udstillinger: Charl. 1810-31 (6 G. m. 11 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udrkelser: Medl. af Akad. i Neapel og Florens samt af S. Luca i Rom; agreeret ved Akad. i Kbh. 1822 (paa Projekter til et Universitet og et Museum); Medl. 1831. Embeder og Hverv: Bygn.inspektør og Hofbygmester 1823; Prof. 1835; Direktør for Akad. 1844, genvalgt 1847; Bygn.direktør 1849; tog Afsked fra sine Embeder 1856.

Arbejder: Raadhus i Middelfart (c. 1823-26; Kopi af Tegningen i Landsarkivet, Odense); Istandsættelse af Sæby Kirke, Voldborg Herred (efter 1823); Udvidelse af Det kgl. Bibliotek (1827); Restaurering af Børsen, Nyindretning af det Brockdorffske Palæ paa Amalienborg, Arbejder paa Bernstorffs Palæ og Ombygning af Fr.berg Slots Portbygning (1828-29); Karantæneanstalt paa Kyholm (1831); Rosenborg Brøndkuranstalt (1833); Statsskolen i Hillerød (1835-36, senere forlænget); Stændersalen i. Palæet i Roskilde (1835); Etatsraad A. N. Hansens Palæ i Bredgade (1835, efter Tegn. af Schinkel?); Ombygning af Det kgl. Teater (1837), af Slottet i Kiel (1838); St. Heddinge Raad-,Ting- og Arresthus (1838); Projekter til Thorvaldsens Museum (1839); Nyindretning af Odense Slot og Frederiksgave ved Assens (1841); Gartnerbolig ved Sorgenfri (1840-48); Kærup Hovedbygn. (Benløse S., Ringsted Her.) (1841-42); Skuldelev Præstegaard (c. 1841-52); Katedralskolen i Roskilde; Nyindretning af Hofteatret paa Chr.borg og Istandsættelse af Bernstorff Slot (1842); Raad-, Ting- og Arresthus i Rudkøbing (1845); Katedralskolen i Odense (184546) (siden 1895 Postkontor); Domkirken i Reykjavik (1847); Ombygning af Katedralskolen i Aarhus (1847-49); den søndre Fløj af Slagelse Kloster (1848); endvidere Tegninger til Møbler, Dekorationer, kgl. Sarkofager m. m. Tilskrivning: Ombygning af +Jostys Pavillon* i Frederiksberg Have (1834, stærkt ombygget af Chr. Klingsey 1900).

Jørgen Hansen Koch staar som C. F. Hansens trofaste Medhjælper og Arvtager i det 19.

Aarh.s danske Arkitektur. Baade ved Akad. og i det første praktiske Arbejde er K. stærkt

knyttet til C. F. Hansen. Som denne havde han ogsaa det bedste Forhold til Akad.s Præses Prins Christian Frederik (Chr. VIII), med hvem han rejste i Italien, Frankrig og England. Høyens Opposition mod C. F. Hansen rettedes ogsaa mod K., men Klassicisternes Stilling var stærkest. K. blev Hofbygmester og siden Bygningsdirektør. Han kom saaledes ligesom C. F. Hansen i sin Tid til at indtage Stillingen som Landets fornemste officielle Arkitekt. Hans Studier havde ført ham som den første danske Kunstner i Mands Minde - til Grækenland, og han holdt siden fast ved den klassicerende Stil. Nygotikken gør sig gældende i hans Kirker, men mærkes i øvrigt kun svagt i enkelte Udkast til Lysthuse m. m. K. vovede sig ikke ud i store Eksperimenter, hans Senempire følger den samtidige europæiske Udvikling og bliver lettere, Profilerne bliver spinkle. Hans Kunst er fin og maadeholden, næsten aldrig overraskende. Koch maatte føle det som et alvorligt Nederlag, da Bindesbølls Forslag til Thorvaldsens Museum blev foretrukket for hans; herved mistede han tillige sin eneste Mulighed for at komme til at skabe en Monumentalbygning i Hovedstaden. K.s store Samling af egne og andre Arkitekters Tegninger findes i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. (Koch'ske Saml., tilh. Undervisningsministeriet). Egne Tegninger endv. i Nationalmus. og i kgl. Bygningsinspektorat

paa Christiansborg. H.L.

Papirer i Det kgl. Bibl. - R. J. F. Henrichsen: Bidrag til Odense Cathedralskoles Historie, 1846, 26-30; Chr. Bruun og Ludv. Fenger: Thorvaldsens Museums Hist., 1892, 20; Meldahl. og Johansen: 1904, 210-11, 234, 248, 296; Genealogisk T., Jan. 1914, 100-101: Opmaalinger, udg. af Odense Bygningsskoles Elevforening, 1925 og 1929; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-II, 1926-27; P. Arnskov: Bogen om Slagelse, 1931, 254; Vilh. Wanscher i Artes, I, 1932, 91-97; Fr. Weilbach sst. II, 1933; 58-61; Bjørn Kornerup; Fr.borg Statsskoles Hist., 1933, 231 ff., 239 (Fra Fr.borg Amt); Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 96 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); samme: Fr.berg Slot, 1936; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 39, 192; samme: Det klassiske København, 1944, 56-57; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., II, 1945, 95; Danm.s Kirker, Kbh.s Amt 111, 1944 ff.

-------------------

Dansk Biografisk Lexikon. IX. Bind. Gyldendalske Boghandels Forlag 1895.

Koch, Jørgen Hansen, 1787-1860, Arkitekt, født 4. Sept. 1787 paa Christianshavn, var Søn af Skibsbygmester Jørgen Hansen K. (f. 1745 d. 1801) og Anna Cathrine f. Volkersen (f. 1758 d. 1809).

Han var først i Tømmerlære, blev dernæst Elev af C. F. Hansen (VI, 594) og gjennemgik Kunstakademiet, hvis forskjellige Medailler han efterhaanden fik, den store Guldmedaille 1816 for Opgaven «et Militærsygehus». 1817 rejste han til Italien og Grækenland, hvor han gjorde flittige Studier; paa Rejsen traf han Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, som fik en Interesse for ham, der ikke svækkedes senere i Livet. Efter at have besøgt Paris og London vendte han hjem 1822 med et stort Ry som talentfuld Arkitekt; forskjellige italienske Akademier havde optaget ham som Medlem, og paa 2 indsendte Projekter, til et Universitet og et Kunstmusæum, blev han enstemmig agreeret ved Akademiet her hjemme 1822. Aaret efter blev han udnævnt til kgl. Bygningsinspektør, 1831 blev han Medlem af Akademiet paa «et Landslot med Hofkapel og Theater», 1835 Professor i Bygningskunst, 1844 og 47 Direktør for Akademiet. Han blev Medlem af Bygningskollegiet og Komiteen for Thorvaldsens Musæum, Bygningsdirektør 1850, hædredes med danske og fremmede Ordener og Titler (Justitsraad 1829, Etatsraad 1832, Konferensraad 1848, Kommandør af Danebrog 1841). 1855 trak han sig tilbage fra sin offentlige Virksomhed og døde 28. Jan. 1860. I 1828 havde han ægtet Ida Wulff (f. 11. Nov. 1806 d. 19. Nov. 1876), Datter af Admiral Peter Frederik W. -- K.s Virksomhed som udøvende Arkitekt kom ikke til at svare til hans Forventninger; han opførte nogle Skoler, Raadhuse, et Cellefængsel, nogle Privatbygninger, f. Ex. Etatsraad Hansens Ejendom, Hjørnet af Bredgade

og Fredericiagade, osv. Han udvidede det store kgl. Bibliothek og ombyggede det Holsteinske Palais i Stormgade, han restavrerede det kongl. Theater 1827 og

flere af de kongl. Palaiser. Til Thorvaldsens Musæum indsendte han flere Projekter, men trak sig krænket tilbage inden Afgjørelsen. Som praktisk Embedsmand

udfoldede han derimod en gavnlig Virksomhed. Efter Udtalelser af samtidige, baade Kunstnere og Lægfolk, har han haft sin personlige Optræden imod sig.

Weilbach, Konstnerlex.

C. Bruun og L. P. Fenger, Thorvaldsens Musæums Hist. Museum 1894, I, 73 ff.

Erik Schiødte.