Jørgen Hansen Koch (04.09.1787 - 30.01.1860)

 

Søn af Skibs-bygmester Jørgen Hansen Koch (1746-1801) og Anne Cathrine Folkersen (1758-1809). Født på Christianshavn 4/9 1787. Døbt 25/9 s.å. i Frelsers Kirke. Faddere var Jomfru Pelt, jomfru Lund og d'herrer Cappe og Kragh.

   Han døde 30/1 1860 i København (Frue sogn) og blev begravet på Assistents Kirkegård.

 

Tegningingen er udført af Jørgen Hansen Koch’s far som var den første Jørgen Hansen Koch (1746-1801). Han var skibs-bygmester på Christianshavn. Tegningen er fra ca. 1800,

og den tilhører den femte Jørgen Hansen Koch (f.1926).

  

Han startede som tømrersvend, blev derefter elev af C.F.Hansen og det: kongelige Akademi for de skjønne Kunster. 21/4 1809 fik han myndighedsbevilling og vandt. samme år akademiets lille og store sølvmedalje, 1811 den lille guldmedalje og 1816 den store guldmedalje på opgaven: et militærsygehus. 1810 blev han af C.F.Hansen ansat som konduktør ved råd- og domhuset, senere tillige ved Frue Kirke, men fortsatte samti­dig sine studier ved akademiet. 26/11 1817 fik han akademiets rejsestipendium i 3 år, og var 1817-22 med støtte såvel fra nævnte rejsestipendium som fra de kgl. finanser i Italien, Grækenland, Sicilien, Frankrig og England. I Rom, traf han akademiets præces, prins Christian (VIII), hvis venskab han vandt og beyarede til dennes død. Han fulgte med prinsen til Napoli, senere til Frankrig og England. 1/3 1821 blev han medlem af akademiet i Napoli, 20/10 samme år af kunstakademiet St.Lucca i Rom, 15/9 1822 af kunstakademiet i Firenze.
   Lige efter hjemkomsten blev han - 30/12 1822 - enstemmigt agreeret ved akademiet i København på projekter til et uni­versitet og et kunstmuseum. 17/5 1823 udnævntes han til kgl. bygningsinspektør og til hofbygmester. 10/7 s.å. fik han overdraget bestyrelsen af bygningsvæsenet ved Vemmetofte adelige jomfrukloster, og blev 5/1 1838, bygmester ved samme. 22/3,1827 blev han medlem af administrationen for bygnings­væsenet, og restaurerede s.å. det kgl. hofteater. Udnævntes 1/8 1829 til virkelig justitsråd. 7/3 1831 medlem af det  kgl. akademi for de skønne kunster på ”et Landslot med hofkapel og teater".

 

Malerie af J.L.Lund (1777-1867) fra 1831.

Tilhører Jørgen Koch (f. 1926).

 

Blev 3/8 l832 virkelig etatsråd. 23/3 1835 blev han professor i arkitektur ved akademiet og 1844 akademiets di­rektør. Skønt genvalg ifølge fundatsen ikke kunne finde sted, blev han 1847 udnævnt påny ved en kgl.resolution.

 

Tegning eller gouache af J.V.Gertner (1818-1871) fra 1843.

Tilhører Jørgen Koch (f. 1926).

 

Portrætbuste udført af H.W. Bissen (1798-1868) fra 1847-48.

Statens Museum for Kunst.

Flere afstøbninger i gips er i familiens eje.

 

Blev 26/9 1845 medlem af akademiet i Stockholm. Udnævntes 30/3 1848 til konferensråd og 16/1 1850 til bygningsdirektør. 19/12 1855 tog han sin afsked som bygningsdirektør og professor. Han var den sidste hofbygmester og den sidste bygnings­direktør. Siden hans tid har bygningsinspektørerne været de øverste inden for statens bygningsvæsen.
   Kochs virksomhed som hofbygmester var i overvejende grad bestemt af hans venskabelige forhold til kongen. Da kronprins Frederik (VII) i 1828 holdt bryllup med Frederik VI. s datter Vilhelmine, havde Koch indrettet det Brockdorffske palæ på Amalienborg til dem. Det indre blev helt restaureret, og der blev skabt et smukt trappeparti med søjler. Samtidig ind­rettede han en sommerlejlighed til dem på Frederiksberg slot i de krumme fløje ved slotsporten. Da prinsen 1841 var blevet guvernør på Fyn og indgik sit andet ægteskab, indrettede Koch deres lejligheder på slottet i Odense og på Frederiksgave ved Assens. Han restaurerede Bernstorff slot, som Christian VIII købte i 1842. Af offentlige bygninger, Koch har opført, kan nævnes rådhusene i Store Heddinge og Rudkøbing, kirken i Sæby i Horns herred, og katedralskolerna i Roskilde, Hillerød og Odense. Han har ydet fortrinlig interiørkunst. Smukke ek­sempler herpå kan ses på Amalienborg og i det smukke palæ i Bredgade (hjørnet af Fredericiagade), som han 1835 byggede for grosserer A.N.Hansen (senere overtaget af kaffegrosserer, etatsråd Gamél - og nu Sø-Forsikringsejendom).
   Han deltog ligeledes i dommerkonkurrencen om et museum for Thorvaldsens værker. Som bekendt blev Bindesbølls projekt antaget, men det var udelukkende Kochs fortjeneste, at kongen skænkede den kgl. vogngård ved Christiansborg til formålet.

 

Maleri af Jørgen Roed (1808-88).

Tilhører Jørgen Koch.

 

   I hans gæstfrie hjem i Ny Kongensgade samledes spidserne i kunstens og åndens verden: Oehlenschlæger, Hauch, Weise o.m.a. Aftenerne her, hvor digterne læste op af egne værker, afslutte­des nogle år med optræden af de italienske sangere, der på den tid optrådte på Hofteateret.

 

Weilbachs kunstnerlexikon og Dansk Biografisk lexikon

om Jørgen Hansen Koch

 

Han blev gift i Holmens Kirke 15/8 1828 med:

 

Ida Wulff.

Datter af kontreadmiral Peter Frederik Wulff (1774-1848) og Hanne Henriette Weinholt (1784-1836).

Født 11/10 1806 i København. Døbt i Holmens Kirke 14/11 1806.

Faddere var mormoderen, fru Weinholt, jomfru Findt, biskop Jansen og kammerjunker Bardenfleth.

 

Malerie af J.L.Lund (1777-1867) fra 1831.

Tilhører Jørgen Koch.

 

Portrætbuste udført af H.W. Bissen (1798-1868) fra 1836-44.

Statens Museum for Kunst.

 

H.C. Andersen var lige til sin død i 1875 trofast fredagsgæst i det Koch’ske hjem, og han havde kendt Ida Koch lige siden ungdomsårene. HCA har flere gange nævnt Ida i sine dagbogsnotater og i ”Levnedsbogen”.

 

Portrætfotografi af Ida Koch fra 1860’erne.

Tilhører Karsten Koch.

 

Død 19/11 1876 i København, Helligånds sogn, og begravet på Assistens kirkegård.

 

Jørgen Hansen Koch og Ida Koch’s gravplads på Assistens kirkegård. Fotograferet af Jakob Koch i 2007. Gravstenen er næsten ulæselig, og trænger til at blive restaureret.

 

I ægteskabet. var der 3 sønner:­

1)        Jørgen Hansen Koch (1829-1919) Overlærer.

2)        Peter Frederik Koch (1832-1907) Justitiarius.

3)        Hans Henrik Koch (1836-1903) Viceadmiral.

 

 

--------------------------