Min musik

Siden 1989 har jeg lejlighedsvis komponeret musik i den danske spillemandstradition. Det har oftest været i anledning af en begivenhed, som gave ved en rund fødselsdag, et sølv/guldbryllup, et jubilæum eller lignende. Herunder finder du de fleste af mine kompositioner, og hvis du klikker på navnet, får du noden (evt. som original håndskrevet node, og evt.  sammen med nogle ord om baggrunden for melodien). Hvis du vil udskrive noden, kan du hente den som pdf.fil ved at klikke på ’Node’. Hvis du vil høre musikken, kan du klikke på ’Lyd’ (computerlyd). Hvis der er lavet en dans til musikken, kan du finde beskrivelsen som pdf.fil ved at klikke på ’Dans’.

 

 

ÅR

NAVN

jpg

NODE

pdf

LYD

mp3

DANS

pdf

1989

Sekstur til Britta

Node

Lyd

Lydpotagelse

1989

March til Britta

Node

Lyd

Lydoptagelse

1989

Vals til Britta

Node

Lyd

Lydoptagelse

1990

40 års Polska til Gunilla

Node

Lyd

Video

1991

Bryllupsmarch

Node

Lyd

March

1992

Den Ukendte

Node

Lyd

Dans

1995

JK Schottish

Node

Lyd

Schottish

1995

Nordmarch

Node

Lyd

March

1995

Rønnedekredsen

Node

Lyd

Dans

1995

Den forsølvede schottish

Node

Lyd

Dans

1995

December Vals

Node

Lyd

Vals

1995

Mollevit

Node

Lyd

Mollevit

1996

Drille Vals

Node

Lyd

Vals

1996

Hamborger til Alex

Node

Lyd

Hamborger

1997

Den helt nye Polka

Node

Lyd

Reinlænderpolka

1997

Den helt nye Vals

Node

Lyd

Vals

1997

Bent på rov (1)

Node

Lyd

Sønderhoning

1997

Grethes list (2)

Node

Lyd

Sønderhoning

1997

Vil du være min? (3)

Node

Lyd

Fannik

1997

Så pyt da (4)

Node

Lyd

Rask

1997

Mosevalsen

Node

Lyd

Dans

1998

Sol over Bjerget

Node

Lyd

Dans

1998

En lille Vals til Tove

Node

Lyd

Vals

1998

Nameless Reinlænder

Node

Lyd

Polka

1999

Meretes Vals

Node

Lyd

Vals

2000

Vals til Gitte

Node

Lyd

Dans

2000

Guldrækkedansen

Node

Lyd

Dans

2001

Kæde-kræs

Node

Lyd

Dans

2003

Ninas Fødselsdagsvals

Node

Lyd

Vals

2004

Den Fejlslagne

Node

Lyd

Dans

2004

80 års valsen til Jens

Node

Lyd

Dans

2005

DGI 1

Node

Lyd

 

2005

DGI 2

Node

Lyd

 

2005

DGI 3

Node

Lyd

 

2005

Menuet fra Everdrup

Node

Lyd

Dans

2009

Go’ morgen Brenderup

Node

Lyd

Vals

2009

Signes Fest

Node

Lyd

March

2010

Hambo med Vals

Node

Lyd

Hambo / Vals

2010

Jubilæums Promenade

Node

Lyd

March

2013

Vals til Jonna

Node

Lyd

Vals

2016

Danmarks Kvadrille

Noder

Video

Beskrivelser

2017

Den Animerede Vals

Node

Lyd

Tegnefilm

2020

Menuet til Luigi

Node

Lyd

Tegnefilm

2020

Syvtiårs Menuet

Node

Lyd

Menuet

2021

Mindernes vals

Node

Lyd

Vals

2021

Den forgyldte Mazurka

Node

Lyd

Mazurka

 

 

 

**************************

 

En MUSIKALSK selvbiografi (med lydoptagelser) af Jakob Koch

I mit barndomshjem var der masser af musik. Min mor spillede klaver og blokfløjte til husbehov, og hun sang. Min far var multi-instrumentalist, med trompet som hovedinstrument, og så spillede han violin, guitar, klaver, concertina og fløjte. Da jeg var omkring 6 år, fik mine to søskende og jeg hver en blokfløjte, så vi kunne starte et familie-blokfløjte-orkester. Min far komponerede og arrangerede små melodier i flere stemmer og i forskellige sværhedsgrader, så vi alle kunne være med.

På min 11 års fødselsdag fik jeg den bedste fødselsdagsgave jeg nogensinde har fået. En violin med kasse og bue. Dengang syntes jeg det var en lidt mærkelig fødselsdagsgave, for jeg havde aldrig fået den tanke at jeg skulle spille violin. Den gave kom til at betyde kolossalt meget for mig, for meget hurtigt startede jeg med at få violin-undervisning. Det var min skole som  havde etableret musikundervisning for at uddanne musikanter til skoleorkestret. Allerede efter et år, kom jeg i skoleorkestret. Vi spillede lettere klassiske numre.

Jeg startede med at sidde bagerst i anden violin gruppen, men ret hurtigt avancerede jeg, og efter endnu et år eller to, var jeg koncertmester. Når jeg tænker tilbage på min skoletid, står det frivillige skoleorkester som en perle. Jeg elskede det, og jeg glædede mig til hver eneste prøveaften med orkestret. Jeg husker at vi bl.a. spillede Aidas triumfmarch, Bachs femte Brandenburgerkoncert, Corellis julekoncert, Dittersdorfs koncert for bratsch og kontrabas, hvor jeg spillede bratsch, og min bror spillede kontrabas.

Efter skoletiden fortsatte jeg endnu et par år i skoleorkestret, men nu på bratsch.

Som ung begyndte jeg at interessere mig for anden musik foruden den klassiske. Jazz musikken fangede mig, og jeg købte plader og lyttede bl.a. til Svend Asmussen, Django Reinhardt med Stephane Grappelli. Det inspirerede mig meget at høre de fantastiske jazz-violinister, og jeg gik selv i jazz-træning.

I 1968-69 var jeg med til at starte et skiffel-jazzband THE HUGGELBUCKS. Vi meldte os til en konkurrence i Danmarks Radio, og vi opnåede faktisk en pæn placering, og vi spillede et par numre i en radioudsendelse. Orkestret gik kort efter i opløsning, for der var kun meget få spillejob, og vi var unge, og havde mange andre jern i ilden.

Efter at have boet i København med min kone, Britta, og to børn, besluttede vi os i 1972 til at flytte på landet. Det betød at mine musikalske aktiviteter i København så småt forsvandt.
Vi fik nye venner på landet, og en af disse venner var leder af folkedansen i den lokale gymnastik og idrætsforening. Da han hørte at jeg spillede violin, spurgte han om det ikke var noget for mig at spille til folkedans. Jeg havde aldrig beskæftiget mig med folkedans og spillemandsmusik, men da jeg ikke havde andre musikalske aktiviteter på det tidspunkt, sagde jeg JA – det ville jeg da godt prøve.

Jeg startede i 1975 med at spille til folkedans. I foreningen var der en ældre violin-spillemand. Han spillede en udmærket melodi-stemme, og da jeg ikke kendte musikken, 'smed jeg skidt på', og improviserede understemmer. Det faldt mig ret let, da spillemandsmusikken er bygget op om enkel og logisk harmonisering, og ikke mindst fordi jeg i forvejen spillede jazz-musik, som jo er baseret på improvisation. Jeg spillede i foreningen i 5 år, og blev meget glad for spillemandsmusikken. Det greb om sig, og jeg begyndte at spille i andre folkedanser-foreninger, og da jeg havde violin-teknikken i orden, begyndte jeg også som instruktør på spillemandskurser. I 10 år gik Britta og jeg til folkedans, hvor vi lærte at danse de forskellige typedanse, og hvor vi stiftede bekendtskab med kvadrilledanse, rækkedanse og kredsdanse. Jeg erfarede at det er vigtigt for en spillemand at mærke danserytmikken på egen krop.

I år ca. 1978 var jeg med til at starte en musikgruppe OVERDREVSBANDEN. Vi spillede folkemusik med sang, og vi boede alle indenfor en radius af få kilometer. Vi øvede ofte, og vi lavede primitive optagelser på kassettebånd, men vi fik ikke ret mange angagementer, så derfor gik gruppen i opløsning efter få år.

METTE MED ME’R var en folkemusik gruppe med skiftende besætning. Jeg var med fra ca. 1985 til ca. 1990. Besætning var 3 violiner, blokfløjte, guitar og bas, og der blev også sunget.
Den ene violin hed Mette, og hun lagde navn til gruppen.

KULTURJAZZ spillede jazzmusik i sving stil, og bandet eksisterede fra ca. 1981 til ca.1993 med delvis skiftende besætning.

VIVA LIVA var udsprunget fra gruppen Mette med me’r. Vi spillede danske evergreens, og jeg var med i gruppen fra ca. 1990 til ca. 1993.

BLUEGRASS musik har altid facineret mig, og jeg var med til at starte en lille trio sammen med Morten og Thomas, og vi hyggede os med at spille bluegrass. Det var i perioden ca. 1988-1990. Besætningen var guitar, 5 strenget banjo og violin. Vi spillede for vores egen fornøjelse, og vi lavede nogle private optagelser på kassettebånd i 1989.

BAROK KVINTET. Jeg blev inviteret til at spille med i en gruppe som spillede barok og renæssance musik.  Det var i årene 1988-1994. Vi spillede på kopier af originale instrumenter, og besætningen var 2 violiner, cello, cembalo og fagot.

I 1988, da jeg igen skulle være instruktør på et kursus, brokkede Britta sig over at jeg nu igen skulle af sted. ”Du kan da bare ta' med” sagde jeg. ”Hvad skal jeg da lave på det kursus?” spurgte hun. ”Du kunne jo melde dig på harmonika holdet” - ”JA – det gør jeg” svarede hun – nærmest i trods, og så lånte hun en harmonika, og begyndte på kurset. Hun købte en harmonika, og fik privatundervisning i to år, og i dag er hun en habil harmonika-spillemand, og vi har siden fulgtes ad til folkedans og spillemandsmusik, og vi har spillet i flere forskellige foreninger.

Da Britta begyndte at spille harmonika, komponerede jeg et par melodier til hende. Siden har jeg komponeret og arrangeret mange melodier til forskellige anledninger, og disse melodier har jeg samlet her på hjemmesiden. Der er lavet danse til mange af melodierne, og det er specielt dansere fra Sct. Jørgens Folkedanserforening som har været kreative med at lave danse. Beskrivelser til disse danse kan findes sammen med noderne.

Britta og jeg har siden 1989 været et spillemandspar, og vi har rejst meget sammen med folkedansere til forskellige afkroge af verden. Vi har været faste spillemænd hos Fensmark Folkedansere fra 1989 til ca. 1999, og vikar spillemænd for samme forening siden 2015. Vi har været faste spillemænd hos Sct. Jørgens Folkedansere i Næstved siden 1992. Vi har været spillemænd for dansegruppen 12tur siden 2007. Spillemandsmusikken og folkedansen har givet os mange glæder og oplevelser.

I perioden ca. 1995 til 2014 spillede jeg med spillemandsgruppen LUNTERNE. Vi spillede til legestuer (folkedanserbal) i flere år. Besætningen var 3 violiner, harmonika, og bas. Jeg har spillet både bas og violin i gruppen. De første par år var der også en klarinet med i gruppen.

MESSEORKESTRET blev etableret i 2013 med det eneste formål at opføre Den Danske Spillemandsmesse. Vi er ca. 20 spillemænd i orkestret med mig som orkesterleder. Vi har opført messen ca. 20 gange i forskellige kirker på Sjælland.

Jens Peter Hansens WIENERORKESTER spillede Wienermusik i kirker og forsamlingshuse. Jeg var med fra ca. 2015 indtil 2020 da orkestret blev opløst. Besætningen var 7-9 violiner, 2 harmonikaer, Guitar, Mandolin, klarinet/saxofon, Klaver og Bas.

KLØR 5 spiller hyggemusik med sang. Jeg gik ind i gruppen i 2020, og hermed skiftede gruppen navn fra Klør 4 til Klør 5. Besætningen er 2 harmonikaer/sang, violin/mandolin/sang, klaver og Bas (mig).

NØGLEHARPERNE
består af 6 spillemænd på nøgleharper. Jeg har deltaget fra 2020 og vi spille musik som er egnet for nøgleharperne. Mest svensk folkemusik.

Jeg har været forspiller/orkesterleder for Storstrøm Amts Spillemandsorkester fra ca. 1985 til 2007 da amterne blev nedlagt, hvilket også førte til opløsning af spillemandsorkestret.
Desuden har jeg i 18 år været instruktør i sammenspil på Brenderup Højskoles sommerkursus med folkedans og spillemandsmusik.

Violinen er mit hovedinstrument, men jeg spiller også viola, kontrabas, el-bas, guitar, klaver, nøgleharpe og blokfløjte.

JAKOB og BRITTA KOCH

 

Herunder er optagelser fra nogle af de musikgrupper jeg har været med i:

OVERDREVSBANDEN – folkemusik med sang - ca. 1978 – 1981. Besætning: Sangerinde. Rytmeguitar/sang. Leadguitar. Violin. El-bas.
Her er nogle private, men desværre ret dårlige kassettebåndoptagelser fra 1980:

Bennys sang til Julie (her spiller jeg fløjte. På de øvrige numre spiller jeg violin)

Intercity Blues

Det haver så nyeligen regnet

Krisens dance macabre

Jeg har været på valsen

Putting on the style

 

KULTURJAZZ - Sving jazz. Ca. 1981-ca.1993. Delvis skiftende besætning: Sangerinde. Klarinet/saxofon. Trompet. Guitar. Klaver. Trommer. Bas/violin (mig)
I 1982 spillede vi til en lærerfest på Rolloskolen i Faxe, og vi optog vores spil på kassettebånd. Den aften spillede jeg udelukkende violin, men ellers spillede jeg bas.

Præsentation af vores band

All of me

St James infirmary

C jam blues

 

VIVA LIVA
Danske evergreens. Ca. 1990-ca.1993. Besætning bestod af 3 sangerinder, violin, guitar og bas.
Se en optagelse fra TV Øst. Juli 1992


BLUEGRASS TRIO
Morten, Thomas og Jakob. Vi spillede for vores egen fornøjelse, og vi lavede nogle private optagelser på kassettebånd i 1989:

1. Twinkle Twinkle little Star

2. Meadly

3. Waltz: Star of the County Down

4. Beaumont Rag

5. Hammilton county breakdown



BAROK KVINTET
Barok og renæssance musik. Ca. 1988-1994. Besætningen var: 2 violiner. Cello. Cembalo. Fagot.
Desværre kan jeg ikke huske hverken komponist eller titel på de følgende optagelser vi lavede ved en øveaften i 1991.

Optagelse 1.

Optagelse 2.


NØGLEHARPERNE. Her er en video fra Jungshoved Kirke fra september 2021, og en video fra Nordic Harp Meeting hvor vi deltog som kursister i oktober 2021.
      (Video fra Jungshoved Kirke)   (Video fra Nordic Harp Meeting)

******************

Tilbage til START 

******************