Jørgen Hansen Koch (28.01.1861-23.04.1935)
Jørgen
Hansen Koch var cand. jur., senere præsident for Sø- og Handelsretten, og desuden
direktør for Det Classenske Fideicommis. Han havde i kraft af denne stilling
bolig i Det Classenske Palæ i Amaliegade i København. Sommer-residensen var
godset Korselitze på Falster, ejet af Det Classenske Fideicommis.
Far (P.F.Koch) og søn (Jørgen H. Koch). Barnet på skulderen er formodentlig J.H.Kochs nevø Mogens Koch (1898-1992).
Mathilde i samtale med sin søn Jørgen H. Koch.
J.H.Kochs familie hørte til ”det bedre borgerskab”, og førte et liv med
stor selskabelighed. Selv måtte J.H.Koch tilbringe sine sidste leveår i
kørestol, idet han blev ramt af Parkinsons syge.
Jørgen med sin hustru Anine.
Anine
Suenson (26.08.1881-1948). Hun kom
ligeledes fra en ”fin familie”. Hendes morfar var direktør for Store
Nordiske Telegrafselskab og tilførte slægten betragtelige midler. Anine Suenson
var et musisk menneske, og hun modtog violin-undervisning af komponisten Carl
Nielsen (1865-1931). Hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen
(1863-1945), lavede en skulptur, ”Skyterrier”, hvor hun brugte J.H.Kochs
forældres hund ”Puk” som model.
J.H.Koch og Anine Suenson fik 2 børn: Anne Lise ”Nynne” Koch (1915-2001)
og Peter Anton Koch (1918-90).
Anine med sine to børn, ’Nynne’ og Peter Anton.
Anne Marie Carl Nielsen med skulpturen ”Skyterrier”.
Fra Inger Marie Kochs negativsamling. Manden i baggrunden er ukendt.
----------
Ida Mathilde ”Tilla” Koch (03.07.1862-17.06.1936).
”Tilla” var Klosterfrøken i Vemmetofte. Hun var en meget dygtig tegner, og har efterladt sig flere pragtfulde tegninger og malerier. Hun gik til tegne- og maleundervisning og færdedes meget i københavnske kunstnerkredse, og hun kendte flere af den tids kunstnere og kulturpersonligheder, som f.eks. arkitekten og keramikeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908). Tilla var en overgang kæreste med en kunstner, men det kunne hendes fader ikke acceptere, ”thi han var ud af ringe stand”. Hun blev aldrig gift og fik heller aldrig børn. Når hun deltog i selskabelighed, holdt hun sig ikke til kvinderne med al deres kvindesnak, men fulgte altid med herrerne ind i herreværelset.
Søren Koch fortalte mig i øvrigt et
par morsomme anekdoter om 'Tilla'.
Tilla var meget glad for
Italien, og var ofte på rejse rundt i landet. Engang fulgte hun en
god bekendt (eller også var det hendes forældre) som skulle til Italien, til
toget. Tilla var godt misundelig, og beklagede sig: "Gid det var mig som
skulle til Italien". Den rejsende sagde for sjov: "Du kan
da bare ta´med". Tilla
tænkte sig om, og efter en kort, og mere eller mindre uovervejet beslutning,
sprang hun på toget, og tog med til Italien.
Om det var på den samme tur til Italien vides
ikke, men hun var så uheldig at blive udsat for et røveri mens hun var på
en udflugt. Røveren forlangte alle hendes penge, og hun turde ikke andet end at
udlevere dem. "Åh nej, nu har jeg ikke penge så jeg kan komme tilbage til
hotellet" - beklagede hun sig. Røveren gav hende derefter et par mønter så
hun kunne komme tilbage.
Efter den tid udtalte hun sig meget positivt, ikke kun om Italien og italienerne, men også om de flinke italienske røvere.
Tilla og Puk.
----------
Karen Johanne Koch (22.05.1864-25.01.1915).
Klosterfrøken i Vemmetofte. Karen blev uddannet som porcelænsmaler, og har efterladt sig en del fine akvareller, hovedsagelig med blomstermotiver, som formentlig har været elevarbejder i forbindelse med hendes uddannelse.
Elevarbejde fra 1890.
To akvareller af Karen Koch.
Karen maler.
Karen var psykisk syg, men de nærmere omstændigheder vedrørende hendes tilstand kendes ikke. Hun blev indlagt på et psykiatrisk hospital, og her tog hun livet af sig ved at springe ud fra et vindue. Karen var ugift og havde ingen børn.
----------
Inger Marie Koch (19.01.1866-30.10.1956).
Hun var som sine to søstre også klosterfrøken i Vemmetofte. Inger Marie blev uddannet som terapeut, vistnok fysioterapeut, men om hun fungerede professionelt, vides ikke. Hun var ivrig amatørfotograf, og efterlod sig ca. 1100 glaspladenegativer fra perioden ca. 1898 til 1914. Man kan bl.a. i billeder følge hende på en rejse til Italien i 1904, sammen med sin mor, og søster Tilla.
Maleri af Inger Marie Koch, udført af storesøsteren ”Tilla”.
Tilhører Jørgen Koch.
Inger Marie Koch var formodentlig den
sidst-levende, der havde kendt H.C.Andersen personligt. I 1955, året hvor
digteren fyldte 150 år, fortalte hun i en artikel i Frederiksberg-Bladet om sine
barndomsoplevelser med H.C.Andersen. Her fortæller hun bl.a. følgende:
”Jeg var vel en syv-otte aar, da de første indtryk (om HCA) fæstnede sig,
og jeg var ni da han døde. Han gjorde et saa umaadeligt indtryk paa mig, for
jeg kan endnu se ham for mig, som om det var i gaar, jeg saa ham sidst og hørte
ham fortælle. Vi var ni søskende, nu er jeg den eneste, der er tilbage. Den
ældste af os var Jørgen Koch, dommer i Sø- og Handelsretten, saa fulgte
Mathilde, Karen, jeg selv, Svend og Peter. Johannes, Henni og Einar har sikkert
været for smaa til at være med de elskede fredagsaftner med H. C. Andersen.
Henni var opkaldt efter min onkel Hans Henrik Koch, der også kaldtes Henni og
var admiral. Han var bl. a. med paa fregatten ”Jylland” ved slaget i
Helgolandsbugten i 1864. H. C. Andersen var min lillebrors gudfar.”
Inger og hunden ’Puk’.
----------
Fra genopbygningen af Christiansborg.
Fotograferet af Inger Marie Koch ca.1908-10.
Svend
Koch var første gang gift med:
Svend Koch og
Ingrid Bruhn.
Ingrid Bruhn (15.10.1869-1918). Parret fik 3 børn sammen: Jørgen
Hansen Koch (1896-1968), Mogens Koch (1898-1992) og Gerda Koch (1901-1982).
Svend
Koch blev gift i andet ægteskab med:
Eva Louise Mogensen (24.05.1886-1949). Der var 2 børn i ægteskabet: Jens
Koch (1920-89) og Anne Koch. (1924-94).
----------
Peter Frederik Koch (26.12.1868 – ?).
Han var søløjtnant, og noget kunne tyde på, at
han levede et mere ’vildt’ liv end hvad der var velset i familien. Han blev
engang genkendt på et mindre pænt værtshus i København, i selskab med nogle af
byens ’letlevende’ damer. Det kom hans forældre for øre, og det blev på det
strengeste påtalt.
En anden gang betalte han en regning med en check (eller et gældsbevis), som han underskrev med sin faders underskrift. Da P. F. Koch senior opdagede det, følte denne sig tvunget til at foretage sig noget drastisk, for man kan ikke som Højesterets Justitiarius have sager om dokumentfalsk i sin nærmeste familie. Den formastelige søn blev tvunget til at forlade landet, og i 1906 udvandrede han til USA.
Den unge søløjtnant Peter Frederik Koch.
Året efter, d. 11 juni 1907, døde hans far, P.F.Koch, og nu ville enkefrue Mathilde Koch prøve at få kontakt til sin landsforviste søn, og via Røde Kors fik hun opsporet hvor sønnen befandt sig, vist nok i San Francisco, og hvor han arbejdede. Hun skrev et brev til ham, hvori hun sandsynligvis fortalte at hans far var død. Efter nogen tid fik hun et brev tilbage, ikke fra sønnen, men fra hans arbejdsgiver, som fortalte at da P.F.Koch fik brevet hjemmefra, forlod han sit skrivebord, og gik ned i baghaven hvor han læste brevet, mens tårerne trillede ned ad kinderne. Hans videre skæbne og dødsår er ukendt.
Anders
Koch (1937-2007) fortalte i foråret 2007 hvad han vidste om Peter Frederik Koch som
udvandrede i 1906. Anders huskede at der i en skrivebordsskuffe i hans
barndomshjem lå et brev som Peter Frederik havde skrevet til sin
mor, Mathilde. Brevet var skrevet med blyant på et stykke ternet papir.
Det bar præg af hastværk og 'usle forhold', og han skrev, at han levede et
hårdt liv som jernbanearbejder i Arizona. Brevet er desværre forsvundet, men
Anders har selv haft det i hænderne og læst det for flere år siden.
----------
Johannes var assistent i statistisk kontor D.S.B.
Magdalena Juel 17.07.1879 -
1949
De havde 1 søn, Poul
Koch (02.03.1913 – 1981) som var
forfatter til slægtforskningsværket: ”Justitiarius
Peter Frederik Koch og Mathilde Hauchs forfædre”
----------
Hans Henrik ”Henni” Koch (25.09.1873- 5.09.1922).
Henni med sine tre storesøstre, Karen, Inger og Tilla.
H.C.
Andersen var gudfar til ”lille Henni”, som ved sin dåb fik et sølvkrus og et
personligt kort med en hilsen fra Andersen.
Henni
kom i murerlære, og blev derefter uddannet til arkitekt. Ud over at være en
anerkendt og meget brugt arkitekt, markerede H.H Koch sig som en flittig
udvikler af legetøj. Han havde et usædvanligt talent for at kunne forestille
sig sammensatte former i plane udfoldninger, og fik bl. a. tegnet og trykt
nogle juleark med dyr til udklipning og sammenklistring. Disse dyr var beregnet
til at hænge på juletræet, og de har været fast juletradition i mange Koch’ske
hjem lige siden. Han lavede også ”Syvklodsspillet”, samt flere mosaikspil mm.
Welibachs Kunstnerleksikon om Hans Henrik Koch
Juleark med tre dyr til udklipning. Udført i 1918 af Hans. H. Koch.
Henni ved arbejdsbordet. Fotograferet af Inger Marie Koch.
Tilla og Henni fotograferet af Inger Marie Koch.
Hans
Henrik Koch blev 12. sept. 1902 gift med:
Anna Johanne Syberg-Petersen (13.08.1873-19.08.1918).
Parret fik 2 børn: Peter Koch (1905-80) og Ellen Koch (1909-1977).
----------
Einer
Koch (07.10.1875-03.03.1926).
Einer
blev student fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade i 1894. Han læste jura på
Kbh.s universitet, og blev cand. jur. i 1901; Sagførerfuldmægtig i Kbhvn.
1902-05; Assistent i Kbhvns Kriminal- og Politiret 1903-06; Assistent i
Kultusministeriet 1905-13; Assistent i Overformynderiet 1906-19; Fuldmægtig i
Undervisningsministeriet 1913; Kontorchef sammested 1920; Kontorchef i
Socialministeriet 1924. Sekretær i
Skolekommissionen af 1919; Formand for Bestyrelsen for de døvstummes Kirke i
Kbhvn. Formand for Overværgerådet.
I studietiden havde Einer en studiekammerat ved navn Poul Hansen som kom fra Thorsager på Djursland. Einer besøgte Poul Hansen i hans barndomshjem, Thorsager præstegård, og her mødte han Pouls lillesøster Maja.
Marie Amalie ”Maja” Hansen (03.02.1883-17.01.1966).
Parret fik i ægteskabet 4 sønner: Holger Koch (1907-97), Erik Agner Koch (1909-72), Bengt Koch (1912-1978), og Niels Koch, (1912-1960).
Maja med sine 4 drenge, tvillingerne Bengt og Niels i legevognen.
Erik og Holger ved Kai Nielsens buste af Bindesbøll som i mange år stod i Einer og Majas villahave på Kongensvej. Busten blev senere flyttet til sin nuværende plads på Skagens Museum.
Fotograferet på Kongensvej af Inger Marie Koch 1914.
I 1917 skrev Einer Koch en børnebog
til sine 4 sønner.
Drengene lavede små
tegninger som blev klistret ind i bogen.
Der er 3 historier:
--------------------------------------