og Mathilde Hauchs forfædre
Forord og stamtavler
II.
III.
1978.
Dette arbejde kunne mange have gjort
bedre,
alle
gjort anderledes, men hvis jeg ikke havde gjort det,
var det måske aldrig blevet gjort.
------------------------------
Fra jeg var ganske ung
har jeg næret den største interesse for historie og for vore forfædres liv og
virke. Dette har bevirket, at jeg efterhånden ligger inde med et utal af
notater om "de gamle". At jeg selv har haft megen glæde af at studere
arkiverne og de talrige trykte kilder har indgivet mig den tanke, at disse notater
også måtte kunne være til "opbyggelse" for andre af familien.
Der er uden tvivl flere af jer, der synes, at
en slægtshistorisk interesse er noget mærkeligt uproduktivt at spilde sin
fritid på, men for mig har det været afgørende, at grundlaget for en
bedømmelse af den brogede verden, vi lever i, og de mange fremskridt, vi nyder
godt af, givetvis er et solidt kendskab til fortidens mange foreteelser,
livsholdninger og hverdagsliv.
Jeg husker, at Peter Koch (1905-1980) engang
udtalte, at han var interesseret i at kende sine aner i alle forgreninger,
"gående ud fra min ringe person". Ja. - her er så noget af det -
nemlig hans fars forfædre.
På
grund af min maritime tilværelse og revisionstid i aktieselskaber som Ø. K.,
Skandinavisk Motor Compagni o.m.a.
har der selvsagt ikke været levnet mig tid til omfattende selvstændige studier,
som jeg dog har dyrket i det omfang, det har været mig muligt, men
hovedformålet med dette arbejde har dog været at undgå, at mine talrige notater
skal spredes for alle vinde, når jeg engang "går til mine fædre".
Det
er mit inderlige håb, at i hvert fald nogle af den gamle højesteretsjustitiarius'
efterkommere vil være interesserede heri, ligesom det har givet mig talrige
hyggelige stunder at beskæftige mig hermed. Lad mig minde om Jeppe Aakjærs ord:
Hver skimlet skrift - hver skjoldet
alterbog.
har gemt et gran af slægtens ve og våde:
nu skal I røbe mig, hvad vej jeg drog
og løfte mig en flig af livets gåde.
Genealogiske undersøgelser er for de
forfædres vedkommende, der har levet før 1700-tallet,
som bekendt i høj grad besværliggjort af den tids totale mangel på autoriseret
retskrivning. Prøv blot at læse et enkelt af vor ven
Christian IV.s mange breve. Navnenes stavemåde er
forskellig fra gang til gang, og staves hyppigt forskelligt af de pågældende
selv, hvilket naturligvis ofte bevsærliggør en
eksakt identifikation. Tillige er vi jo nu inde i en periode, hvor der er store
lakuner i kirkebøgerne, hvorfor man må støtte sig til skifteprotokoller eller
lignende, hvor lakuner også forekommer, men i mindre udstrækning.
Præstegårdsbrande var nu engang hyppigere end brande i kommunale arkiver.
I Norge er situationen helt håbløs i l600-tallet
- vel nok i særlig grad på grund af de tusindtallige kommando-raids,
som blev foretaget af svenske tropper - ind over grænsen, ild på, og tilbage
igen.
Endelig giver slægtsnavnene ikke altid noget
fingerpeg, idet det var såre almindeligt, at en person tog sin mors - ja undertiden sin mormors slægtsnavn, ligesom den
i præstekredse omsiggribende latinisering af navnene (Kjær = Paludan, Giødesen = Ægidius, Pontoppidan i stedet for Broby o.s.v.) ofte kan være vildledende. Endelig er der
adskillige, der aldrig brugte slægtsnavn, selvom slægten havde et navn, men kun
patronymikon.
I min pure ungdom havde jeg meget nær
forbindelse med genealogen Hauch-Fausbøll, der havde arbejdet meget med
slægtens historie. Han meddelte mig, at han havde fundet klare beviser for, at
slægten nedstammede fra landets
møntmester, borgmester i Malmø Jørgen Kock, idet
han meddelte mig nedenstående forbindelse fra Jørgen Kock til Hans Koch i Brüchhausen, der jo er den mand, hvormed stamtavlen i
Patriciske Slægter begynder. Han var kun
ked af, at han ikke havde oplysninger om de pågældendes hustruer
og deres slægt, men regnede med, at han ret snart ville kunne klare dette.
Biografierne for Jørgen Kock siger, at han ingen børn efterlod sig, men man har
til gengæld heller ikke kendskab til hans fortid, før han som ca.25-årig dukker op i Malmø.
Forbindelsen til Hans Koch
skulle ifølge Hauch-Fausbøll være denne: Jørgen Kock, født l484/85
i Kassel i Westfalen, fik 20 år gammel i 1505 en søn med en pige ved navn Ilse
Schnell, der døde ved sønnens fødsel, hvorefter Jørgen Kock fik ham anbragt,
hos en præstefamilie i Bonns omegn, og drog til Sverige.
Stamfølgen skulle derefter se således ud:
Christian Koch (1505-1567) Kræmmer i Paderhorn.
Søn: Jürgen Koch (1548-1602) Bissekræmmer i
Holland.
Søn: Jacob Koch (l579-l620)
Husmand i Sydslesvig.
Søn: Jürgen Koch (l608-ca.l656) Husmand i. Sydslesvig.
Søn: Hans Koch (1645/46-1729)
Det lykkedes også H.F. at finde
yderligere materiale, men nu var han så uheldig, at alle hans notater brændte
sammen med en væsentlig del af hans arkiver.
Dette var et meget hårdt slag for H.F. Jeg nærede den største beundring for hans helt
utrolige viden og hans humor. Skønt branden var gået så stærkt ud over ham,
kunne han dog ikke lade være med at le ad Ærbødigst digt om det passerede:
Det brænder på Dosseringen - i 26 B,
en tændstik i fineringen, så kan jo den slags
ske.
Det føg med ild og gnister.
Hauch-Fausbølls Slægtsregister,
som stod i store kister –
gik ganske op i røg.
Ud over søen nogle fløj.
Holsteinerne og Krabberne
de hvirvled ned ad
trapperne.
Trampe, Vind og Lewetzow
blev også ildens rov.
Jeg har ikke medtaget forannævnte personer i stamtavlen, da jeg
ikke selv har haft den ringeste, mulighed for at verificere disse oplysninger.
Til slut en tak til kusine Anne, hvis
interesse for arbejdet har holdt mig til vinden, til Sven Hvidberg, der på
flere måder har jævnet vejen for mig i det kgl. bibliotek - og endelig til min
kone og min søn, der på alle måder har animeret mig til at få arbejdet
gennemført og hjulpet mig med den praktiske side af sagen.
Til allersidst: (kun for dem, hvem arbejdet
ikke interesserer) Lad være med at smide det i papirkurven, men giv det til en
af de yngre i slægten, som har - eller ved læsningen kan få - interesse herfor.
Jeg
arbejder stadigvæk hermed, men ved nærværende er alle mine små krøllede notater
ude af verden.
København,
i februar l978.
Poul
Koch
----------
----------